Den dobbelte loyalitet – ved skrivebordet mellem to sprog
Af Jon Høyer Da Babelfiskens redaktører bad mig om at skrive om, hvordan jeg blev oversætter, og hvordan jeg arbejder som oversætter, fik jeg stor lyst, fordi det har været en spændende proces, der har givet mig mere og mere blod på tanden, og jeg fik samtidig betænkeligheder, fordi min historie vist nok er anderledes end de flestes, indtil det slog mig, at det kan enhver af os jo komme og sige!...
Om oversættelse fra kinesisk
Af Susanne Posborg Min lyst til at oversætte kinesisk litteratur hænger uløseligt sammen med en dyb fascination af det kinesiske sprog og Kinas lange historie og kultur. Det begyndte så småt allerede under mit første ophold i Beijing i et år, 1978-1979. Et usædvanligt år, hvor Kina efter års maoistisk styre og Kulturrevolutionens afslutning åbnede sig mod vesten. Jeg var studerende på Beijings...
Til lykke til Katarina Frostenson, vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2016
Af Pia Tafdrup Katarina Frostenson har udgivet en lang række bøger, men med Flodtid (Gyldendal 2013) var det første gang, hun fik en bog ud på dansk. Jeg havde længe haft stor lyst til at oversætte hende, og til min glæde syntes Gyldendal, at det var en god idé. Flodtid fik som oversat poesi en sjælden fin opmærksomhed i medierne, og unge forfattere kastede sig hurtigt over bogen. Når det er...
Sprog vi ikke forstår – Den Internationale Oversætterdag i Aarhus
Af Helle Dalgaard I samarbejde med Aarhus Litteraturcenter markerede Aarhusafdelingen af Dansk Oversætterforbund (repræsenteret ved Kirsten A. Nielsen & Helle Dalgaard) for tredje gang Den Internationale Oversætterdag. Det foregik søndag d. 25. september kl. 14.30-17.30 på Godsbanen i Aarhus, Aarhus bys ”Kulturproduktionscenter”, hvor Litteraturcenteret har til huse og permanent råder over...
Mit ansigt må ingen se – eller hvalen som Gud
Af Flemming Chr. Nielsen Herman Melville-oversætteren Flemming Chr. Nielsen opdagede på en fynsk rasteplads, at selv for en langsom-læser kan romanen Moby Dick pludselig afsløre nye hemmeligheder om sig selv. En oversætter er en langsom-læser, der i bedste fald vejer og vender hvert ord og hver sætning, som var de kostbare mønter, der skal omveksles til en anden valuta. Ikke mange...
Fra bogskabets gemmer
Af Allan Hilton Andersen For nogle år siden forærede jeg temmelig mange bøger væk for at gøre plads til en kvinde, der aldrig flyttede ind alligevel. Det gav både stof til eftertanke, en del luft, mindre støv og en lyst til at gentage processen (med bøgerne, forstås), da bunkerne igen begyndte at fylde på både borde og gulvareal i min store lejlighed. Denne gang blev kasserne båret ned til min...
Oversættelsens tusmørke
Af Ida Klitgård Anmeldelse af Nella Larsen: Kviksand (Quicksand), oversat af Niels Henrik Svarre Nielsen og Tine Hovgaard Jørgensen, Forlaget Rosenkilde, 2015, samt oversat af Kirsten Ploug og Karen Kristensen, Forlaget Arvids, 2015. Denne udgave indeholder også romanen Overgang (Passing) samt et antal noveller. Som med de næsten samtidige danske oversættelser af Don Quijote ved Rigmor Kappel...
Et Heinedigt på dansk: Oversættelse(r) og analyse
Af Ole Meyer Analyse Her har vi dels et originaldigt af en stor digter, dels en samtidig oversættelse af en ditto, som dog ikke er blandt dennes bedste præstationer: den undgår ikke at virke som netop en oversættelse, især i første og sidste strofe, hvor rimtvangen er påfaldende. Kildeteksten er tilsyneladende ligetil, næsten stereotyp: ligesom i samme forfatters Dichterliebe taler et jeg om –...
Tale til mine kolleger
Den 12. maj 2016 fejrede Dansk Oversætterforbund oversætteren Henning Vangsgaard ved en velbesøgt reception i Dansk Forfatterforenings lokaler i Strandgade i København. Henning Vangsgaard modtog i april den livsvarige hædersydelse fra Statens Kunstfond som anerkendelse af hans livslange arbejde med oversættelse af tysk litteratur og tænkning. Herunder bringer Babelfisken den takketale,...
Anmeldelse af Attila Aspelunds oversættelse af Ducharmes ’Slugerens slugt’.
Af Troels Hughes Hansen Réjean Ducharme er en sær og gådefuld forfatterfigur. Han lever så vidt vi ved stadig, men er notorisk anonym og har ikke vist sig offentligt siden midten af 1960’erne. Derfor er det meget begrænset, hvad man reelt kan sige om personen Ducharme. Vi ved, at han skriver på fransk, og at han tilhører det fransktalende mindretal i Canada, der for størstedelens vedkommende...