Seneste nyt

Bogforum 2024: Om oversættelse & oversættere

I weekenden er der igen tre dage med bøger og bogbegivenheder, oplæsninger, interviews, litteraturmøder, bogudgivelser, slagtilbud, signeringer, billig hvidvin, fadøl og debatter i Bella Center i København, når årets Bogforum løber af stablen fra d. 1. til d. 3....

læs mere

Nyheder

Månedens oversætter: Ursula Andkjær Olsen

Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter? Jeg ved ikke om jeg endnu helt kvalificerer mig til titlen oversætter. Min gendigtning af Edith Södergrans digte er jo min hidtil eneste større opgave udi oversætterkunsten. Jeg blev spurgt af forlaget Turbine om jeg ville oversætte Södergrans digte til deres klassikerserie, og det kunne jeg simpelthen ikke sige nej til. Siden jeg læste hende for første...

læs mere

Maskingeneret litteratur kan ikke modtage bibliotekspenge

I det seneste halve år er flere og flere forlag begyndt at eksperimentere med at bruge AI-teknologi til at oversætte bøger. Metoden kaldes MTPE (Machine Translation + Post-Editing), fordi en maskinoversat tekst har behov for kraftig efterredigering af et menneske for overhovedet at kunne udgives. Det betyder, at der begynder at komme bøger oversat af maskiner ud til læserne, og en begyndende...

læs mere

Oversætterstormøde i Reykjavik

Himlen var knaldblå og vejret efter sigende usædvanlig mildt og solrigt, da den europæiske oversætterforening CEATL holdt generalforsamling fra d. 25. til d. 27. april i Islands hovedstad Til det årlige møde i organisationen, der er en sammenslutning af 36 oversætterforeninger fra 27 lande, blev der talt om AI, om økonomi og fremtidige strategier for organisationens arbejde, og der blev talt om...

læs mere

To (en halv) oversættere får Kunstfondens treårige arbejdslegater

Mandag begyndte meldingerne om arbejdslegater fra Legatudvalget for Litteratur under Statens Kunstfond og komme - og onsdag blev modtagerne af de 3-årige legater på 855.000 kr. så offentliggjort. To er oversættere, og en er oversætter og forfatter.   Den ene oversætter er Jacob Jonia, og ud over at fremhæve hans fornemme oversættelser fra tysk, anfører udvalget Jonias formidling af tysk...

læs mere

Månedens oversætter: Andrea Fehlauer

Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter? Ja, det kom også lidt bag på mig. Jeg mente ellers, at min spidskompetence (og favoritbeskæftigelse) var at læse med på andres oversættelser, og har haft glæden og privilegiet at arbejde med mange fantastiske oversættere (og forfattere) i mine tyve år som redaktør og forlægger. Men en dag sprang jeg selv ud som oversætter, det var i 2014, hvor jeg tog en...

læs mere

Anmeldelser

O’s historier

Af Jørn Boisen Tre nuancer af erotisk litteratur Erotisk litteratur altid haft en temmelig tvetydig status og ligner på den måde erotikken selv. Erotiske repræsentationer går tilbage til tidernes morgen, og de har på den ene side været forbundet med det allerhelligste og på den anden side været tabuiserede. Det erotiske, ligesom det hellige, befinder sig således i randområdet af det normale,...

læs mere

Thomas Bernhard – en udfordring for oversætterne

Af Moritz Schramm Det er ikke nemt at oversætte Thomas Bernhards værker: men de danske oversættere klarer opgaven overbevisende – på hver deres måde, og på trods af enkelte skønhedsfejl. De seneste år har der kunnet iagttages et veritabelt boom i nye, danske oversættelser af Thomas Bernhards værker: Siden midten af 1990’erne er ikke mindre end fem romaner, tre bind af forfatterens autobiografi...

læs mere

Skruen strammes – mørklægning af sproget

Af Ida Klitgård Anmeldelse af Henry James, Skruen strammes (The Turn of the Screw), oversat af Viggo Hjørnager Pedersen og Lasse Rask Hoff, Rosenkilde og Bahnhof 2012, og oversat af H. B. J. Cramer, Forum 1968, genoptrykt 1998. Den amerikanske kanoniske forfatter Henry James’ gotisk-inspirerede novellette The Turn of the Screw udkom oprindeligt i bogen The Two Magics i New York i 1898 efter at...

