Af Marie Groth Bastiansen

UDDRAG FRA EN OVERSÆTTERS DAGBOG

 

21. januar 2021

Jeg underskriver digitalt og får med det samme en mail retur med den endelige kontrakt. Så er det på plads. Jeg skal oversætte min første børnebog fra spansk til dansk. Jeg har tre måneder til det, bogen er på 40 sider, og der er virkelig mange illustrationer, der fylder godt på siderne. Og så handler den om spiselige frugter og grøntsager. Sikke en loppetjans.

29. januar 2021

Jeg går i kiosken og henter bogen, som forlaget har sendt mig med posten. Jeg bladrer den hurtigt igennem, da jeg kommer hjem. Jeg føler næsten, at jeg allerede er i gang. Nu har jeg jo bogen. Og hele tre måneder til at oversætte 40 sider med et hav af illustrationer. Og emnet er jo ikke ligefrem fremmed for mig. Faktisk ved jeg ret meget om frugt og grønt. Jeg er jo daglig forbruger af det. Den bog kommer da til at oversætte sig selv. Så med ro i sindet vil jeg færdiggøre den romanoversættelse, jeg er i gang med, og vente lidt med børnebogen. Der er ingen grund til at begynde på den allerede nu. Der er masser af tid.

Omslag til den spanske udgave af billedbogen (Flamboyant 2021)

9. marts 2021

Det tog så en del længere tid end forventet at få den anden oversættelse færdig og sendt af sted til forlaget. Men nu er den i hvert fald ude af systemet, og jeg kan gå i gang med børnebogen om et par dage, når jeg lige har sundet mig lidt …

17. marts 2021

NU skal jeg i gang. Der er lige under en måned til deadline. Ja ja, rolig, jeg er jo på en måde allerede i gang, for jeg genlæste bogen forleden, og jeg har nærmest oversættelsen inde i hovedet. Den skal bare skrives ned. Jeg åbner et word-dokument. Okay, så titlen skal være: ”Domesticerede planter og andre mutanter”. Jeg skriver det ind i dokumentet. Eller hvad med ”Planter, der er blevet domesticerede, og andre mutanter”? Det skriver jeg også og markerer det hele med gult. Hvad vil det egentlig sige, at noget er blevet domesticeret? Er det ikke noget, dyr kan blive? Altså når de bliver gjort tamme. Jeg googler. Jo, på dansk er det mest et udtryk, man bruger i forbindelse med dyr. Når man tæmmer vilde dyr og gør dem til husdyr. MEN det kan også bruges om planter. Okay, fedt. Så skal det være det. Jeg googler lidt mere rundt for en sikkerheds skyld. Som oversætter skal man jo altid hellere slå op én gang for meget end én for lidt. Det har jeg da lært på universitetet for nogle år siden. Nå, så det kan åbenbart også hedde ”forædlede planter”, viser det sig. Men hvad er mon mest korrekt så? Åh, nu har jeg allerede brugt virkelig lang tid på at google mig rundt på diverse internetsider og læse om planteforædling. Og jeg er ikke kommet nærmere, hvad titlen på bogen skal være. Om noget er jeg blevet mere forvirret, end da jeg begyndte. Nå, det bliver i hvert fald ikke i dag, jeg får løst det. Jeg må gå videre.

18. marts 2021

Jeg ved stadig ikke, om det skal hedde ”domesticerede” eller “forædlede” planter. Jeg lader begge muligheder stå markeret med gult i dokumentet og går videre. Okay, så står der ”vegetales” ret mange gange i bogen. Yes, det er jo bare spansk for ”grøntsager”. Men teksten handler både om frugter og grøntsager. Skal jeg så ikke oversætte det til ”frugt og grønt” eller ”frugter og grøntsager”? Jo, det gør jeg. Eller hvad med ”planter” bare? Næh, for det ville jo hedde ”plantas” på spansk. Men det er jo bare ikke helt så enkelt. Okay, så jeg må nok variere i min oversættelse, hvornår det passer bedst at oversætte det til ”frugt og grønt”, ”planter” eller bare ”grøntsager”. Tror jeg. Måske.

24. marts 2021

Nu har jeg fået den basale terminologi i bogen på plads, og jeg er nået til en beskrivelse af de forskellige afgrøder. Det må da gå lidt nemmere. Så ”patata” er kartoffel, ”maíz” er majs, ”arroz” er ris, men hvad er lige ”sorgo” og ”mandioca”, og hvad kalder man det mon på dansk? Hej, du store internet.

Okay, så nu skal det handle om tomater. Dem har jeg styr på. Jeg spiser tomater hver dag. På en af siderne er der en tegning af en cherrytomat – den kender jeg. Yes, videre. Men de andre afbildede tomater på siden hedder på spansk ”kumato”, ”tomate pimiento” og ”montserrat”. Hvad hedder den slags tomater på dansk? Jeg søger endnu en gang hjælp på det store internet. Tak, tomatdatabasen.dk.

