En fælles erklæring om, hvordan efterredigering af maskinoversættelse skal krediteres, er faldet på plads
Efter et længere forhandlingsforløb mellem Danske Forlag, Dansk Forfatterforening og Dansk Oversætterforbund er parterne i dag blevet enige om, hvordan det er mest rimeligt at kreditere posteditorer af maskinoversatte bøger.
Dansk Oversætterforbund blev i 2023 opmærksom på, at såkaldte posteditorer – dvs. redaktører, der arbejder med efterredigering af tekster frembragt ved hjælp af generativ kunstig intelligens – sommetider blev krediteret som oversættere i bøgernes kolofoner og lign. Det kan føre til uberettiget udbetaling af bibliotekspenge, og det var oversætterforbundet og forlagene enige om, at ingen kunne være tjent med i det lange løb.
Efter henvendelse fra oversætterforbundet udsendte Slots- og Kulturstyrelsen en mindelse, som understregede de allerede eksisterende regler i lov om biblioteksafgift: at „efterredigering af maskinoversættelser skabt ved brug af kunstig intelligens‟ ikke er berettiget til biblioteksafgift.
Nogle forlag var dog i tvivl om, hvordan de rent praktisk skulle kreditere denne nye arbejdsopgave i bøgernes kolofon og på titelbladet, ikke mindst fordi mange systemer til indberetning af metadata har et særskilt felt, hvori man skal indtaste „oversætter‟. Og hvad gør man så, når det er en maskine, der har genereret teksten?
Det er nu med denne erklæring lykkedes de tre parter i fællesskab at finde frem til en formulering, der krediterer posteditorerne for det vigtige arbejde, de udfører, uden at det på nogen måde skaber tvivl om de menneskelige oversætteres praksis som litterært skabende og rettighedshavende autorer.
