“Vi har gennem århundrederne udviklet sprog og begreber for litterær kritik, for kunstkritik, for musikkritik mm. Men kvalificeret analyse og vurdering af oversættelseslitteraturen findes stort set ikke”, skriver Anne Marie Bjerg her på Babelfisken. Andre diskuterer oversætteruddannelse, oversættelsesstrategier, konceptuel oversættelse, den engagerede oversætter, særlige forhold mht oversættelse af børnelitteratur, kriminalromaner, russiske udtryk, hvorfor oversætteren af en nobelprisvinder – eller af en hvilken som helst bog – alt for sjældent omtales, hvorfor nobelprisvindere slet ikke oversættes til dansk, og meget mere. Kort sagt tekster om oversættelsens og oversætternes vilkår i dagens Danmark.
Shakespeare, skorstensfejere og mælkebøtter
Af Bjarke Skærlund Risager En af de ting, jeg finder spændende ved at oversætte, er de mange små – nogle gange store – opgaver, man sendes på i jagten på den bedst mulige oversættelse. Jeg tænker på de sproglige, litterære og kulturelle opgaver, der sender én hinsides oversættelsesarbejdets to primære tekster, nemlig originalteksten og oversættelsen, og rundt i en lang række af "tredje" tekster,...
Anmeldelser af oversættelser
Et bud på nogle kriterier for en litterær oversættelseskritik Af Miriam Vestergaard Kobbersmed, Aarhus Universitet Oversat litteratur spiller en afgørende rolle i det litterære landskab. Således består næsten halvdelen af alle skønlitterære udgivelser i Danmark af oversættelser. (1) Det er imidlertid et anerkendt faktum, at hvor oversættelse er væsentlig både for litteraturens læsere, der...
En bemærkning om et par anmeldelser
Af Flemming Chr. Nielsen, forfatter og oversætter af Herman Melville: Samlede værker, 1-6 I Weekendavisen anmeldte Nanna Goul Flemming Chr. Nielsens oversættelser af Herman Melville, som hun beskrev med ordene klodsede, unaturlige, tunge, omstændelige og svært forståelige. Men hendes anmeldelser var baseret på i alt otte indvendinger, som oversætteren her gennemgår én for én og kalder for frit...
Et indblik i processen bag oversættelse af skønlitteratur og faglitteratur
Af Barbara Dragsted, Copenhagen Business School, og Kristian Tangsgaard Hvelplund, Københavns Universitet I vinteren 2014 udførte vi en række oversættelsesforsøg med i alt 23 fagsproglige og litterære oversættere. Vi bad dem oversætte fire korte engelske tekster på mellem 150 og 200 ord: to romanuddrag fra henholdsvis le Carrés Single & Single og Couplands All families are psychotic, og to...
De gode undertekster – en hyldest til de ubesungne helte. (Tredje artikel i serie på tre om undertekster.)
af Kirsten Marie Øveraas Hvis du skal rose en undertekst, fremhæver du sikkert geniale ordspil som "Nej, ikke Buko'en; Ruko'en!". Hvorfor mon det kan irritere en professionel undertekster ret så grusomt? Fordi fagets sande rockstjerner er at finde helt andre steder. ”Laver du undertekster! Whaaat! Undertekster er altid så skidedårlige!” Det er en ret almindelig reaktion, når jeg fortæller, at...
De dårlige – og knap så dårlige – undertekster (Anden artikel i serie på tre om undertekster)
Af Kirsten Marie Øveraas Første del om de dårlige undertekster i artiklen ”Trick eller behandle?” handler om, at du som seer selv har et ansvar for, at de findes. Her går oversætter Kirsten Marie Øveraas i dybden og slår til lyd for en mere nuanceret kritik af de dårlige undertekster – og de knap så dårlige. "Det er ikke en ged, men en mammut" Ovenstående var en undertekst til serien "Better...
”Trick eller behandle” – De dårlige undertekster. (Første artikel i serie på tre om undertekster.)
Af Kirsten Marie Øveraas. Hvorfor er undertekster så dårlige? Jo, nu skal du høre: Det er din skyld. Eller faktisk er det tv-kanalernes og streamingtjenesternes skyld. Og distributørernes, film- og produktionsselskabernes, undertekstningsfirmaernes og oversætternes skyld. Men mest af alt, kære tv-og streaming-seer – og jeg hader at brække det til dig – er det din skyld. At undertekste en...
Herman Melville og hans to danske hvalfangere
Af Trine Ruby En kontrastiv analyse af to danske oversættelser af Herman Melvilles Moby Dick; Or, the Whale. Dette blev, oversat til dansk, titlen på min bachelorafhandling, der satte punktum for mine tre år på linjen engelsk på Københavns Universitet. Inden selve skriveprocessen begyndte i sensommeren 2014, havde jeg for længst besluttet mig for min problemstilling. I efteråret 2011 læste jeg...
Bag om det danske sprog i forbindelse med oversættelse
Af Per Durst-Andersen, Copenhagen Business School 1. Indledning Traditionelt går man ud fra, at alle sprogbrugere anvender den samme kommunikationsmodel (jf. Cobley & Schulz 2013). Hvad enten afsender er englænder, dansker, russer eller kineser, forudsætter man, at kommunikationsprocessen må være den samme. Det eneste, der skiller sig ud, er selve outputtet, dvs. den ytring, der...
Hvordan fungerer samarbejdet i oversætternes verden?
Spørgeskemaundersøgelse om ”Collaboration in Literary Translation” Af Hanne Jansen Kære litterære oversættere Jeg forsker i oversættelsesteori og –praksis på Københavns universitet og er lige nu i gang med at undersøge, hvordan samarbejdet mellem de forskellige aktører i oversættelsesverdenen foregår, når en tekst skal oversættes. Til det har jeg brug for jeres hjælp. Mange af jer har sikkert...