læs mere

Oh, at være en nyoversættelse: Historien af Elsa Morante

Af: Hanne Jansen, Københavns Universitet Elsa Morantes over 600 sider lange roman Historien udkom i 1974 (med originaltitlen La storia) og blev i løbet af ganske kort tid oversat til alverdens sprog og udråbt til et af de vigtigste litterære værker i det 20. århundrede. Romanen udspiller sig i krigsårene 1941-47 og er fortællingen om en moder og hendes kamp for at få sine to sønner levende...

læs mere

Camus’ Skaz – om nyoversættelsen af Faldet

Af Jørn Boisen, Københavns Universitet Skaz er et af de mange meget cool litterære begreber, som de russiske formalister definerede. I en berømt artikel om Gogols Kappen, beskrev Boris Eichenbaum skaz som en særlig form for jeg-fortælling med flere træk fra talesproget end fra skriftsproget. Fortælleren siger ”jeg” om sig selv og henvender sig til en tilhører, der tiltales ”De” eller ”du”. ...

læs mere

Praksis

Når teksten åbner sig – interview med Sara Koch

Sara Koch er skønlitterær oversætter fra norsk og engelsk. Hun har bl.a. oversat Karl Ove Knausgård, John Banville, Gunnhild Øyehaug, Matias Faldbakken og Dag Solstad. Derudover startede hun i 2012 Babelfisken og sad i Statens Kunstfonds legatudvalg for litteratur 2014-15. I foråret 2020 blev blev hun interviewet til BogMarkedet af Christen Bonde. Dette er en let opdateret udgave af interviewet....

læs mere

Vandrende linjer – et oversættelsesessay

Af Frede Gregersen Essayet "Vandrende linjer" blander biografi, poesi og læsning. Det trækker først og fremmest på mine samtaler med den mexicanske digter Gloria Gervitz over de sidste to år, hvor jeg har oversat hendes livsdigt Migraciones. Gervitz har skrevet på Migraciones siden 1976 og udgivet digtet i efterhånden mange udgaver, hver gang forandret og med ny tekst, og netop denne tanke om at...

læs mere

Pusjkins præcise Prosa

Af Trine Søndergaard Anmeldelse af Aleksandr Pusjkin: Prosa. Sisyfos, 2021. Oversat af Marie Tetzlaff. Marie Tetzlaff har gennem de seneste år oversat flere af de store russiske klassikere, bl.a. Lev Tolstojs Anna Karenina og Fjodor Dostojevskijs Brødrene Karamazov. Og når jeg siger store russiske klassikere, tænker du nok især på netop de to. Og de er da også indiskutabelt store. Men i den...

læs mere

Oversat børne- og ungdomslitteratur i Reykjavik

Af Nanna Kalkar I dagene d. 18.-21. november 2021 blev der afholdt et seminar for nordiske børne- og ungdomsoversættere på Island. 11 deltagere fra hhv. Norge, Sverige, Finland, Danmark og Island var mødt op for at diskutere (primært) oversat børne- og ungdomslitteratur i Nordens Hus i Reykjavik og lære kollegerne fra de andre nordiske lande at kende. Der var mange interessante indslag, som...

læs mere

VerdenOversat – 75 års verdenslitteratur oversat til dansk

Af Lotte Jansen Den 9. december 2019 blev VerdenOversat.dk sat i søen for at fejre Dansk Oversætterforbunds 75-års jubilæum. Uge for uge har vi præsenteret udvalgte værker, der er blevet oversat til dansk i årene fra 1944 frem til 2019. Nu knap to år senere er vi nået til vejs ende: Vores 75-års kavalkade er slut. Godt 390 titler, 290 forfattere, omkring 320 oversættere og cirka 50 lande er det...

læs mere

Teori og debat

Oversættelsessnak på Bogforum 2022

Til årets Bogforum, som løb af stablen i Bella Center fra d. 4. til d. 6. november, var der masser af snak om oversættelse og oversættere og ikke mindst masser af oversat litteratur af alle genrer og slags. For første gang i mange år havde Dansk Forfatterforening også en stand på messen med et mangfoldigt program, der dækkede alle foreningens forskellige genrer. Dansk Oversætterforbund, som er...

læs mere

“Oversættelse af Sapfo er en lidenskab”

Den internationale oversætterdag, Hieronymusdagen, blev i Aarhus markeret som et fyraftensarrangement fredag den 7. oktober under titlen Sapfo x 3.   Tre oplægsholdere, én bag hver af de tre Sapfo/Sappho-oversættelser, som udkom i Danmark i løbet af et år i 2020-21, stillede op til debat om det at oversætte den antikke græske digter. Det var (i den rækkefølge, oversættelserne udkom): Mille...

