“Vi har gennem århundrederne udviklet sprog og begreber for litterær kritik, for kunstkritik, for musikkritik mm. Men kvalificeret analyse og vurdering af oversættelseslitteraturen findes stort set ikke”, skriver Anne Marie Bjerg her på Babelfisken. Andre diskuterer oversætteruddannelse, oversættelsesstrategier, konceptuel oversættelse, den engagerede oversætter, særlige forhold mht oversættelse af børnelitteratur, kriminalromaner, russiske udtryk, hvorfor oversætteren af en nobelprisvinder – eller af en hvilken som helst bog – alt for sjældent omtales, hvorfor nobelprisvindere slet ikke oversættes til dansk, og meget mere. Kort sagt tekster om oversættelsens og oversætternes vilkår i dagens Danmark.
Når et digt oversættes bliver det et andet digt
Af Pia Tafdrup Da jeg trådte ned fra scenen i South Bank Center i Queen Eliszabeth Hall i London, kom en tilhører hen til mig og viste sin bare arm frem: "Se!" Hårene på armen stod lige i vejret. "Se, hvad dine digte har gjort ved mig," sagde hun og løftede armen helt op foran mig. Jeg havde læst på engelsk på en international poesifestival tilbage i 1990, og man kan selvfølgelig gøre sig lystig...
Ny oversætterskole vil skabe et fælles sprog
Af Juliane Wammen Til foråret åbner Forlaget Gladiator en oversætterskole. Den bliver en del af Gladiators mange tilbud om at lære – eller blive bedre til – at skrive inden for en bred vifte af genrer. Forlaget har haft stor succes med modellen: Voksne mennesker betaler for et kursusforløb på en af Gladiators skoler, og undervejs kan Gladiator håndplukke lovende talenter til udgivelse på...
Oversættelse som litterær praksis
Af Martin Glaz Serup I år er det tredje år i træk man på Litteraturvidenskab på Københavns Universitet kan følge mit kursus Poetik og søsterkurset Creative Writing på Åbent Universitet. Det ligger på tredje semester i uddannelsen, kurset er et formidlingskursus og handler grundlæggende om at udvikle bedre læsere igennem praksisbaserede strategier – og derigennem også bedre formidlere – og i det...
I oversætterkunstens tegn
Af Maria Fossing Fotos: Kirsten A. Nielsen Hvorfor er ”at le” ikke det samme på svensk og dansk? Og hvad betyder det for oversætteren, at dansk, norsk og svensk minder så meget om hinanden? Forfattere, oversættere og læsere var samlet "I oversætterkunstens tegn" på Godsbanen i Århus onsdag den 20. september til en snak om oversætterkunsten i forbindelse med Forlaget Silkefyrets to nyeste...
Har vi brug for den gyldne standard?
Hieronymusdagen 2017 handlede om Nuancer i dansk – sprogets berigelser og forarmelser, og hvordan vi kommunikerer (og oversætter) i vores nye, larmende verden. Hvordan klarer det rigsdanske sig i udveksling med så mange andre sprog? Hvordan opretholder vi den gyldne standard for det skrevne i en verden af nyhedsblogs og kommentarspor? Og har vi brug for det? Årets oversættertræf var fuld af...
Orhan Pamuk: Hr. Cevdet og hans sønner
Månedens oversættelse Af Nanna Lund I morgen, fredag den 20. oktober, udkommer Orhan Pamuks debutroman fra 1982, Hr. Cevdet og hans sønner, på Gyldendal i min oversættelse. Jeg kender ikke modtagelsen i skrivende stund, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg er noget nervøs. Dels fordi det er Pamuk, for pokker, men især, fordi det er en relæoversættelse af Hanser Verlags tyske version v. Gerhard...
Kan en struds være racistisk? – om intralinguale oversættelser af ældre danske billedbøger
Af Sofie Boysen Bør man genoversætte gamle danske børnebøger til en nutidig kontekst for at undgå utilsigtet racisme? For de fleste forskere i børnelitteratur er svaret et rungende NEJ! For mig kommer det an på den enkelte børnebog. Og hvis der er nogen bøger i mit bibliotek, som jeg har lyst til at genoversætte til et nutidigt dansk, så er det Jørgen...
Efterredigering (post-editing) – et spørgsmål om perspektiv
Af Alexander Rode Oversættelsesbranchen er inde i en drastisk overgangsperiode. Måden, man oversætter på, ændres radikalt. Hvor man før oversatte på ”traditionel vis”, dvs. i tekstbehandlingsprogrammer og med hjælp fra basale oversættelsesværktøjer, er maskinoversættelse nu så godt, at det skal benyttes af professionelle oversættere. Oversættere skal redigere maskinoversættelsen, indtil...
Det slutter aldrig
Af François-Eric Grodin Artiklen blev oprindeligt trykt i Mellom - Tidsskrift for omsett litteratur #2/2016 På Den norske forfatterforenings hjemmeside indledes en samtale i 2013 mellem Mette Karlsvik og Kjersti Annesdatter Skomsvold sådan her: MK: Fra gigantisk roman til diktsamling. Og det med et års mellomrom. Forklar! KAS: Jeg må gjøre det jeg ikke skjønner hvordan jeg skal få til. Så nå...
OVERSÆTTEREN DER BLEV VÆK
Tema på Babelfisken om oversættere og synlighed Kære læsere. Marts måneds tema på Babelfisken er de litterære oversætteres offentlige synlighed eller - især - mangel på samme. Det sker alt for ofte at oversætteren af et værk ikke er nævnt ved navn i flere forskellige sammenhænge. Først og fremmest i forbindelse med boganmeldelser og ved omtale af et værk i alle slags medier, og når der citeres...