Af Cathrine Margrethe Sørensen
Institutionel oversættelse bliver i stigende grad præget af teknologi. I dag afhænger oversætternes arbejde ikke kun af sproglige kompetencer, men også af både interne og eksterne databaser såsom oversættelseshukommelser, korpusser med tidligere tekster, vejledninger og retningslinjer samt digitale ordbøger. Europa-Kommissionens oversættere bruger især disse ressourcer til at skabe kongruens mellem kilde- og måltekst og til at sikre en stilistisk ensartethed på tværs af Kommissionens genrer. Det betyder dog ikke, at oversætternes sproglige ekspertise er blevet overflødig, eller at de bliver erstattet af teknologi. Tværtimod.
I mit speciale fra december 2025 undersøgte jeg, hvordan oversættere i Europa-Kommissionens danske afdeling integrerer teknologi i deres arbejde, og her viser det sig, at op mod 30 % af arbejdet kan håndteres teknologisk. En stor del af denne andel består af brugen af oversættelseshukommelser. Undersøgelsen viser blandt andet, at ved oversættelse af tekster til Kommissionens hjemmeside kan oversættelseshukommelse stå for 43 % af den samlede brug af i alt 12 observerede værktøjer, herunder ordbøger, korpusser og forskellige researchværktøjer.
Hvordan fungerer en oversættelseshukommelse?
En oversættelseshukommelse hjælper oversættere ved at foreslå ord og sætninger, der allerede er oversat tidligere. Disse fremstår ofte som standardformuleringer. Oversætterne kan hente forslagene frem i deres programmer og derefter fokusere på at revurdere dem og tilpasse de resterende dele af teksten.
Ved at bruge oversættelseshukommelse sparer oversætterne tid. De behøver ikke længere starte fra bunden ved hver opgave, og standardformuleringerne bidrager til kongruens på tværs af Kommissionens tekster. Det betyder ikke, at menneskelig sproglig ekspertise er blevet overflødig, eller at teknologien overtager arbejdet. Teknologien ændrer derimod arbejdsprocessen, så oversætterne i højere grad bruger tid på vurdering og kvalitetssikring frem for at oversætte fra bunden.
Før den øgede brug af teknologi brugte oversættere generelt betydelig tid på at genoversætte de samme standardformuleringer. I dag kan de i højere grad fokusere på de dele af teksten, der kræver faglig vurdering og sproglig præcision. Det gælder især oversættelse af Kommissionens juridiske tekster. Specialet viser, at det er muligt at oversætte op til 27 % af juridiske tekster teknologisk.
En stor del af denne andel stammer fra brugen af oversættelseshukommelse, men også fra Kommissionens interne og eksterne databaser. Undersøgelsen viser, at oversættelseshukommelse (1 ud af i alt 12 observerede værktøjer) kan udgøre 37 % af den samlede brug af værktøjerne i forbindelse med juridiske tekster. De resterende 63 %, fordelt på de andre 11 værktøjer, stammer fra andre interne og eksterne værktøjer som ordbøger, korpusser og researchværktøjer, der bruges til at håndtere komplekse ord som f.eks. fagtermer, der ikke før er oversat.
Oversætterens ændrede rolle
Komplekse ord tager længere tid at oversætte end standardformuleringer og kræver både præcision og faglig vurdering. De optræder ofte som juridiske fagtermer eller centrale begreber, der er afgørende for tekstens betydning.
Eksempelvis optrådte begrebet ”cognitive function” som et centralt betydningsbærende begreb i en juridisk tekst om kreatinsupplering. Teksten behandlede spørgsmålet om, hvorvidt det var videnskabeligt dokumenteret, at kreatinsupplering kunne påvirke menneskers kognitive funktion (cognitive function). Begrebet ”cognitive function” og kreatinsupplering var derfor tæt forbundne og betydningsafgørende for tekstens juridiske pointe. Det var derfor vigtigt, at ”cognitive function” blev oversat præcist og ikke afvigende fra kildeteksten, så den juridiske pointe blev gengivet korrekt. I et sådant tilfælde er det afgørende, at oversættelsen tager udgangspunkt i kildetekstens konkrete kontekst og tilsigtede betydning, da begrebet er med til at formidle tekstens juridiske pointe.
