DER ER EN MARK
Af Julie Sten-Knudsen 1.Jeg bestemte mig først for at oversætte Jenny Tunedals Mitt krig, sviter på grund af titlen. Jeg havde mødt digteren og kritikeren Jenny Tunedal, mens jeg var elev på forfatteruddannelsen Litterär gestaltning i Göteborg, hvor hun en...
Kringle krangles danske hat
Om en oversættelse, der gør en pragtfuld billedbog pragtfuldere Af Rasmus Hastrup På et ukendt tidspunkt, sandsynligvis i begyndelsen af 1880erne, skrev den engelske nonsensdigter og limerick-connaisseur Edward Lear (1812-1888) et digt med titlen ”The Quangle-Wangle’s Hat”. Digtet handler om et menneskelignende person, der sidder i et træ, dækket af en enorm hat, og keder sig i sin...
Hvad gør man hvis man har købt en dårlig oversættelse?
Og i det mere prosaiske hjørne kan man her læse hvad det svenske forbrugerråd mener man bør gøre hvis man har købt en bog der er rigtig dårligt oversat: http://www.radron.se/Artiklar/nar-spraket-inte-flyter/
Vil varmt anbefale dette indlæg om oversættelse på Promenaden: http://prmndn.blogspot.com/2012/04/noter-om-oversttelse.html
Ölöppnörö!
‒ eller hvordan det at lave undertekster pludselig var "at skrive det, de siger". Af Kirsten Marie Øveraas Ja, spørgsmålet er faldet. Om det at lave undertekster "bare er at skrive det, de siger, bare på et andet sprog?" Altså ... Det hurtige svar er nej, eventuelt efterfulgt af en mental hånlatter. Og så tog jeg mig alligevel forleden, da jeg tekstede et svensk program, i at skrive den ikke...
Noder og nøgleord – og et par hvide herreunderbukser
Af Lene Ewald Hesel “Melody first, my dear. And then the lyrics, hmm?” sådan siger Roger i Walt Disneys 101 dalmatinere. Og der er noget om snakken: Hvis man skal skrive vers og gerne vil slippe for at kløjes i tekniske termer som jamber og trokæer og anapæster og daktyler – for slet ikke at tale om taktled og versgang og slagrækker, så skal man fra begyndelsen vælge en god melodi at hænge...
Om oversættelsesmæssigt arvegods og god kemi
Af Rasmus Hastrup Vi var mange, der blev kede af det, da vi i begyndelsen af 2011 modtog nyheden om, at oversætteren Jørgen Nielsen var afgået ved døden. Jeg kendte ham ikke specielt godt, men dog godt nok til synes, at han var et overmåde behageligt og imødekommende menneske. Det var ham, der præsenterede mig for Siri Hustvedt for nogle år siden. Jeg havde oversat en essaysamling fra...
Urimelige rim og remser
Af Lene Ewald Hesel En af de store oversættelsesudfordringer – både hvad voksen- og børnelitteratur angår – er ordspil og talemåder og rim og remser. De lader sig som regel ikke oversætte direkte, men må omskrives eller gendigtes, så man præsenterer målsprogets læsere for nogle tilnærmelsesvis genkendelige paralleller. Den engelske tradition for nursery rhymes – altså børnerim og -remser – går...
Når der står ‘Kællingevrøvl’ i margenen
Af Allan Hilton Andersen Siden min gymnasietid i 60’erne har jeg haft en stak bøger med hjem i rygsækken, hver gang jeg har været i Storbritannien. Og det har været et sløjt år, hvis ikke jeg har været af sted mindst én gang. Som anglofil fra barnsben og senere i kraft af studier og arbejde har jeg altid haft et godt øje til antikvarboghandlere. Hvorfor betale 100 kr. for en bog (det blev senere...
Noget om sprog og møbler og levende værker
af Niels Brunse Hvis der et sted i en dansk roman står "tak for sidst", er det indlysende for en dansk læser hvad meningen er. Men hvis romanen skal omplantes til f.eks. russisk, er udtrykket højst problematisk. På den plads, som "tak for sidst" har i det danske vokabularium (og det danske sæt af vaner), er der tomt ‑ eller rettere, der er slet ikke nogen plads ‑ i det russiske. Man...