læs mere

Oversættelse i følelsernes vold

Hvordan indvirker følelsesbetonede termer på oversættelsesprocessen og på oversætternes opmærksomhed? Det har to oversættelsesforskere sat sig for at undersøge, bl.a. ved at indsamle data fra oversætteres praksis ved brug af eyetracking.   Af Kristian Tangsgaard Hvelplund og Caroline Lehr Et tilbagevendende spørgsmål i tolkeforskningen har i mange år været, hvordan tolke påvirkes...

læs mere

Den rene barneleg? – om oversættelse af børnebøger

Af Marie Groth Bastiansen UDDRAG FRA EN OVERSÆTTERS DAGBOG   21. januar 2021 Jeg underskriver digitalt og får med det samme en mail retur med den endelige kontrakt. Så er det på plads. Jeg skal oversætte min første børnebog fra spansk til dansk. Jeg har tre måneder til det, bogen er på 40 sider, og der er virkelig mange illustrationer, der fylder godt på siderne. Og så handler den om...

læs mere

Sapfo i tre versioner til den internationale oversætterdag

Den internationale oversætterdag, officielt den 30. september, bliver i år fejret ved et arrangement på Godsbanen i Aarhus d. 7. oktober. Sapfo (630-570 f.v.t.) har de sidste par år været genstand for stor interesse, hvilket blandt andet har resulteret i hele tre gendigtninger på dansk: Jeg er grønnere end græs (Klim, 2020), Roser fra Piéria (Wunderbuch, 2020) og Sapfo (Gyldendal, 2021). En...

læs mere

Serier

Månedens oversætter: Kim Witthoff

Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter? Egentlig havde jeg ikke intentioner om at blive oversætter. Men da jeg under et ophold i Frankrig fandt på at læse marquis de Sade, fik jeg lyst til at se, hvordan man kunne gengive den slyngede rokokosyntaks og de mange floromvundne omskrivelser i Justine et les malheurs de la vertu på dansk. Det greb om sig, så jeg en dag endte med at få udgivet romanen...

læs mere

Månedens oversætter: Mikas Lang

Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter? Det er lidt flydende for mig, hvornår man rigtigt er oversætter. Jeg har oversat et par artikler og essays gennem årene, men jeg blev nok først oversætter for et par år siden, da jeg gik i gang med at oversætte Frank Wildersons digte, På tværs af historier. Det gjorde jeg, fordi han har haft en stor indflydelse på min tænkning og skrift, og fordi jeg...

læs mere

Et hjem til mig i dine digte – to oversættere drøfter sprog og liv i digtsamlingen Trado

Efter forårets debat om oversættelsen af Amanda Gormans digt The Hill We Climb er det næsten for godt til at være sandt, når der dukker en digtsamling op, hvor oversættelse spiller en så central rolle, at den har fået sit eget kapitel. Det er ikke desto mindre, hvad Forlaget Amulet netop har udgivet. Rumænske Svetlana Cârstean og svenske Athena Farrokhzad mødte hinanden i 2012 på en workshop for...

læs mere

Månedens oversætter(e): Maja Lee Langvad og Kristina Nya Glaffey

Hvordan (og hvorfor) blev du/I oversætter(e)? For Majas vedkommende startede det for omkring 15 år siden efter at have læst Fragebogen af den schweiziske forfatter Max Frisch. Bogen består udelukkende af spørgsmål delt op i forskellige kategorier som penge, humor og død. Hun blev inspireret af spørgeskemaformen og begyndte at skrive sine egne spørgeskemaer til forskellige familiemedlemmer i...

læs mere

Månedens oversætter(e): Ditte Holm Bro og Liv Sejrbo Lidegaard

Hvordan (og hvorfor) blev I oversættere? Det startede på Litterär Gestaltning. Det er en form for alkymi. En blanding af at kunne læse og skrive på en gang. Noget matematisk, logisk i overførslen mellem forskellige sprog, det går aldrig op. En meget tæt måde at læse og forstå en tekst. Få lov til at være hos den længe, i et langsomt tempo. Det at lytte til en andens stemme og bugtale den. Hvor...

læs mere

Udeladelser

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Få besked ved nye indlæg!
Dette felt er krævet

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.