“Vi har gennem århundrederne udviklet sprog og begreber for litterær kritik, for kunstkritik, for musikkritik mm. Men kvalificeret analyse og vurdering af oversættelseslitteraturen findes stort set ikke”, skriver Anne Marie Bjerg her på Babelfisken. Andre diskuterer oversætteruddannelse, oversættelsesstrategier, konceptuel oversættelse, den engagerede oversætter, særlige forhold mht oversættelse af børnelitteratur, kriminalromaner, russiske udtryk, hvorfor oversætteren af en nobelprisvinder – eller af en hvilken som helst bog – alt for sjældent omtales, hvorfor nobelprisvindere slet ikke oversættes til dansk, og meget mere. Kort sagt tekster om oversættelsens og oversætternes vilkår i dagens Danmark.
Gnældrende latter og vanmagt
Af Lars P. Poulsen-HansenDostojevskij store romaner er i de seneste år blev nyoversat til dansk, ’Onde ånder’ og ’En grønskolling’ af Ole Husted Jensen i henholdsvis 1996 og 2004, ’Forbrydelse og straf’ og ’Idioten’ af Jan Hansen i henholdsvis 2003 og 2006. Det er vel sket ud fra en erkendelse af, at Einar Thomassens og Georg Sarauws oversættelser har haft deres tid. Nu manglede vi kun at få en...
Hvad gør man hvis man har købt en dårlig oversættelse?
Og i det mere prosaiske hjørne kan man her læse hvad det svenske forbrugerråd mener man bør gøre hvis man har købt en bog der er rigtig dårligt oversat: http://www.radron.se/Artiklar/nar-spraket-inte-flyter/
Vil varmt anbefale dette indlæg om oversættelse på Promenaden: http://prmndn.blogspot.com/2012/04/noter-om-oversttelse.html
Noget om sprog og møbler og levende værker
af Niels Brunse Hvis der et sted i en dansk roman står "tak for sidst", er det indlysende for en dansk læser hvad meningen er. Men hvis romanen skal omplantes til f.eks. russisk, er udtrykket højst problematisk. På den plads, som "tak for sidst" har i det danske vokabularium (og det danske sæt af vaner), er der tomt ‑ eller rettere, der er slet ikke nogen plads ‑ i det russiske. Man...
Kan man læse sig til at blive en god oversætter?
Af Kirsten M. Øveraas Ud over at være billedmedieoversætter (oversat: jeg laver undertekster), er jeg ekstern lektor på KU, hvor jeg underviser sagesløse engelskstuderende i oversættelsesteori. Og spørgsmålet, mine oversætterkolleger stiller mig, og som mine studerende sætter i relief, når de løser små, praktiske oversættelsesopgaver, er: Kan man overhovedet bruge det dér teori til noget, når...
Tosprogethed
Af Thomas HarderJeg har fået fortalt, at jeg – på et meget tidligt tidspunkt af mit liv og af min sproglige udvikling – blev meget vred, første gang en af min italienske mors veninder gav sig til at tale italiensk med hende. Det var åbenbart første gang, jeg hørte andre end min mor tale dette sprog i Danmark, og jeg betragtede det tydeligvis som en utilbørlig indtrængen på vores helt private...
Oversættelseskritik – oversættelseshistorie – oversætterleksikon?
Et forslag Af Anne Marie Bjerg Dansk Oversætterforbund, stiftet i 1944, er fra 1971 en del af Dansk Forfatterforening. Det har i dag ca. 180 medlemmer hvoraf adskillige også er forfattere i forskellige genrer.Forfatterne henvender sig med deres arbejde til offentligheden, til læserne, til kritikerne. Deres arbejde bliver modtaget, læst, debatteret, skældt ud, rost. Det eksisterer, kort...
Engagement
Heller ikke oversætteren kan se sig fri for at blive fanget ind af sit stof – heldigvis. Af Aino Roscher Kan man være en engageret oversætter? Har en oversætter ikke bare at begynde på første side, oversætte kritikløst, samvittighedsfuldt og tro mod originalen og ikke sætte spørgsmålstegn ved noget – lige til sidste side? Som vi med løftet pegefinger minder hinanden om i min anden...
Om at oversætte kriminalromaner
Af Thomas Harder Når man oversætter kriminalromaner, har man brug for at ”oversætte” det ene lands rets- og politisystemer til det andet. Det er sommetider svært. Det oplevede jeg, da jeg oversatte den italienske forfatter Luciano Marrocus romaner om politimændene Serra og Carruezzo i 1930’ernes Italien. Serra er ispettore, og hans chef Carruezzo er commissario. ”Inspektør” og ”kommissær”...
Oversættelser for store og små
Af Lene Ewald Hesel I teorien er der ikke forskel på at oversætte bøger for børn og for voksne. I teorien. I praksis stiller sagen sig lidt anderledes. Til begge målgrupper skal man som oversætter naturligvis bestræbe sig på at gengive udgangstekstens indhold og sprogtone m.v. så rammende som muligt: Oversættelsen skal hverken være sværere eller nemmere eller sjovere eller på anden måde...