Min undersøgelse viser, at 31 % af de resterende værktøjer i arbejdet med juridiske tekster kan bestå af Kommissionens interne programmer. Disse interne ordbøger og korpusser samler begreber fra Kommissionens tekster og sætter dem i kontekst. Derved hjælper de oversætterne med at vælge de korrekte oversættelser ud fra tidligere kontekst og konnotation.
Hvis de interne databaser ikke er tilstrækkelige, anvender oversætterne også eksterne værktøjer som f.eks. Google. En af de oversættere, der deltog i undersøgelsen, anvendte Google 11 gange og andre værktøjer 69 gange i arbejdet med en juridisk tekst. Google udgjorde dermed omkring 14 % af oversætternes i alt 80 værktøjskonsultationer. Google blev især anvendt af oversætterne, når de stødte på nye centrale begreber, der ikke fandtes i Kommissionens interne korpus, eller når der var behov for ekstra research for at sikre korrekt oversættelse.
Da oversætterne anvender mange forskellige interne og eksterne værktøjer, kræver oversættelsespraksissen, at de kan navigere sikkert mellem disse og kritisk udvælge de korrekte løsninger afhængigt af kildeteksten. Teknologien effektiviserer derved oversættelsesarbejdet, men den ændrer også oversætterens rolle, så en større del af arbejdet består i at navigere mellem teknologiske værktøjer snarere end at formulere selve oversættelsen fra bunden. På den måde bliver en stor del af arbejdet en form for sproglig kvalitetssikring, hvor oversætterne fungerer som researchere.
Sådan en arbejdsproces peger på, at teknologien håndterer de rutineprægede dele af arbejdet, mens oversætteren i højere grad bliver specialist i fagtermer og kvalitetssikring. Oversætterne bruger nemlig mere tid på at kvalitetssikre værktøjernes oversættelser og oversætte komplekse centralbegreber end de gør på at oversætte genkendelige standardiseret formuleringer.
Ulemper ved brugen af teknologiske værktøjer
Teknologien bidrager dog ikke kun positivt til det rutineprægede arbejde. Den har en tendens til at oversætte engelske ord til danske ord, der på ordniveau ligger tæt op ad det engelske sprog. Det kan resultere i for direkte oversættelser mellem engelsk og dansk.
Sådanne direkte oversættelser optræder ofte som anglicismer, hvor sproget kommer til at ligne engelsk mere end dansk. Anglicismer kan eksempelvis være låneord, faste engelske udtryk eller direkte oversættelser, der afspejler engelsk sprogbrug frem for dansk, selvom de er oversat til dansk. Det kan føre til et ikke-idiomatisk sprog, som skaber forvirring for læseren.
Min undersøgelse viser nemlig, at enkelte engelske ord oversat direkte til dansk kan resultere i en misvisende oversættelse og ikke-idiomatisk sprog, hvor den danske tekst ukorrekt gengiver betydningen fra den engelske kildetekst. Undersøgelsen påviser, at engelske udtryk som ”the Authority” og ”verbal fluency”, der direkte oversættes (direkte oversat: ”autoriteten” og ”flydende talefærdighed”), kan resultere i en anden betydning på dansk end den fra kildeteksten. Da betydningen ændres i oversættelsen, gengives kildetekstens betydning ikke korrekt.
I undersøgelsen optræder begge direkte oversatte eksempler i sætninger, hvor de øvrige ord i sætningen ellers er korrekt oversat. Derfor illustrerer de direkte oversættelser problemer på ordniveau ved brug af teknologiske værktøjer og deres tendens til at oversætte direkte. De illustrerer, at man let kan blive blind for anglicismer, især når de fremstår som ord, der både ligner engelsk og dansk. Oversætterne skal derfor være særligt opmærksomme på, hvornår teknologiens oversættelsesforslag ligger for tæt på engelsk sprogbrug.
