Af Flemming Chr. Nielsen
Ida Klitgårds afhandling om neologismer i Moby Dick blev inspirerende læsning for Melville-oversætteren Flemming Chr. Nielsen. Her et par opfølgende overvejelser om træskjolde, Crappoer og snirklometik.
Som bekendt reviderede Mogens Boisen flere gange sin oversættelse af James Joyces Ulysses, og han er næppe den eneste oversætter, der har fornemmet, at arbejdet aldrig var helt afsluttet. Efter udgivelsen kan så lidt som et enkelt ord blive ved med at nage.
Men mange oversættelser får samme skæbne som hovedparten af andre bøger: De udkommer kun i et enkelt oplag, og oversætterens erindring om det ord eller den sætning, der burde have haft en anden udformning, toner efterhånden væk.
Omvendt kan en oversat roman blive så populær, at oversætteren får chancen for at revidere i et nyt oplag eller en ny udgave. Det held har jeg haft med Herman Melvilles Moby Dick, og da jeg samtidig er voldsomt optaget af Melvilles forfatterskab, har jeg aldrig lagt arbejdet fra mig.
Med fare for at virke selvoptaget og pedantisk følger altså her den oplysning, at de 6-7 oplag/udgaver af Moby Dick, der siden 2011 er udkommet på dansk, alle sammen afviger lidt fra hinanden.
Min private lidenskab indledtes måske med, at en venlig læser sendte mig en lille liste over trykfejl, han havde fundet i Moby Dick (’man’ i stedet for ’han’, ’dem’ i stedet for ’det’ og den slags), og lidenskaben animeredes, da en historiker gjorde opmærksom på, at jeg i én af de afsluttende noter til romanen havde opgivet at identificere en historisk person. Til undskyldning må tjene, at heller ikke amerikanske Melville-forskere kunne sætte navn på ham. Men her var han! Det var tydeligvis ham, Melville havde i tankerne!
Selvfølgelig kunne jeg have ladet den historiske person ubeskrevet, men realkommentarer hører nu engang (efter min mening) med i en klassikeroversættelse. Det gør de i øvrigt også i en klassiker på originalsproget, men at skrive den slags noter for nutidslæsere er en risikabel beskæftigelse. F.eks. nævner Melville ganske kortfattet den danske geograf Malthe Bruun i sin roman Mardi: and a Voyage Thither, og en amerikansk kommentator gjorde Malthe Bruun til en mørk, tysk øl!!
Bortset fra det: I tidens løb har jeg sørget for at have alle Melvilles prosaværker liggende i ét søgbart Word-dokument på engelsk, omfattende godt 8,2 millioner anslag. Det gør det til en enkel sag at spore, om Melville har brugt et specielt ord én eller flere gange.
Melvillismer på dansk
Tilbage til oversættelsen af Moby Dick. I det opdaterede manuskript står alle ændringer i den danske Word-version anført med rødt, så forlagets tilrettelægger hurtigt kan konstatere, hvad der er kommet af korrektioner siden sidst.
Og i forlængelse af ovenstående den egentlige anledning til denne artikel, nemlig Ida Klitgårds afhandling fra december 2018 i Nordic Journal of English Studies: Sailing between ‘comprehensible forms’: The Danish translations of neologisms in Herman Melville’s Moby Dick.
Jeg læste Ida Klitgårds afhandling med utæmmet interesse, for den drejer sig om Melvilles brug af neologismer, altså sproglige nydannelser, og den gennemgår omhyggeligt, hvordan Mogens Boisen i sin 1955-oversættelse af Moby Dick og jeg i min senere oversættelse forholder os til et udvalg på atten af Melvilles neologismer – der også kaldes for melvillismer. Så vidt jeg kan se, forsynder vi os ifølge Ida Klitgård ved adskillige steder at oversætte en neologisme til en ikke-neologisme.
