Hvordan får man skrevet Bibelen på dansk, så den er tro mod både forlæg og tradition og brugbar for både levende menigheder og kritiske læsere?
Af Juliane Wammen
Onsdag d. 30. september og fredag d. 2. oktober fejrede Dansk Oversætterforbund den internationale oversætterdag i både Aarhus og København, hvor lektor og ph.d. i semitisk filologi Martin Ehrensvärd fortalte om sit arbejde med at oversætte Mosebøgerne i Det Gamle Testamente til den nye, autoriserede bibel, der skal komme i 2036.
Nysgerrige oversættere, studerende, digtere, præster og almindeligt litterært interesserede var mødt op på Godsbanen i Aarhus og i Dansk Forfatterforenings lokaler på Christianshavn for at høre om den monumentale opgave at gengive verdens mest læste bog på dansk.
Opgavens overvældenhed til trods er mange af de problemstillinger, Ehrensvärd står overfor, tydeligvis de samme, som oversættere hver dag møder i arbejdet med bogtekster af næsten enhver art. Er det vigtigste, at man ord til ord gengiver det, der står? Enhver oversætter vil ryste på hovedet af dette – for teksten skal jo (også) kunne læses, forstås og opleves som litteratur. Og hvad Bibelen angår, endda læses højt, i fællesskab.
Ehrensvärd stillede således sine tilhørere spørgsmålet, om man fx kan skrive om Sara, Abrahams hustru, at hun “ikke længere havde menstruation”? Når nu der på hebraisk står noget i retning af, at hun ikke længere “havde det sådan som kvinder har det” (i 1992-bibelen oversat til “Sara havde det ikke længere på kvinders vis” (1 Mos 18,11))? Men hvor filologen ved, at det i det hebraiske sprogs eufemistiske stil er den gængse måde at skrive netop “menstruation” på? Og må man chokere sine læsere – sådan som profeten Ezekiel ønskede at chokere de frafaldne israelitter (Ez 16,25) – og skrive “pik” i en bibel, som skal kunne læses fra prædikestolen om søndagen?
Ehrensvärd hældte mod, at Bibelen også er en tekst, man skal kunne forstå umiddelbart, og at mange af de gamle og velkendte formuleringer i for høj grad skjuler og udvander indholdet for moderne læsere. Samtidig er ordene i sig selv også en del af kirkens ritualer og skal kunne bruges i sammenhænge, hvor det snarere er den sanselige end den intellektuelle oplevelse og erkendelse, der er i fokus.
Mere grundlæggende teologiske overvejelser er også i spil, når allerførste sætning i Bibelen, “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden” (1 Mos 1,1) muligvis – på grund af en usædvanlig adjektivisk verbalform på hebraisk – kan forstås som noget i retning af “imens begyndelsen skete, skabte Gud himlen og jorden”. Fra at Gud skaber noget ud af intet, skabes der snarere orden i et allerede eksisterende kaos. Denne omdiskuterede grammatiske form, og hvad den også kan betyde, får formentlig ikke plads i den endelige oversættelse, men må nøjes med en note – i fuld overensstemmelse med den praksis, alle oversættere kender: at man i sidste ende er nødt til at vælge. Til gengæld bliver arbejdet med oversættelsen bevaret i digital form, hvor eftertiden vil kunne finde tekster og noter til inspiration for fremtidige autoriserede oversættelser.
I Aarhus kom det desuden til en diskussion om, hvordan man håndterer Bibelens indre sammenhæng og betydning: At en kristen forståelsesramme sommetider har været afgørende for, hvilke valg der kunne træffes i konkrete tilfælde i oversættelsen af Det Gamle Testamente – fordi det skulle passe med noget, der sker i Det Nye Testamente, og at det, ifølge flere af tilhørerne, kan være problematisk over for teksten og dens læsere. Oplægsholderen erkendte problemstillingen og konstaterede, at det ikke var sikkert, at han ville komme igennem med alle sine foretrukne valg.
I arbejdet med oversættelsen, som Martin Ehrensvärd langt fra er alene om, er der mange og meget forskelligartede hensyn at tage. Redaktions- og oversættergrupperne består således både af filologer, teologer, dansksproglige eksperter, forfattere og repræsentanter for den katolske kirke i Danmark, som alle har input og holdninger til den færdige tekst. Oversættergruppen for Mosebøgerne består foruden Ehrensvärd af cand.theol., ph.d. Christian Canu Højgaard fra Dansk Bibel-Institut og digter Ursula Andkjær Olsen. Undervejs i oversættelsesarbejdet udsender Bibelselskabet prøveoversættelser af de enkelte bøger.
Oversættergruppen finder også hjælp og inspiration fra oversættelser til andre sprog, ikke mindst den norske og svenske bibeloversættelse, foruden den – efter oplægsholderens mening – bedste engelsksprogede oversættelse, nemlig New Revised Standard Version. Den kendte og elskede King James Bible var oplægsholderen til gengæld ikke synderligt imponeret af som oversætterhåndværk.
Det var tydeligt, at de fremmødte til begge arrangementer var dybt optagede af både sproglige og mere teologisk orienterede spørgsmål, så foredraget fik hurtigt mere karakter af en samtale. Også under det mere uformelle samvær efter oplægget fortsatte samtalen om oversættelsen betydning og de mange udfordringer, en så særlig tekst giver, og tilsyneladende tog oplægsholderen også noget med sig fra mødet med de garvede bogoversættere. Således var det et par dage helt i oversættelsens dialogiske ånd.
Tak til den lydhøre og engagerede oplægsholdere, tak til de mange fremmødte & tillykke med den internationale oversætterdag 2026.
Hvert år fejres Den Internationale Oversætterdag – Hieronymusdagen – over hele verden. Dagen er opkaldt efter oversætternes skytshelgen, Sankt Hieronymus, der som den første oversatte Bibelen til latin i 382-405 e.Kr.
Dansk Oversætterforbund markerer ligesom tidligere år dagen ved at invitere til foredrag, vin og snacks i landets to største byer (i Aarhus i samarbejde med Aarhus Litteraturcenter).
Fotos: Lotte Jansen. Portræt: Karina Skov Iversen