“Vi har gennem århundrederne udviklet sprog og begreber for litterær kritik, for kunstkritik, for musikkritik mm. Men kvalificeret analyse og vurdering af oversættelseslitteraturen findes stort set ikke”, skriver Anne Marie Bjerg her på Babelfisken. Andre diskuterer oversætteruddannelse, oversættelsesstrategier, konceptuel oversættelse, den engagerede oversætter, særlige forhold mht oversættelse af børnelitteratur, kriminalromaner, russiske udtryk, hvorfor oversætteren af en nobelprisvinder – eller af en hvilken som helst bog – alt for sjældent omtales, hvorfor nobelprisvindere slet ikke oversættes til dansk, og meget mere. Kort sagt tekster om oversættelsens og oversætternes vilkår i dagens Danmark.
Orhan Pamuk: Hr. Cevdet og hans sønner
Månedens oversættelse Af Nanna Lund I morgen, fredag den 20. oktober, udkommer Orhan Pamuks debutroman fra 1982, Hr. Cevdet og hans sønner, på Gyldendal i min oversættelse. Jeg kender ikke modtagelsen i skrivende stund, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg er noget nervøs. Dels fordi det er Pamuk, for pokker, men især, fordi det er en relæoversættelse af Hanser Verlags tyske version v. Gerhard...
Kan en struds være racistisk? – om intralinguale oversættelser af ældre danske billedbøger
Af Sofie Boysen Bør man genoversætte gamle danske børnebøger til en nutidig kontekst for at undgå utilsigtet racisme? For de fleste forskere i børnelitteratur er svaret et rungende NEJ! For mig kommer det an på den enkelte børnebog. Og hvis der er nogen bøger i mit bibliotek, som jeg har lyst til at genoversætte til et nutidigt dansk, så er det Jørgen...
Efterredigering (post-editing) – et spørgsmål om perspektiv
Af Alexander Rode Oversættelsesbranchen er inde i en drastisk overgangsperiode. Måden, man oversætter på, ændres radikalt. Hvor man før oversatte på ”traditionel vis”, dvs. i tekstbehandlingsprogrammer og med hjælp fra basale oversættelsesværktøjer, er maskinoversættelse nu så godt, at det skal benyttes af professionelle oversættere. Oversættere skal redigere maskinoversættelsen, indtil...
Det slutter aldrig
Af François-Eric Grodin Artiklen blev oprindeligt trykt i Mellom - Tidsskrift for omsett litteratur #2/2016 På Den norske forfatterforenings hjemmeside indledes en samtale i 2013 mellem Mette Karlsvik og Kjersti Annesdatter Skomsvold sådan her: MK: Fra gigantisk roman til diktsamling. Og det med et års mellomrom. Forklar! KAS: Jeg må gjøre det jeg ikke skjønner hvordan jeg skal få til. Så nå...
OVERSÆTTEREN DER BLEV VÆK
Tema på Babelfisken om oversættere og synlighed Kære læsere. Marts måneds tema på Babelfisken er de litterære oversætteres offentlige synlighed eller - især - mangel på samme. Det sker alt for ofte at oversætteren af et værk ikke er nævnt ved navn i flere forskellige sammenhænge. Først og fremmest i forbindelse med boganmeldelser og ved omtale af et værk i alle slags medier, og når der citeres...
Sprog skaber empati: kulturmøder i oversættelse
Af Juliane Wammen Artiklen blev oprindeligt trykt i KOM – Magasinet for kommunikation og sprog #100 For nylig hørte jeg om et større markedsanalysebureau med en noget speciel oversættelsespraksis: Markedsanalysebureauets danske medarbejder lavede f. eks. et spørgeskema til en given undersøgelse og oversatte det selv til engelsk, ofte på et rudimentært niveau, eftersom analytikeren ikke var...
Godt nytår!
I anledning af nytåret har den europæiske oversætterorganisation CEATL lavet en video, der skal sætte fokus på oversættere overalt i Europa. Filmen er lavet i et samarbejde mellem de europæiske medlemsforbund og illustrerer på smukkeste vis den både kulturelle og sproglige mangfoldighed i oversættelsen af samme tekst. Fra Danmark deltager Shakespeare-oversætter Niels Brunse, filmet af DOF-medlem...
Den dobbelte loyalitet – ved skrivebordet mellem to sprog
Af Jon Høyer Da Babelfiskens redaktører bad mig om at skrive om, hvordan jeg blev oversætter, og hvordan jeg arbejder som oversætter, fik jeg stor lyst, fordi det har været en spændende proces, der har givet mig mere og mere blod på tanden, og jeg fik samtidig betænkeligheder, fordi min historie vist nok er anderledes end de flestes, indtil det slog mig, at det kan enhver af os jo komme og sige!...
Om oversættelse fra kinesisk
Af Susanne Posborg Min lyst til at oversætte kinesisk litteratur hænger uløseligt sammen med en dyb fascination af det kinesiske sprog og Kinas lange historie og kultur. Det begyndte så småt allerede under mit første ophold i Beijing i et år, 1978-1979. Et usædvanligt år, hvor Kina efter års maoistisk styre og Kulturrevolutionens afslutning åbnede sig mod vesten. Jeg var studerende på Beijings...
Sproglig mangfoldighed giver styrke – Hieronymusdagen 2016
Af Sebastian Loro Giese Den internationale oversætterdag, Hieronymusdagen, blev for fjerde år i træk fejret til en stor konference i festsalen på Københavns Universitet med en bred vifte af oplæg, workshops og paneldiskussioner og deltagelse af både studerende, oversættere, tolke, forskere i oversættelse, forlæggere, forfattere, erhvervsfolk, kulturdebattører og andre oversættelsesinteresserede....