Det berettigede heri kan diskuteres vidt og bredt. Som oversætter må man hele tiden balancere mellem præcision og læsbarhed, og guderne (hvem de end er!) skal vide, at der i forvejen er et ocean af mere eller mindre nutidsglemte ord hos Melville: sejltyper, rignings- og sømandsudtryk etc., etc. (skysejl, månesejl, mærlegarn, platting, slutholter, klædekøller, skamfilingsmåtter, at lægge en vuling, skære en håndtalje, indstroppe en fodblok, klare et uklart tov – og jeg kunne blive ved i timevis). Jeg oversætter loyalt de engelske ord til det, de dengang hed på dansk.
Men konsekvent at erstatte alle Melvilles neologismer med danske neologismer risikerer at udmatte en moderne læser ud over bristepunktet. Nogle kan endda opfatte oversættelsen som klodset, og allerede på Melvilles tid var der anmeldere, som klagede over, at han brugte ord, der ikke fandtes i ordbogen: ”He discards all common-place words, and substitutes much better ones of his own in their stead,” skrev de og remsede en række eksempler op, som skulle se horrible ud. Men principielt har Ida Klitgård ret: En engelsk neologisme bør så vidt muligt oversættes til en dansk neologisme. For det er – som det fremgår af Ida Klitgårds afhandling – ikke tilfældigt, om Melville bruger en neologisme eller ej.
Nogle af eksemplerne er jeg ikke enig i; Ida Klitgårds opfattelse af andre deler jeg fuldt ud, men den nysgerrige læser opfordres til selv at gennemgå de i alt atten eksempler. Pro et contra kunne jeg supplere med noget om dem alle, men for overskuelighedens skyld holder jeg mig til fire af eksemplerne.
De to første har jeg indføjet som mulige ændringer med rødt i den seneste Word-version af Moby Dick-oversættelsen. Det tredje er jeg mere tøvende over for, og det fjerde eksempel vil jeg fastholde som fuldt ”bevaringsværdigt” i den eksisterende oversættelse.
Boisen, Nielsen og melvillismerne
De fire eksempler ud af de atten følger her (ST står for source text; TT MB for Mogens Boisens oversættelse; TT FCN for min oversættelse):
1. war-wood: Det er en polynesisk træsort, som på latin hedder Juglans nigra – sort valnød – og den er i slægt med det danske jerntræ. Den kendes også som jernved og har sågar givet navn til to byer, der begge hedder Jernved. Måske rækker ordet hos os tilbage til jættekvinden Jernvidje, der boede i en jernskov. I Moby Dick bruges det af harpuneren Queequeg om nogle kanoer af mørkt træ, han har set på Nantucket, og som – da han er syg og tror sig døden nær – minder ham om hans hjemlands war-wood.
Mogens Boisen har oversat war-wood til neologismen våbentræet. Jeg har valgt det umiddelbart mere trivielle træskjolde ud fra den betragtning, at kanoerne, der omtales, jo fungerer som en art skjolde imod vandet.
På samme vis vil Queequegs kiste af war-wood være et skjold imod, at han ”som noget affald bliver kastet ud til de ligslugende hajer.” Men fremover vil træskjolde nok blive erstattet med jerntræ. Ganske vist er det ikke en dansk neologisme, men bedre end træskjolde. Og så alligevel ikke, for war-wood er jo netop et skjold imod hajernes tilintetgørelse af Queequeg.
Det bliver måske til skjolde af jerntræ.
Melville bruger ordet war-wood to gange i Moby Dick og en enkelt gang i et digt i romanen Mardi (hvis digte smukt og poetisk er oversat af Peter Laugesen, dog uden en dansk parallel til war-wood).
2. curvicues: Ida Klitgård henviser til, at denne melvillisme ifølge C. Merton Babcock: The Vocabulary of Moby Dick kan defineres som ”involved figurations.” Neologismen bruges i Moby Dicks kapitel 99 om den ecuadorianske dublon, der er naglet til stormasten på Pequod, og det er andenstyrmand Stubb, der indfletter den i en lang monolog.
