Månedens oversætter: Aino Roscher
(Frit efter Proustspørgsmålene) Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor? Jeg har for vane at læse bøger på originalsproget, lidt af pligtfølelse for at holde mine sprog ved lige. Jeg skifter fra sprog til sprog. Sjældent to ens i træk. Heldigvis får jeg jo indimellem oversatte bøger foræret af kollegerne og læser dem med stor glæde. Jeg foretrækker ikke den ene frem for den anden, men bliver...
Månedens oversætter: Charlotte Grubb
Deres foretrukne oversættelse og hvorfor. I begyndelsen var ordet, og det kom ind gennem øret, og det kunne være Juleevangeliet eller Anders And, men der var ikke tale om ’oversættelse’ – det var bare sådan, det var, og det var skønt! Og det er stadig sådan, at det gerne må virke, som om oversættelsen er originaludgaven, og når man så ved, at det er en oversættelse, og man kender og elsker...
Månedens oversætter: Stig W. Jørgensen
(Frit efter Proustspørgsmålene) Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor? Jeg ved ikke om man kan kalde dem ”foretrukne”, men jeg tænker straks på to vidt forskellige oversættelser der har gjort indtryk på mig. Den første er Peter Whigmans modernistiske engelske oversættelse af Catuls digte fra 1966. Når man oversætter noget der kulturelt og tidsligt ligger så fjernt, er enhver...
Månedens oversætter: Dorthe Stage Mortensen
(Frit efter Proustspørgsmålene) Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor? Dr. Seuss’ Katten med hatten oversat af Karl Nielsen. Jeg elskede den som barn, og nu nyder jeg at høre mine egne børn klukke, når jeg læser den højt for dem. Det er svært at lave rim, der fungerer, så jeg beundrer de oversættere, som virkelig kan. Af egne oversættelser må det være Jeg er mig af Emma AdBåge, som jeg lige...
Månedens oversætter: Rikke Mai Pohl
(Frit efter Proustspørgsmålene) Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor? Det er svært at sige, for jeg begyndte først at tænke på oversætterens præstation, da jeg selv blev oversætter. Men skal jeg nævne én, jeg har læst inden for de sidste par år, så må det være Mette Holms oversættelse af Haruka Murakamis ”Kafka på Stranden”. Jeg kan ikke et ord japansk, men historien og karaktererne...
Månedens oversætter: Sara Koch
Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor? I sommer læste jeg Moby Dick – i en vidunderlig dansk oversættelse ved Flemming Chr. Nielsen – og det er en helt pragtfuld roman. Klodset og uensartet, men sprudlende fra ”Kald mig Ismael” til ”havets store liglagen rullede videre, som det rullede for fem tusind år siden.” Den er et hav af vidunderlige ord jeg ikke kendte i forvejen, (og da jeg læste...
Månedens oversætter: Jytte Lollesgaard
Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor? Efter barndommens oversatte klassikere læste jeg fra jeg var cirka tyve, i mange år næsten udelukkende bøger på originalsproget. Jeg var sproggal (også dengang!) og syntes at jeg hver gang jeg tyrede mig igennem en, ud over glæden ved at læse en god bog og en god forfatter på hans eget sprog også lærte noget rent sprogligt. Efter gymnasiet havde jeg...
Månedens oversætter: Jan Hansen
(Frit efter Proustspørgsmålene) Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor? Det var en Niels Brunse-oversættelse, hjemlånt fra biblioteket i Rønne i løb for at nå den sidste bus hjem til den yderste klipperække inden malketid, af en roman af en blødfeministisk amerikansk forfatter, der først fik mine øjne op for fordelene ved at bruge en sprogbevidst og tænkende oversætter i stedet for en robot...
Månedens oversætter: Ellen Boen
(Frit efter Proustspørgsmålene) Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor? Menes der andres eller egen? Hvis det sidste: Den oversættelse, jeg er mest stolt over, er min gengivelse af svenske Daniel Sjölins ”Verdens sidste roman” fra 2008. Det var en hulens svær opgave (jeg skulle bl.a. opfinde danske ækvivalenter til forfatterens mængder af hjemmefabrikerede ”fremmedord”), men det lykkedes, og...
Månedens oversætter: Bente Kastberg
Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor? Claus Bechs fordanskning af A.S. Byatts Possession. Den udkom med titlen Besættelseomkring det tidspunkt, da jeg selv begyndte at oversætte skønlitteratur. Jeg læste den på engelsk, sad med den danske oversættelse lige ved hånden og sammenlignede, dybt imponeret og fuld af beundring over Claus Bechs evne til at jonglere med så mange stillag og genrer på...