Af Lene Ewald Hesel
En af de store oversættelsesudfordringer – både hvad voksen- og børnelitteratur angår – er ordspil og talemåder og rim og remser. De lader sig som regel ikke oversætte direkte, men må omskrives eller gendigtes, så man præsenterer målsprogets læsere for nogle tilnærmelsesvis genkendelige paralleller.
Den engelske tradition for nursery rhymes – altså børnerim og -remser – går flere hundrede år tilbage, og det er slet ikke usædvanligt også i voksenlitteraturen at møde figurer, der stammer fra denne tradition.
I tredje bind af Enid Blytons børnebogstrilogi Det fortryllede træ besøger hovedpersonerne ‘Nusery Rhyme Land’, hvor det vrimler med figurer som Johnny Thin, Johnny Stout og Tommy Tucker – figurer, som vi ikke kender på dansk. Der er tale om figurer fra vrøvlevers, og derfor er det vigtigste ikke for enhver pris at oversætte de engelske vers og deres præcise indhold, men at gengive en særlig stemning – og gerne nogle af de figurer, som de danske læsere og lyttere kender fra deres egen begrebsverden.
Jeg valgte derfor at lade den danske udgave af Rim- og remseland befolke af figurer som Abel Spendabel, Peter Anker og Peter Sukkertop samt søstrene Sip og Sipsippernip og Sipsippernipsipsirumsip, som mange danske læsere er fortrolige med. Jack og Jill fra verset Jack and Jill went up the hill erstattede jeg med Katten og kællingen, der sloges om vællingen. Andre oversættere ville med stor sandsynlighed vælge andre remser og figurer, som har betydet meget for deres opvækst og begrebsverden.
Trilogien ‘Det fortryllede træ’ er skrevet af Enid Blyton, illustreret af Tove Krebs Lange og udgivet af Rosinante 2000-2001.
Omsider ved jeg hvad "Jack and Jill went up the hill" er blevet til på dansk. Også interessante betragtninger omkring hvor vidt man oversætter for børn eller for nøjagtighed (for voksne). Omend de fleste er enige om, at "Jack and Jill" er et vrøvlevers er der ikke desto mindre også tilhængere af en dybere fortolkning af det engelske vers med potentielle link til både Islandske Sagaer og King Charles I of England: http://en.wikipedia.org/wiki/Jack_and_Jill_(nursery_rhyme)#Interpretation -Og det ville have jo været en helt anden sag hvis man også skulle have bibeholdt det på dansk…
Som en, der er vokset op med Jack and Jill, Tommy Tucker, Humpty Dumpty og alle de andre, omend lidt på afstand, fordi jeg boede i Indien som barn… er jeg helt enig.Jeg prøvede at lade arven gå videre til min egen søn, men det var nok mere i historier end i de små rim. Han havde rigeligt med de danske figurer – Spørge Jørgen, Peter Edderkop og Mariehønen Evigglad. Farmor og hans børnehave sørgede for, at vi begge to kom igennem De Små Synger og nogle lidt mere moderne sange.Men Vinden i Piletræerne læste vi på begge sprog, samt Beatrix Potter's herlige dyrehistorier. Nogle smukt oversat af Anine Rud, mens andre måtte jeg selv bearbejde.Der var nogle, som kom let nok – Thomas Tank Engine kunne man oversætte direkte, mens andre skulle nærmest gendigtes.Og her lånte jeg fra ungen selv – han elskede at lege med ord, som alle børn gør. Men han havde jo to sprog at lege med, og var mere bevidst om ord end mange andre.Sjovt at Enid Blyton kunne læses i Danmark, og Noddy er tilbage, mere end 50 år efter han kom til vores børneverden.Bøgerne for større børn blev slugt af læseheste, dengang der kun var få børnetimer i TV, og Noddy-bøgerne blev en overgang fjernet fra bibliotekerne, fordi den sorte Gilbert Golly var lidt of en tankeløs drillepind. Skurk tror jeg ikke, man kunne kalde ham, men han var ikke helt så naiv-sød som nogle af de andre, og det var ikke politsk korrekt!Jeg forstår, han er blevet erstattet i de senere udgaver af et par andre typer!Ak ja.