Stadig brug for sproglig ekspertise
Da engelskprægede ord kan opstå enkeltvis i forskellige sætningskonstruktioner, kræver det, at oversætterne kan skelne mellem engelsk og dansk sprogbrug på både sætnings- og ordniveau. Uden sproglig ekspertise og erfaring kan denne distinktion være vanskelig. Derfor er der fortsat behov for menneskelig sproglig vurdering, da teknologien kan føre til afvigende oversættelser ved direkte overførsel.
Derudover er Kommissionens programmer med oversættelseshukommelse blevet beskrevet som en ”fuld” og ”doven” kollega. Systemet har nemlig en tendens til at overse ord i kildeteksten, oversætte tal forkert eller som sagt skabe for direkte oversættelser, der resulterer i ikke-idiomatisk dansk.
Selvom teknologien kan assistere med allerede oversatte elementer, må oversætteren stadig gennemgå teksten for maskinelle fejl. Dette kræver også sproglig skarphed, da oversættelsen skal fremstå idiomatisk og gengive betydningen fra kildeteksten uden tab.
På den måde bliver det særligt vigtigt, at oversættere besidder sproglig viden, der gør dem i stand til at identificere og rette teknologiens fejl specielt på ordniveau. Oversættelseshukommelse fungerer dermed som et forarbejde til den videre oversættelsesproces, hvor oversætterne redigerer og kvalitetssikrer teknologiens oversættelse og undersøger termer i dybden. Oversætterens fokus flytter sig på den måde fra helhedsforståelse og standardiserede formuleringer til et mere segmenteret arbejde på ordniveau. Oversættere er derfor ikke erstattet af teknologi, men deres roller er under forandring.
Min undersøgelser peger altså på, at selvom teknologien ikke erstatter oversætteren, kan den ændre oplevelsen af arbejdet, hvor dele af processen kan fremstå automatiserede og mindre sprogligt skabende.
Omvendt er brugen af teknologi ikke kun et spørgsmål om effektivisering, men også om at sikre ensartethed i institutionens tekster. I en organisation som Europa-Kommissionen er sproglig kongruens og ensartethed på tværs af dokumenter et centralt hensyn, hvilket gør teknologiske værktøjer nødvendige snarere end valgfrie. Den omfattende tekstproduktion i institutionel oversættelse betyder desuden, at teknologiske værktøjer er nødvendige for at kunne håndtere arbejdsmængden og samtidig levere kvalitet. Der er således ikke nogen nem løsning, hvis man både vil sikre ensartethed og effektivitet og samtidig bevare oversætternes mulighed for at bruge deres fulde kompetencer ved at lade dem oversætte fra bunden.
Institutionel oversættelse er præget af institutionelle retningslinjer og en målrettet anvendelse af interne og eksterne værktøjer, der vælges afhængigt af tekstens formål og funktion. I en sådan en arbejdsproces er både fremgangsmåden og rammerne for oversættelsens resultat i vid udstrækning fastlagt på forhånd for at sikre institutionel overensstemmelse, kongruens og kvalitet. Den frie oversættelse træder dermed i baggrunden, mens den faste oversættelse træder frem som et middel til at sikre kvalitet.
Artiklen er skrevet med udgangspunkt i specialet Institutional Translation and Translation Technologies: A Case Study (Københavns Universitet 2026)
Cathrine Margrethe Sørensen læser en kandidat i engelsk ved Københavns Universitet med særlig interesse for institutionel og teknologisk oversættelse. I sit speciale fra efteråret 2025 undersøgte hun, hvordan digitale værktøjer påvirker oversættelsespraksis i den danske afdeling af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelse.