I efteråret gennemførte den europæiske oversætterorganisation CEATL en undersøgelse blandt medlemsforbundene om deres holdninger til generativ kunstig intelligens i branchen
Undersøgelsen viser ikke overraskende en skepsis over for brugen af AI og fortæller også, at der i mange oversætterforbund arbejdes for at lave fælles standarder med forlag og øvrige aktører. Mange forbund har udstedt egne eller fælles erklæringer om brugen af generativ AI, og disse erklæringer har både med selve brugen af redskaberne at gøre, med ophavsretslige spørgsmål og med et ønske om transparens i branchen som et minimum. Der er desuden et stærkt fokus på de etiske aspekter af brugen af AI – noget der rækker ud over en simpel frygt for, at maskinerne overtager de litterære oversætteres arbejde.
Da det er et område i konstant forandring, er visse af resultaterne allerede forældede – således har Dansk Oversætterforbund siden undersøgelsen blev lavet rent faktisk underskrevet en erklæring om brugen af AI – udformet af netop CEATL. Erklæringen adresserer netop tre hovedaspekter af problematikken omkring brugen af generativ AI: de juridiske krav, det professionelle perspektiv og de humanistiske overvejelser. Se mere her.
Undersøgelsen viser desuden, at meget få forbund (på det tidspunkt, da undersøgelsen blev lavet) giver vejledning eller decideret træning i brugen af AI-baserede redskaber, og også, at mange forbund har haft vanskeligt ved at få forlagene i tale når det gælder dette spørgsmål.
Det sidste har dog ændret sig noget siden efteråret, hvor man i flere europæiske lande (Norge, Nederlandene, Italien og Storbritannien bl.a.) har set autorer og forlag stå sammen om fælles erklæringer og politikker på området.
Således siger den italienske forlægger Eva Ferri i et interview med The Guardian, at “det at hyre en menneskelig oversætter er det rigtige at gøre, også selvom alternativet er billigere”.
Se den færdige rapport og dens resultater i overskuelig form her.