“Vi har gennem århundrederne udviklet sprog og begreber for litterær kritik, for kunstkritik, for musikkritik mm. Men kvalificeret analyse og vurdering af oversættelseslitteraturen findes stort set ikke”, skriver Anne Marie Bjerg her på Babelfisken. Andre diskuterer oversætteruddannelse, oversættelsesstrategier, konceptuel oversættelse, den engagerede oversætter, særlige forhold mht oversættelse af børnelitteratur, kriminalromaner, russiske udtryk, hvorfor oversætteren af en nobelprisvinder – eller af en hvilken som helst bog – alt for sjældent omtales, hvorfor nobelprisvindere slet ikke oversættes til dansk, og meget mere. Kort sagt tekster om oversættelsens og oversætternes vilkår i dagens Danmark.
Den dobbelte loyalitet – ved skrivebordet mellem to sprog
Af Jon Høyer Da Babelfiskens redaktører bad mig om at skrive om, hvordan jeg blev oversætter, og hvordan jeg arbejder som oversætter, fik jeg stor lyst, fordi det har været en spændende proces, der har givet mig mere og mere blod på tanden, og jeg fik samtidig betænkeligheder, fordi min historie vist nok er anderledes end de flestes, indtil det slog mig, at det kan enhver af os jo komme og sige!...
Om oversættelse fra kinesisk
Af Susanne Posborg Min lyst til at oversætte kinesisk litteratur hænger uløseligt sammen med en dyb fascination af det kinesiske sprog og Kinas lange historie og kultur. Det begyndte så småt allerede under mit første ophold i Beijing i et år, 1978-1979. Et usædvanligt år, hvor Kina efter års maoistisk styre og Kulturrevolutionens afslutning åbnede sig mod vesten. Jeg var studerende på Beijings...
Sproglig mangfoldighed giver styrke – Hieronymusdagen 2016
Af Sebastian Loro Giese Den internationale oversætterdag, Hieronymusdagen, blev for fjerde år i træk fejret til en stor konference i festsalen på Københavns Universitet med en bred vifte af oplæg, workshops og paneldiskussioner og deltagelse af både studerende, oversættere, tolke, forskere i oversættelse, forlæggere, forfattere, erhvervsfolk, kulturdebattører og andre oversættelsesinteresserede....
Shakespeare, skorstensfejere og mælkebøtter
Af Bjarke Skærlund Risager En af de ting, jeg finder spændende ved at oversætte, er de mange små – nogle gange store – opgaver, man sendes på i jagten på den bedst mulige oversættelse. Jeg tænker på de sproglige, litterære og kulturelle opgaver, der sender én hinsides oversættelsesarbejdets to primære tekster, nemlig originalteksten og oversættelsen, og rundt i en lang række af "tredje" tekster,...
Anmeldelser af oversættelser
Et bud på nogle kriterier for en litterær oversættelseskritik Af Miriam Vestergaard Kobbersmed, Aarhus Universitet Oversat litteratur spiller en afgørende rolle i det litterære landskab. Således består næsten halvdelen af alle skønlitterære udgivelser i Danmark af oversættelser. (1) Det er imidlertid et anerkendt faktum, at hvor oversættelse er væsentlig både for litteraturens læsere, der...
En bemærkning om et par anmeldelser
Af Flemming Chr. Nielsen, forfatter og oversætter af Herman Melville: Samlede værker, 1-6 I Weekendavisen anmeldte Nanna Goul Flemming Chr. Nielsens oversættelser af Herman Melville, som hun beskrev med ordene klodsede, unaturlige, tunge, omstændelige og svært forståelige. Men hendes anmeldelser var baseret på i alt otte indvendinger, som oversætteren her gennemgår én for én og kalder for frit...
Et indblik i processen bag oversættelse af skønlitteratur og faglitteratur
Af Barbara Dragsted, Copenhagen Business School, og Kristian Tangsgaard Hvelplund, Københavns Universitet I vinteren 2014 udførte vi en række oversættelsesforsøg med i alt 23 fagsproglige og litterære oversættere. Vi bad dem oversætte fire korte engelske tekster på mellem 150 og 200 ord: to romanuddrag fra henholdsvis le Carrés Single & Single og Couplands All families are psychotic, og to...
De gode undertekster – en hyldest til de ubesungne helte. (Tredje artikel i serie på tre om undertekster.)
af Kirsten Marie Øveraas Hvis du skal rose en undertekst, fremhæver du sikkert geniale ordspil som "Nej, ikke Buko'en; Ruko'en!". Hvorfor mon det kan irritere en professionel undertekster ret så grusomt? Fordi fagets sande rockstjerner er at finde helt andre steder. ”Laver du undertekster! Whaaat! Undertekster er altid så skidedårlige!” Det er en ret almindelig reaktion, når jeg fortæller, at...
De dårlige – og knap så dårlige – undertekster (Anden artikel i serie på tre om undertekster)
Af Kirsten Marie Øveraas Første del om de dårlige undertekster i artiklen ”Trick eller behandle?” handler om, at du som seer selv har et ansvar for, at de findes. Her går oversætter Kirsten Marie Øveraas i dybden og slår til lyd for en mere nuanceret kritik af de dårlige undertekster – og de knap så dårlige. "Det er ikke en ged, men en mammut" Ovenstående var en undertekst til serien "Better...
”Trick eller behandle” – De dårlige undertekster. (Første artikel i serie på tre om undertekster.)
Af Kirsten Marie Øveraas. Hvorfor er undertekster så dårlige? Jo, nu skal du høre: Det er din skyld. Eller faktisk er det tv-kanalernes og streamingtjenesternes skyld. Og distributørernes, film- og produktionsselskabernes, undertekstningsfirmaernes og oversætternes skyld. Men mest af alt, kære tv-og streaming-seer – og jeg hader at brække det til dig – er det din skyld. At undertekste en...