Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?

Da jeg efter 11 år som bosiddende i Berlin flyttede tilbage til Danmark, mærkede jeg, at jeg havde en sproglig kompetence og en kulturel indsigt, jeg gerne ville bruge til at gøre Tyskland og tysk lidt mere tilgængeligt for danskerne. Samtidig har jeg altid været meget litteraturbegejstret. Så fik jeg idéen til at prøve at oversætte fra tysk til dansk. Efter nogle forsøg lykkedes det mig at overbevise et forlag om at udgive den roman, jeg havde foreslået dem. Den roman har stadig en særlig plads i mit hjerte, fordi den blev indgangen til oversætterfaget – og også fordi, den er virkelig god.  

Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?

De kommer som nævnt fra 11 års (plus det løse) levet liv i Berlin, hvor jeg lærte det tyske sprog og den tyske kultur indgående at kende. Efter jeg vendte tilbage til Danmark, begyndte jeg at studere først en bachelor og siden en kandidat i Tysk sprog og kultur på KU. I løbet af uddannelsen blev forskellige elementer stivet yderligere af, og jeg fik mere indsigt i blikket på Tyskland og det tyske fra en dansk vinkel. Jeg har lige afleveret speciale. Jeg undersøgte, hvilke bud den tysksprogede samtidslitteratur giver på, hvordan fremtiden kommer til at se ud i lyset af klimakrisen. Det var ikke så nedslående, som man kunne have frygtet. Særligt én morale var gennemgående: Det handler om at holde hovedet koldt. 

Jeg har også norsk- og svenskkundskaber, som jeg dog ikke har haft så meget i spil som oversætter endnu. Dem har jeg bl.a. fået gennem mit tidligere arbejde på de nordiske landes ambassader i Berlin, hvor der konsekvent tales ”blandinavisk”. 

Hvad foretrækker du at oversætte?

Velskreven og egensindig skønlitteratur til voksne, børn og unge. Der er noget skønt over det lange, seje træk med en roman og så et par mindre opgaver med børnebøger ved siden af. Litteratur til børn er ikke nødvendigvis nemmere at oversætte – en god børnebog siger meget med få ord, leger med sproget og indeholder nogle kulturelle referencer, børnene skal kunne føle sig hjemme i. 

Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?

Dem har der heldigvis været en hel del af! I to tilfælde fik jeg hjælp af gode kolleger til at holde styr på nogle ting, der lå uden for mine egne kompetencer: I tyske Fatma Aydemirs roman Ånder forekommer der en hel del tyrkiske ord, som indgår naturligt i de tyske sætninger. En god kollega med tyrkiskkundskaber hjalp mig med at sikre, at de tyrkiske gloser stod korrekt også i de danske sætninger. I et andet tilfælde, ukrainsk-tyske Dmitrij Kapitelmans Russiske Specialiteter, stryger forfatteren om sig med russiske og ukrainske ord, nogle gange stavet på kyrillisk, andre gange translittereret. Når man som mig ikke så ofte bliver konfronteret med det kyrilliske alfabet, kommer bogstaverne hurtigt til at danse lidt rundt på siden, så også her hjalp en kyndig kollega med, at det hele blev korrekt gengivet. Sådanne små samarbejder giver mig en følelse af kunne bestige et lidt højere bjerg end ellers, og det er en fryd. 

Hvilken oversættelse er den bedste, du har læst?

Jeg læser som nævnt ikke russisk, så når jeg skal nyde Michaíl Bulgákovs værker, skal det være i oversættelse. Jeg læste Mesteren og Margarita første gang på tysk i Thomas Reschkes oversættelse, og nogle år senere i Alexander Nitzbergs, og sidstnævntes åbnede værket på en helt ny måde for mig. Den var sprællevende og humoristisk oversat. Det var inden, jeg selv blev oversætter, endsige havde gjort mig nogen store tanker om oversættelse, så kontrasten mellem de to varianter af romanen var med til at åbne mine øjne for oversættelsens kunst i det hele taget. Siden da er Mesteren og Margarita udkommet i endnu en tysk nyoversættelse, denne gang af Alexandra Berlina, som har fået meget ros. Så nu har jeg en god grund til at nyde romanen endnu engang. 

Hvor oversætter du?

Jeg arbejder mest hjemmefra. Her skifter jeg mellem at sidde ved skrivebordet i soveværelset og ved spisebordet i stuen, alt efter lysforhold og, som man siger på tysk, Lust und Laune. 

Fortæl om et oversættelsesproblem, og evt. om løsningen på det

Jeg har en tendens til lykkeligt at glemme alt om de sætninger, jeg ellers har brugt mange arbejdstimer på at gruble over. Men et problem, der endte med at blive løst på en meget pragmatisk måde, opstod i en børnebog, hvor den seks-syv-årige jeg-fortæller får en fyldepen i forbindelse med at starte i 1. klasse. Det er der ikke noget underligt ved i en tysk kontekst, men det lyder besynderligt for danske børneører. Jeg ændrede det til, at hun fik en sej kuglepen. Problemet opstod så, da der var en lille illustration af en fyldepen i bogen. Den iskolde løsning blev simpelthen at fjerne illustrationen af fyldepennen. 

Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?

Udover de sproglige forudsætninger på såvel tekstens originalsprog som målsproget er det vigtigt at kende den kultur, teksten kommer fra. Ellers et det nemt at overse meget af det, der står mellem linjerne. Derudover er tid en god ting at have. At kunne lade teksten hvile lidt inden man kigger på den igen, så man undgår at blive sneblind af de efterhånden velkendte ord. Men det er ikke altid, at tiden er på oversætterens side. 

Lad venligst dette felt stå tomt.

Få besked ved nye indlæg!

Dette felt er krævet

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.