Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Jeg tror altid, jeg har haft interesse for sprog. Efter en periode i Canada besluttede jeg derfor at studere engelsk og valgte en korrespondentuddannelse i engelsk og spansk, for man skulle jo have to sprog. Det blev dog det spanske, jeg besluttede at gå videre med på cand.ling.merc. Det lå ikke lige i kortene, for jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle undervise, men nogle måneder efter afsluttet uddannelse stod jeg foran mine første studerende på universitetet i Santiago de Compostela, hvor jeg i løbet af mere end tyve år derefter havde fornøjelsen at undervise hundredvis af spaniere i dansk.
Siden studietiden havde jeg sideløbende lavet fagsproglige freelanceoversættelser, men på et tidspunkt blev jeg så involveret i hasteoversættelsen af en lille bog for et forlag, og så rullede lavinen pludselig med såvel oversættelse som redigering og korrekturlæsning for samme og senere andre forlag.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?Bortset fra studierne stammer mine sprogkompetencer på spansk i høj grad fra de godt 30 år, jeg efterhånden har boet i Spanien. For at kunne undervise de spanske studerende måtte jeg desuden læse grundigt op på reglerne for dansk grammatik (foruden til en vis grad på sproghistorie og litteratur). Årene som danskunderviser tænker jeg derfor tilbage på som et solidt grundlag for mit nuværende arbejde.
Hvad foretrækker du at oversætte?
Jeg har opgaver inden for mange genrer, lige fra spansk og latinamerikansk skønlitteratur og krøniker til børnebøger samt faglitteratur for både børn og voksne. Jeg tror faktisk, at noget af det, jeg godt kan lide, netop er opgavernes forskellighed. Det bliver aldrig kedeligt eller ensformigt, når man sidder med en børnebog om alverdens bier den ene dag og en colombiansk roman den næste, for bare at nævne et par eksempler. Jeg nyder desuden at skifte mellem oversættelse, redigering og korrekturopgaver. Det giver god mening for mig at veksle mellem kortere- og længerevarende opgaver.
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
Et rigtigt svært spørgsmål, for der har været mange fantastiske bøger, men hvis jeg skal komme med et eksempel, kan jeg nævne en, jeg sidder med lige nu, nemlig Manuel Rivas’ Tømrerblyanten, som snart er færdig og udkommer i år på Aurora Boreal. Ikke blot er det en rigtig god bog, men jeg har med den for første gang fået mulighed for at oversætte fra galicisk, der sammen med spansk er det officielle sprog i Galicien, hvor jeg bor.
Hvilken oversættelse er den bedste, du har læst?
Jeg har tidligere været en flittig læser, men fordi jeg nu arbejder med bøger dagen lang (oversætter, redigerer, korrekturlæser), læser jeg efterhånden desværre for få bøger for fornøjelsens skyld, og når jeg gør, er det som regel på originalsproget. Til gengæld læser jeg jo så ”i embeds medfør” en masse bøger, såvel oversatte som nyskrevne, som jeg næppe selv ville have fundet på at tage ned fra hylden, og som viser sig at være utroligt berigende.
Hvor oversætter du?
Jeg har et arbejdsværelse oppe under taget herhjemme, hvor jeg sidder, når sommervarmen da ikke tvinger mig ned til spisebordet eller ud i skyggen på terrassen. Men desuden har jeg computeren med i rygsækken stort set overalt og arbejder på hoteller, biblioteker og caféer, i lufthavne, i mit danske hjem, eller hvor end omstændighederne byder det. Arbejdsstillingen bliver dog sjældent så ideel, når man er ude, som når man sidder hjemme ved sit eget skrivebord!
Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det
Eksempler på udfordringer, man støder på, kunne være eksotiske planter, dyrearter, kulinariske specialiteter, beklædningsgenstande, traditioner og lignende, som der simpelthen ikke findes noget dansk ord for. Så må man finde en måde at skrive sig ud af problemet på. Det kunne være at bruge et overordnet begreb eller måske snige ordet ind på originalsproget med en diskret forklarende vending på dansk, men der er ingen universel løsning på det problem, så hver gang må der findes en ny i forhold til, hvad det er for en tekst, man arbejder med. Fodnoter foretrækker jeg at undgå i romaner, men jeg må indrømme, at jeg sommetider kan føle mig fristet.
Nogle af ovenstående eksempler stødte jeg blandt andet på i Daniela Catrileos roman Øen Chilco (udgivet på Aurora Boreal), som dog også bød på et lidt mere specielt problem. Catrileo undgår nemlig meget bevidst og diskret at definere kønnet på en af hovedpersonerne. Navnet kan være både et pige- og drengenavn i Chile, og forfatteren undgår behændigt pronomenerne han/hun, hvilket er nemt på spansk, fordi man helt naturligt udelader dem som subjekt, da de ligger implicit i verbets form. Desuden angiver det possessive pronomen ”su/sus” (hans/hendes) kun ental- eller flertalsformen af det ”ejede”, men siger intet om ”ejeren”. Begge dele selvfølgelig umulige på dansk. Forfatteren foretrak naturligvis, at der ikke blev taget eksplicit stilling, men gav mig frie hænder. Der var altså lagt op til hovedbrud. Jeg tog kontakt til den amerikanske oversætter, som selvfølgelig havde samme problem på engelsk og havde besluttet at skrive ”she”. Men jeg blev stædig og bestemte mig for at gøre et forsøg ved hjælp af passiver, omskrivninger af sætninger, erstatning af pronomener nogle steder til fordel for navnet osv. Det blev en yderst interessant gymnastisk øvelse. – Og jeg mener i øvrigt, at det fik den amerikanske oversætter til at forsøge det samme.
Et andet eksempel, jeg kan nævne, er oversættelsen af foreløbig ti meget morsomme australske tegneserier af Andrew McDonald og Ben Wood om de Rigtige duer (udgivet af Bogoo), en gruppe duer, der opklarer forbrydelser og kommer ud for de skøreste ting. Der er humor med ordspil efter ordspil, som tit er håbløse, fordi et dansk ord ikke har samme dobbelte betydning eller lighed med bestemte andre ord som det engelske, eller der hentydes til særlige australske fænomener, som et dansk barn umuligt vil kende. Et par ekstra dimensioner i den forbindelse er, at teksten i sagens natur er bundet til illustrationerne, som man nødvendigvis må forholde sig til, og samtidig må begrænses i omfang til den plads, der er til rådighed. I nogle tilfælde er man heldig at kunne overføre en vittig detalje direkte til dansk, men andre gange må man give lidt køb på humoren det ene sted og forsøge at kompensere og måske indføre en sjov detalje et andet sted, hvor det danske sprog netop tillader det. Det morer jeg og redaktøren os en del med i den afsluttende fase, når vi da ikke lige er ved at rive håret ud af vores hoveder over særligt umulige passager!
Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
Foruden alt det, andre oversættere i deres interviews på Babelfisken før mig så rigtigt har peget på, bl.a. et solidt kendskab til sprog og kultur, overvejer jeg somme tider, hvad oversættere mon gjorde før internettets eksistens. Jeg har fx ikke så få gange via Street View gået tur i fremmede byer, hvor en roman finder sted, for at se bestemte gader, bygninger, statuer osv. Jeg har læst op på historiske begivenheder, fundet plantenavne, set en video af en traditionel folkefest i Pyrenæerne eller af en peruansk kvinde, der på YouTube viser tilberedelsen af en bestemt egnsret. Alt sammen for at supplere den viden, man som oversætter umuligt kan have om alle aspekter og enhver afkrog af verden.