25. marts 2021

Nå, i dag skal det handle om Darwin. Ham med Arternes oprindelse, I know. Men hvad var nu den præcise danske undertitel på hans bog? Nå ja, tak, Google; Arternes oprindelse ved naturlig selektion eller bevarelse af de bedst tilpassede racer i kampen for tilværelsen. Sådan. Den kommer da til at gå rent ind hos de kære børn, der skal læse denne bog. Gregor Mendel er også med i bogen. Det var ham munken med alle ærterne og den genetiske arv. Ham skal jeg lige læse lidt mere om. Og Barbara McClintock er også med. Hun specialiserede sig i studiet af reproduktion af majs og fik Nobelprisen i medicin i 1983. Sejt. Hende skal jeg også lige læse lidt mere om, inden jeg går videre …

3. april 2021

Lidt over en uge til deadline. Argh, der er godt nok mange fagtermer, som jeg endnu ikke har styr på. Hvordan er det nu lige med podninger, krydsninger og bestøvning? Det skal jeg lige undersøge. Altså, det er da helt vildt, hvad de her børn skal lære gennem den her bog. Biodiversitet, frøbanker, miljømæssige fodaftryk, madspild, bæredygtighed, DNA, genmanipulation og de etiske og moralske overvejelser i den forbindelse … Pyh. Jeg må hellere lige sikre mig, at jeg selv har styr på de forskellige begreber, inden jeg begynder at oversætte dem til dansk. Jeg må lige læse lidt op på det hele og begynder med frøbankerne. Verdens største frøbank ligger dybt inde i et bjerg på Svalbard, 300 kilometer nord for polarcirklen, læser jeg. Her lagres frø af spiselige arter af planter, så de bevares for fremtiden. Den blev åbnet af den norske regering i 2008, og frøbeholderen har kapacitet til at lagre 4,5 millioner prøver. Det er jo helt vildt! Jeg bliver nødt til at læse videre, og sådan går aftenen.

7. april 2021

Jeg er færdig med første udkast af min oversættelse. Nu skal den bare læses igennem, og de sidste valg skal tages. Jeg læser og justerer. Justerer og læser. Jeg skal huske at ændre konsekvent i hele teksten, når jeg har besluttet mig for, hvilket ord jeg skal bruge ud af de mange muligheder, jeg har noteret i første omgang. Frem og tilbage i teksten. Hov, hvorfor har jeg konsekvent oversat ”semillas” til ”frø”? For når det drejer sig om ”semillas” i vandmeloner, giver det vel mere mening at bruge ordet ”kerner” på dansk. Suk. Jeg må tilbage og finde alle de steder i teksten, hvor jeg har skrevet ”frø”, og se, hvad der fungerer bedst i de konkrete sætninger.

11. april 2021

Dagen før deadline. Jeg har været oversættelsen igennem og truffet alle de valg, der skulle træffes. Jeg er færdig. Jeg tænker, at jeg lige vil spørge min kæreste, om han vil læse teksten igennem her på falderebet. Bare lige for at være sikker på, at der ikke er noget, der lyder underligt på dansk.

”Hvorfor skriver du egentlig hele tiden ’variant’, altså fx om forskellige typer kartofler?”, spørger han. Øh … Det ved jeg da ikke. Måske fordi der står ”variedad” i den spanske tekst, og det ord minder rigtig meget om det danske ”variant”, som heller ikke er helt ved siden af rent betydningsmæssigt. ”En falsk ven” hedder det. Altså når man kommer til at oversætte til et forkert ord, fordi det lyder, som om det er det rette. Det lærte jeg, da jeg studerede oversættelse i teori og praksis på universitetet. Lidt pinligt at gå i den fælde uden selv at opdage det, når jeg nu rent faktisk kender til fænomenet. Jeg har bare helt automatisk godtaget det danske ”variant” som ækvivalent til ”variedad” og fuldstændig glemt, at det på dansk (i hvert fald i eksemplet med kartoflerne her) bør hedde ”sort”. Jeg må tilbage og ændre alle de steder i teksten, hvor jeg har skrevet ”variant”, til ”sort”. Men hov nej, sommetider skal det faktisk oversættes til ”variant”, kan jeg se. Jeg bør jo efterhånden også vide, at det sjældent bare er så enkelt, at et ord skal oversættes til det samme hver gang – det afhænger jo af konteksten(!). Så, rolig, søg alle forekomster af ordet frem i dokumentet, tag én ad gangen og vurdér, hvad det rette ord på dansk skal være i det konkrete tilfælde.

To timer senere.

Jeg tror, jeg har fået styr på variant/sort/art/type-problematikken nu. Måske.

Jeg diskuterer en masse andre ting i teksten med min kæreste, herunder hvordan jeg bedst får oversat en joke om, hvorfor man ikke kan bruge broccoli til at lave sennep med til sin burger, bare fordi sennepsplanten og broccolien er i familie med hinanden(!).

Sent søndag aften sender jeg min oversættelse til forlaget. Jeg er helt rundtosset, sikke en slutspurt. Men jeg er glad og tilfreds med min endelige tekst, selvom jeg krymper mig ved tanken om, at jeg var lige ved at aflevere oversættelsen uden at have fået andre øjne på teksten end mine egne.

Jeg slukker computeren og går i seng med en ny forståelse – og respekt – for, at det ikke er helt så ligetil at oversætte en børnebog (i hvert fald ikke en fagbog som denne), som jeg ellers hidtil har troet.

Jeg ved ikke, hvornår jeg skal oversætte noget igen, men jeg ved, at jeg glæder mig – uanset hvilken tekst, genre eller til hvilken målgruppe det bliver.


Foto: Simon Engelbrecht Sørensen

Marie Groth Bastiansen, f. 1986, er cand.mag. i spansk og oversættelsesstudier og oversætter fra spansk til dansk.

Hun har bl.a. oversat novellesamlingen Vores døde verden (Silkefyret, 2020) og senest romanen Stedsønnen, som udkommer på forlaget Sidste Århundrede i løbet af efteråret 2022. Hun arbejder desuden som redaktør på det digitale forlag SAGA hos Lindhardt og Ringhof.

Bogen Tæmmede planter og andre mutanter, skrevet af Iban Eduardo Muñoz og illustreret af Alberto Montt, udkom på forlaget Albert i 2022.

close
Få besked ved nye indlæg!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.