Tiende nummer af oversættermagasinet Counterpoint undersøger et emne, som litterære oversættere og bogmennesker i øvrigt finder både fascinerende og frygtskabende
Kunstig intelligens har efterhånden været genstand for talløse debatter, artikler, foredrag og nyhedsindslag, og mange spørgsmål er blevet rejst om, hvad de nye teknologier betyder for litterære oversætteres rettigheder og arbejdsforhold, for slet ikke at tale om kvaliteten af fremtidige litterære oversættelser.
Hvordan har forfatterne det for eksempel med, at deres værker kan blive oversat af maskiner? Det giver de prisvindende og bredt oversatte forfattere David Diop, Brandon Mull og Lavinia Braniște hver deres svar på.
Derudover fortæller oversættelsesforsker Waltraud Kolb og ph.d. Damien Hansen om den nyeste forskning på området, og næstformanden i Europa-Kommissionens komité for kunstig intelligens forklarer, hvad kunstig intelligens kan betyde for forståelsen af ophavsret.
CEATL’s præsident Francesca Novajra fortæller om den europæiske oversættersammenslutnings arbejde med emnet det seneste år, og bestyrelsesmedlem Miquel Cabal Guarro deler ud af sine erfaringer med AI-teknologiens betydning for minoritiserede sprog.
Til sidst fortæller CEATL’s islandske delegerede Guðrún Catherine Emilsdóttir og Þórunn Hafstað om deres forbund, som skal være værter for organisationens årsmøde i 2024.
Mon ikke, der også bliver talt om AI i den forbindelse?
***
Illustrationer: Kaisa Ranta, med udgangspunkt fotos af Mister_fr CC-SA
Counterpoint / Contrepoint er et online tidsskrift om oversættelse og oversættere. Det udgives af den europæiske paraplyorganisation for oversætterforbund, CEATL, men har en uafhængig redaktion bestående af oversætterne Hanneke van der Heijden (Nederlandene), Anne Larchet (Irland), Kaisa Ranta (Finland) og Juliane Wammen (Danmark). Tidsskriftet kommer to gange om året på engelsk og fransk, og det kan downloades og abonneres på gratis.
Jeg spørger mig selv, om I er klar over, at det KAN støde læsere væk at bruge termer som ‘minoritiserede sprog’? Der er pt. 47 forekomster på nettet, herunder denne, dvs. det er identitetspolitikkens absolutte ‘bleeding edge’. I skal selvfølgelig gøre, som I synes, men jeg er næppe den eneste, der lodret nægter at læse noget, der dydssignalerer på den måde. Er det ikke synd, at en emne, der kunne være politisk neutralt og interessant for alle, skal tages som gidsel af en radikal politisk dagsorden?
Der er altid overvejelser bag brugen af den slags ord, det er rigtigt. I dette tilfælde gik overvejelsen på, at forfatteren til artiklen selv bruger ordet, og derfor virker det mest loyalt over for ham at bruge ordet i omtalen af hans tekst. Men det er klart, at den spansk-katalanske kontekst, han skriver fra, er ganske anderledes end vores i Danmark, og derfor kan sprogbrugen virke stærkere her. Vi håber dog, at læserne ikke vil blive frastødt af dette i sig selv, men i stedet se det som en af mange vinkler på forståelsen af, hvordan sprog forstås i forhold til hinanden, uden at man af den grund tilslutter sig en særlig politisk dagsorden.