“Vi har gennem århundrederne udviklet sprog og begreber for litterær kritik, for kunstkritik, for musikkritik mm. Men kvalificeret analyse og vurdering af oversættelseslitteraturen findes stort set ikke”, skriver Anne Marie Bjerg her på Babelfisken. Andre diskuterer oversætteruddannelse, oversættelsesstrategier, konceptuel oversættelse, den engagerede oversætter, særlige forhold mht oversættelse af børnelitteratur, kriminalromaner, russiske udtryk, hvorfor oversætteren af en nobelprisvinder – eller af en hvilken som helst bog – alt for sjældent omtales, hvorfor nobelprisvindere slet ikke oversættes til dansk, og meget mere. Kort sagt tekster om oversættelsens og oversætternes vilkår i dagens Danmark.
Græsk litteratur mellem Øst og Vest – om oversættelse af moderne græsk litteratur
Af Pia Johansen De fleste danskere forbinder Grækenland med ferie, og når det gælder græsk litteratur, er det typisk de klassiske græske tekster, der først dukker op i bevidstheden hos danske læsere. Men det moderne Grækenland er ikke Antikkens Grækenland, og moderne græsk litteratur er ikke Homer, Platon og Sokrates. Litteraturen i nutidens Grækenland afspejler et samfund, der er præget af både...
Stemmer – takketale ved modtagelse af Holbergmedaljen 2018
Hvert år på Ludvig Holbergs fødselsdag d. 3. december uddeles Holbergmedaljen til "en dansk skønlitterær eller videnskabelig forfatter eller forfatterinde som en anerkendelse for et litterært eller videnskabeligt værk eller for den pågældendes forfattervirksomhed som helhed." I 2018 tilfaldt æren litteraturforsker og oversætter Peter Zeeberg, som ved overrækkelsen i Admiral Gjeddes Gård i...
Rimelige kontrakter til gavn for alle: Nye europæiske retningslinjer for litterære oversættere
Af Juliane Wammen I slutningen af september udgav arbejdsgruppen for ophavsret i den europæiske oversætterorganisation CEATL et sæt retningslinjer for rimelige oversættelseskontrakter i hele Europa. Retningslinjerne er resultatet af flere års intensivt og fokuseret arbejde, der tog udgangspunkt i den såkaldte ”CEATL hexalog” – eller ”seks bud om ’fair play’ i litterær oversættelse”. Ved CEATL’s...
Talt sprog i oversættelse – om Hieronymusdagen 2018
Af Line Skydsgaard Hieronymusdagen 2018 handlede om det talte sprog og om alle de forskellige udfordringer, oversætteren møder, når det talte sprog skal oversættes, hvad enten det er til skrift, et andet sprog eller til tegn. Hvordan oversætter man eksempelvis en dialekt, sociolekt eller udtryk, der karakteriserer en bestemt tid og kontekst? Hvor meget kan man tillade sig at korrigere vrøvlende...
I en vrimmel af tegn – noter fra et oversætterseminar om kinesisk litteratur
Af Mai Corlin og Rakel Haslund-Gjerrild Oversætterseminaret ’I en vrimmel af tegn’ fandt sted den 5. maj på KUA som et heldagsseminar med 60-70 deltagere og oplæg fra de danske kinesisk-oversættere som Anne Wedell-Wedellsborg, Peter Damgaard, Sidse Laugesen og Susanne Posborg, og oversættere som Mette Holm og Karsten Sand Iversen, samt digterne Jimbut (Jun Feng) og Susanne Jorn. Seminaret er det...
At forvalte ved den lærdes fødder
Af Christen Bonde Om at være oversætter – interview med Anne Marie Bjerg Anne Marie Bjerg har oversat bøger fra amerikansk, engelsk og svensk i 50 år. I alt har hun oversat godt 100 bøger - den samlede liste kan ses her. Desuden har hun selv skrevet en del, herunder essayet På dansk ved ... Et essay om litterær oversættelse (2007), romanen Vandfødt (2000), novellesamlingen Friste livet og andre...
Under huden på det fremmede
Af Juliane Wammen, litterær oversætter og medlem af Statens Kunstfonds legatudvalg for litteratur Det særligt afrikanske – sprog og kultur Som litterær oversætter skal man besidde kompetencer inden for mindst tre områder for at kunne oversætte godt. Den første, og måske mest indlysende kompetence, er et indgående kendskab til det sprog, man oversætter fra: ordforråd, syntaks, slang- og...
Fodnoter eller ej
Af Duna Ghali Jeg har netop afsluttet oversættelsen af Tom Kristensens klassiker Hærværk til arabisk, som udkommer til februar i Milano og derigennem bliver distribueret til de arabiske lande. Hærværk er en stor og krævende roman fra 1930, og det tog mig noget tid, før jeg følte, at jeg havde fat i romanens tone og rytme, og før jeg følte mig helt fortrolig med dens stemning og karakterer. En...
Når et digt oversættes bliver det et andet digt
Af Pia Tafdrup Da jeg trådte ned fra scenen i South Bank Center i Queen Eliszabeth Hall i London, kom en tilhører hen til mig og viste sin bare arm frem: "Se!" Hårene på armen stod lige i vejret. "Se, hvad dine digte har gjort ved mig," sagde hun og løftede armen helt op foran mig. Jeg havde læst på engelsk på en international poesifestival tilbage i 1990, og man kan selvfølgelig gøre sig lystig...
Ny oversætterskole vil skabe et fælles sprog
Af Juliane Wammen Til foråret åbner Forlaget Gladiator en oversætterskole. Den bliver en del af Gladiators mange tilbud om at lære – eller blive bedre til – at skrive inden for en bred vifte af genrer. Forlaget har haft stor succes med modellen: Voksne mennesker betaler for et kursusforløb på en af Gladiators skoler, og undervejs kan Gladiator håndplukke lovende talenter til udgivelse på...