“Vi har gennem århundrederne udviklet sprog og begreber for litterær kritik, for kunstkritik, for musikkritik mm. Men kvalificeret analyse og vurdering af oversættelseslitteraturen findes stort set ikke”, skriver Anne Marie Bjerg her på Babelfisken. Andre diskuterer oversætteruddannelse, oversættelsesstrategier, konceptuel oversættelse, den engagerede oversætter, særlige forhold mht oversættelse af børnelitteratur, kriminalromaner, russiske udtryk, hvorfor oversætteren af en nobelprisvinder – eller af en hvilken som helst bog – alt for sjældent omtales, hvorfor nobelprisvindere slet ikke oversættes til dansk, og meget mere. Kort sagt tekster om oversættelsens og oversætternes vilkår i dagens Danmark.

Dansk Oversætterforbund underskriver europæisk erklæring om AI og oversættelse

Den europæiske sammenslutning af oversætterforbund, CEATL, har enstemmigt vedtaget en erklæring om brugen af AI ved litterær oversættelse Som repræsentant for omkring 10.000 litterære oversættere i Europa har CEATL fulgt udviklingen inden for brugen af generativ AI i oversættelse nøje det seneste halve år, bl.a. ved at gennemføre en undersøgelse af både forbunds og individuelle oversætteres...

læs mere

Den eneste gevinst ved maskinoversættelse er tastetid

DEBATINDLÆG Af Belangela Tarazona For lidt over måned siden læste jeg Politikens artikel “Danske oversættere får tilbud om at arbejde med robottekst” (4/10/2023), som handler om, at flere og flere forlag eksperimenterer med maskinoversættelser for at spare penge. Kun tre dage senere kom Weekendavisen med en artikel “AI med lange fingre”, der fortæller om et online bibliotek (Books3), som er...

læs mere

Oversættelse på Bogforum 2023

Om lidt er der igen tre dage med bøger og bogbegivenheder, bogudgivelser, forfattermøder, signeringer, oplæsninger, interviews og debatter i Bella Center i København, når årets Bogforum bliver afholdt fra d. 3. til d. 5. november   Igen i år har de udøvende litteraturkunstnere, der skaber bøgernes indhold, et særligt sted på messen, når Dansk Forfatterforening åbner sin stand (C4-001). I...

læs mere

Den litterære brydekamp: Kreativitet og vold i forbindelse med oversættelsen af Max Porters Lanny

Af Jonas Roel Jørgensen Max Porter (2019) Lanny, Faber. Foto: Faber   Det at oversætte er en voldelig handling. Sådan siger oversættelsesforskeren Lawrence Venuti, for eksempel, om et fag, der ellers ofte ses som kunsten at være tro i genfortællingen af et værk. Men er den mest tro oversættelse den, hvor der kan sættes lighedstegn mellem hvert enkelt ord i hver enkelt sætning?...

læs mere

Mærkelige oversættelser og latinsk poesi – den internationale oversætterdag fejres

Den internationale oversætterdag, Hieronymusdagen, som er officiel FN-dag d. 30. september, fejres over hele verden på mange forskellige måder. I Danmark inviterer oversætterne til litterære arrangementer i både i København og Aarhus, hvor alle er velkomne   Vin & Voetmann ”Intet mindre end en sensation” skrev anmelderne, da forfatter og oversætter Harald Voetmann tidligere på året...

læs mere

Menneskehjernen holder Thomas Mann i live

AI-truslen. Den litterære oversætter er i robotternes søgelys, men kunstig intelligens mangler afgørende færdigheder for at overhale mennesket. Det er nemlig umuligt at formidle oplevelsen af en tekst, når man slet ikke kan opleve – og det mærker læseren.   Af Emma Bendix Hvis du lukker øjnene, hører du hestevognen skramle på brostenene i tyske Lübecks smalle gader. Du fornemmer duften af...

læs mere

“Vi må aflære tilliden til tekster i højere omfang end før”

Opdagelser og overvejelser fra en praktikers skrivebord, del 3   I forsommeren lavede oversætter og Babelfiskredaktør Signe Lyng sin egen praksisbaserede undersøgelse af forholdet mellem generativ kunstig intelligens og litterær oversættelse. Undervejs lagde hun sine opdagelser og overvejelser af fænomenet ud på Facebook, og Babelfisken har samlet opslagene. Vi er nået til tredje og...

læs mere

“Alle slags bøger fortjener en menneskelig oversætter”

Opdagelser og overvejelser fra en praktikers skrivebord, del 2   I forsommeren lavede oversætter og Babelfiskredaktør Signe Lyng sin egen praksisbaserede undersøgelse af forholdet mellem generativ kunstig intelligens og litterær oversættelse. Undervejs lagde hun sine opdagelser og overvejelser af fænomenet ud på Facebook, og Babelfisken har samlet opslagene. Vi er nået til anden del (læs...

læs mere

“Maskinerne kommer, men problemet er os”

Opdagelser og overvejelser fra en praktikers skrivebord, del 1   I forsommeren i år, mens debatten om såkaldt kunstig intelligens i kulturbranchen begyndte at tage fart, satte oversætter og Babelfiskredaktør Signe Lyng sig for at kigge nærmere på fænomenet, åbent og nysgerrigt, og fra så mange forskellige vinkler som muligt. For teknologien kommer til at betyde ændringer for litterær...

læs mere

Oversættelse med modstand. Nyt nummer af Counterpoint ude nu

I det seneste nummer af det europæiske oversættermagasin Counterpoint kan man læse om oversættelse som en kamp i en mere end én forstand Hvordan bliver ikkevestlig litteratur i oversættelse fx opfattet og modtaget på det europæiske bogmarked? Og hvad betyder det for oversætternes arbejdsforhold? Det fortæller Djûke Poppinga, der oversætter fra arabisk til nederlandsk, om i dette interview. I...

læs mere
Få besked ved nye indlæg!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.