I lighed med Mogens Boisen har jeg oversat curvicues til en nærliggende dansk ikke-neologisme, nemlig til det fantasiløse krimskrams (nærmest svarende til det engelske curlicue), men da Stubb i sætningen lige før associerer til en dengang populær skolebog i aritmetik, vil jeg fremover i stedet for krimskrams oversætte curvicues til snirklometik.
Melville bruger ordet curvicues denne ene gang og aldrig ordet curlicue eller curlycue.
3. transpointed: Det drejer sig om kompasnåle, der er transpointed, så der ikke er forskel på øst og vest, nord og syd, og kompasnålene er ifølge Melville ikke mere bevendt end en gammel kones strikkepinde.
Ordet transpointed er en neologisme, og Mogens Boisen oversætter det til ikke-neologismen stærkt misvisende, mens jeg anvender ikke-neologismen fejlvisning. Jeg kunne alternativt have overvejet neologismen misvendt, men det ville næppe gøre nogen forskel og af danske læsere ikke blive opfattet som en neologisme. Så vist ingen grund til at erstatte fejlvisning med f.eks. misvendt.
Melville bruger ordet transpointed to gange i Moby Dick og ellers ingen steder.
4. Crappo: Ordet blev af datidens sømænd brugt som en stærkt nedvurderende betegnelse for franske hvalfangere og er næppe Melvilles egen ”opfindelse.” Det er hentet fra det franske crapaud, altså en (skrub)tudse, men der ligger også et ordspil deri, for de i sammenhængen omtalte levninger er en form for crap, altså slet og ret lort.
Mogens Boisen har oversat Crappo til franske frølår. Jeg har bevaret ordet Crappo og i en note suppleret med en kort omtale af ordspillet. Crappo kunne også være oversat til f.eks. smattudse eller slamtudse, men selv datidens danske hvalfangere – og sådan én er der i besætningen på Pequod i Moby Dick – har nok foretrukket at varsko deres franske konkurrenter med råbet Crappoer og ikke smattudser. I dag anvendes ordet af og til om franskmænd, omtrent som John Bull er et øgenavn om englændere.
Melville bruger ordet Crappo to gange i Moby Dick og ellers ingen steder.
Sådan kunne der fortsættes med de øvrige fjorten eksempler på melvillismer i Moby Dick. Jeg nøjes med ovenstående (og skal kun tilføje den petitesse, at jeg p. 65 i Ida Klitgårds afhandling ved en distraktion er tillagt en formulering, som rettelig er Boisens).
Men hvad skulle en reviderende oversætter stille op uden de teoretikere, som bestræber sig på at kaste nyt og ofte upåagtet lys over teksterne?
Der er nemlig ifølge Ida Klitgård ikke skrevet ret meget om oversættelse af neologismer. Ikke desto mindre ligger der den evighed i neologismer, at de består, mens oversættelser forgår. De sidstes liv kan dog muligvis forlænges, hvis oversætteren aldrig regner sit arbejde for afsluttet, men ser det som et konstant revisions-projekt. Og et projekt, som bæres af ens eget engagement, af et par lidenskabelige læseres medleven og af sprogteoretikeres indsigt.
I så fald er det ikke en forbandelse, men en fornøjelse at bakse med ord som krimskrams og snirklometik, fejlvisning og misvendt foruden alle de andre.
Eller for skamløst at referere en velkendt dansk maler, der stod og tumlede med et billede i sit atelier. Pludselig fik han et indfald og kiggede med fryd på den lysende farveklat, hans pensel havde sat.
”Den klat skulle Asger Jorn lige have set,” udbrød han.
På samme måde kan en Melville-oversætter i sine lykkelige øjeblikke have det:
”Den sætning skulle Herman Melville lige have læst.”