Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Jeg har været redaktør i forlagsbranchen i over femten år, så jeg har længe arbejdet med tekster og med andres oversættelser, men har altid haft lyst til at være min egen chef og til at prøve kræfter med oversætterfaget. Som nyuddannet oversatte jeg en enkelt ungdomsroman, så jeg vidste godt, at jeg kunne lide arbejdet.
For fem år siden blev jeg opsagt, og det ser jeg som en velsignelse i dag, ellers var jeg måske aldrig blevet oversætter! Jeg skrev straks ud til nogle forlagsredaktører, at jeg gerne ville oversætte romaner. Den ene opgave førte den anden med sig, og jeg har været lykkelig fuldtidsoversætter lige siden.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Jeg er opvokset med svensk tv, har familie i Norge, og engelsk har jeg bare læst rigtig meget af, bl.a. på litteraturvidenskab, hvor jeg er uddannet. Og så har jeg altid haft et godt sprogligt gehør og en stærk sprogfornemmelse – at skrive dansk stil var nærmest min yndlingsbeskæftigelse som barn.
Hvad foretrækker du at oversætte?
Velskrevne, stilfærdigt dramatiske romaner. Og gerne nogle, hvor personer og relationer får lov til at fylde. Det er uhyre tilfredsstillende at få lov til at arbejde med tekster, som har et vist litterært og sprogligt niveau. Når originalteksten er god, er det langt nemmere at skabe en god dansk oversættelse, fordi teksten allerede er varieret, præcis og gennemarbejdet. Men jeg holder af variation. Hvis jeg i en periode har arbejdet med noget litterært og krævende, er det rart at skulle oversætte noget lidt mere mainstream og vice versa.
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
For et par år siden oversatte jeg Herbjørg Wassmos Mit menneske, som er en historie om to stærke personligheder, der tiltrækkes af hinanden, men også har en modstand mod at smelte sammen i kærlighed, fordi de står så voldsomt stærkt hver især. Det er en storslået, nærmest mytisk roman om både kærlighedens og kunstens væsen, og det var en enorm nydelse at oversætte den, både på grund af det smukke sprog og på grund af historien, som har så mange lag. Fordi Wassmo er Wassmo, var det en opgave, jeg gik til med stor ærefrygt, men også med en kæmpe arbejdsglæde. Slet og ret en drømmeopgave.
Hvad er den bedste oversættelse, du har læst?
Det kan jeg ikke så godt svare på, for jeg sidder ikke og sammenligner den danske tekst med originalteksten, hvilket jeg vel skulle gøre for at kunne vurdere, om det er en god oversættelse. Men selvfølgelig er der oversatte bøger, som jeg holder af bl.a. for det gode danske sprog – jeg kunne nævne Tove Janssons Sommerbogen, oversat af Agnete Stjernfelt, og Claire Keegans Den slags små ting, oversat af Signe Lyng. Og så synes jeg, det er en fryd at se tv-serier, som er godt oversat. Formatet kræver jo, at man kan skabe korte, koncise tekster, og det kan være virkelig inspirerende som oversætter at se tv-serier, som er dygtigt tekstet. Friends er et eksempel på en serie med rigtig skarpe og opfindsomme danske undertekster.
Hvor oversætter du?
Jeg oversætter i mit arbejdsværelse derhjemme. Jeg holder meget af stilheden og at kunne løfte blikket og kigge ud på solsorten i haven. Desuden kræver oversættelsesarbejdet koncentration og fordybelse, så for mig er det helt perfekt at kunne sidde hjemme i ro. Men nu er jeg også umanerlig glad for at være alene – og når man er freelancer, er der masser af forlagsreceptioner, julefester, sommerfester, freelancetræf osv, så jeg er egentlig aldrig i socialt underskud.
Fortæl om et oversættelsesproblem, og evt. om løsningen på det?
Sidste år oversatte jeg Margaret Atwoods Min onde mor, som består af femten meget forskellige fortællinger. En af dem, som på engelsk bærer titlen Freeforall, er en dystopisk historie, hvor menneskeheden er truet, og der hersker en art diktatur, hvor man kan risikere at blive anbragt i et af de såkaldte freeforalls, nogle særlige huse, hvor der ingen overvågning er, og som man aldrig kan forlade igen. Ingen ved nøjagtig, hvad der foregår i disse huse, og der er hverken justits eller hjælp, man er for evigt overladt til sig selv og ikke mindst til de andre anbragte. Ordet freeforall betyder tag-selv-bord eller, i overført betydning, alles kamp mod alle. Jeg skulle finde et dansk substantiv, der kunne slå den samme stemning an som freeforall og fungerede i pluralis – jeg overvejede anarki, buffet, lovløsehus, frihus og mange, mange andre, men ingen af dem havde helt den klang, som det oprindelige freeforall ramte. På en lang vandretur slog ordet selvbetjening pludselig ned i mig, og jeg vidste, at dér var det. Selvbetjening er egentlig et neutralt ord på dansk og betyder bare, at der ikke er nogen betjening, man tager selv, betaler selv, klarer sig selv, men når man flytter ordet over i det atwoodske univers, får det den helt rette ildevarslende tone.
Nogle gange kan det tage lang tid at få knækket sådan en nød, og det er ekstremt tilfredsstillende, når man pludselig bare kan mærke, at man har fundet et helt dækkende ord.
Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
Ud over de oplagte som sproglige kompetencer bliver man bedre til at oversætte, når man læser meget, for det øger ens ordforråd og skærper sansen for sprogets musikalitet. Og så skal man være konstruktivt kritisk over for sine egne valg – en ekstra gennemskrivning skader aldrig. Desuden er det vigtigt at være så nærværende som overhovedet muligt, når man arbejder. Oversætterarbejdet kræver en meget stor lydhørhed, og det kan man kun opbyde, når man er helt til stede. Derfor er det godt (for mig, i al fald), at der ikke er for mange forstyrrelser. Og så evnen til at kunne tilsidesætte sine egne præferencer og lytte nøje til tonerne – jobbet som oversætter kræver en meget veludviklet indlevelsesevne.
Foto: Ditte Capion