Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Jeg har oversat faglige tekster som translatør i mange år.
For få år siden præsenterede jeg en bestemt roman som idé til oversættelse for et forlag, det hedengangne Vandkunsten. De mente, jeg burde starte med at oversætte en kortroman i stedet. Det mente Thomas Harder også, som jeg kontaktede og bad om gode råd. Det blev den ungarske kultroman “Familien Toth” på forlaget Hoff & Poulsen i 2022.
Og hvorfor? Af lyst og for forhåbentlig at gøre litteratur, som fortjener at blive oversat, tilgængelig på dansk.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Jeg har altid været interesseret i sprog, nok fordi min mor var finlandssvensk.
Jeg er uddannet cand.mag. i ungarsk og var stipendiat i Ungarn i to år, i den tid talte jeg stort set kun ungarsk og fik et tæt forhold til sproget.
Hvad foretrækker du at oversætte?
Leif Martin Sand 2025
Nyere skønlitteratur, prosa med et godt sprog, hvad det så er. Indholdsmæssigt gerne med et indhold, som universelt formidler elementer fra det 20. århundredes europæiske erfaring i ungarsk kontekst.
Ungarsk litteratur udgår ikke fra tryghed og fysisk sikkerhed som et selvfølgeligt vilkår, men har et bagtæppe af nederlag, krigsødelæggelse, holocaust og et strengt diktatur, der gradvist blev blødere frem til jerntæppets fald i 1989.
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
Hver bog har været opløftende at trænge ind i og omsætte til dansk. Jeg kunne fremhæve “Fiaskoen” (2023) af nobelpristageren Imre Kertész, den gav et mylder af uventede udfordringer, og “Gyserhistorier” (2024) af Péter Nádas var et brag, som jeg først ikke fattede noget af. Sådanne romaner, som i en vis forstand handler om menneskets universelle nøgenhed, nærer min oversætterglæde.
Fortæl om et oversættelsesproblem, og evt. om løsningen på det
Hvor vi på dansk har datid, førnutid og førdatid, klarer man sig på ungarsk med en enkelt form. Det er derfor tit relevant at overveje, hvilken form der i det enkelte tilfælde giver den bedste, mest naturligt flydende omplantning af hele sætningen og sammenhængen til dansk. Her kan det være nyttigt at læse op for sig selv og lytte sig frem til en god løsning.
“Han” og “hun” er samme ord på ungarsk, det kan være drilsk ved oversættelse til dansk.
Et konkret oversættelsesproblem: Hovedpersonen i en roman hedder “Köves”, hvilket for en ungarer giver associationer til sten. Andre personnavne i bogen associeres med “Klippe” og “Bjerg”, og sten som metafor viser sig at være helt central i bogen. Det stod derfor klart for mig, at jeg ikke bare ville skrive “Köves” som på ungarsk. Løsningen blev at bruge navnet “Steno”, så den danske læser kan følge bogens metaforer og sammenhænge på samme måde som ungarske læsere.
Hvad tænker du i forhold til loyalitet mod originalteksten?
Loyalitet mod originalen er alfa og omega for at omsætte mellem sprog og hermed også mellem forskellige kulturer. Det er indlysende, at det sjove skal være sjovt også på dansk, det fremmedartede (for ungarere) skal være fremmedartet (for danskere), det velkendte velkendt, det platte skal være plat osv. Også det (på ungarsk) tvetydige, tågede og uklare skal beholde sin dunkelhed på dansk.
Personnavne, navne og stednavne må somme tider overvejes nærmere for at tilstræbe loyalitet mod originalen. I romanen “Izas ballade” af Magda Szabó optræder en række gadenavne fra en ungarsk provinsby. Ved opslag kunne jeg se, at de i hvert fald ikke er gadenavne i dag. De må altså enten være tidligere gadenavne eller være digtet af forfatteren. Gadenavnene afspejler en bestemt stemning i byen. Jeg valgte derfor i dette tilfælde at oversætte dem til dansk, så der forekommer gadenavne som “Drabantgade” og “Balsamrenden” i oversættelsen, modsat den engelske oversættelse, hvor der står “Balzsamárok”, altså det ungarske navn. “Rigtige” gadenavne i Budapest vil jeg derimod bibeholde i deres ungarske skikkelse, så man kan finde dem, hvis man besøger byen.
Fortæl om overvejelser af hensyn til danske læsere?
Tit er der samfundsforhold og historiske begivenheder, som spiller en rolle, men som danske læsere ikke kan forventes at kende til. Så foreslår jeg forlaget et forord, efterord eller lignende, hvor jeg prøver kort at give en baggrundsviden.
Der kan være litterære eller kulturelle henvisninger i originalen. Her er opgaven, som jeg ser det, om muligt at indskyde en kort forklaring inde i teksten.
Også i andre tilfælde kan det være relevant med små forklaringer eller tilføjelser i teksten. Hvis fx “Pécs” forekommer, vil jeg nok skrive “byen Pécs”. Derimod prøver jeg at undgå fodnoter, der kan forstyrre læsningen.
Hvor oversætter du?
Ved mit skrivebord hjemme.
Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
Ud over sproglige og kulturelle forudsætninger er det tiden, som så mange andre oversættere har sagt. Jeg forsøger at opnå afleveringsfrister med en god elastik, så jeg kan forestille mig, at jeg ikke er begrænset af tiden, derved kan jeg give oversættelsen mange gennemgange. Stor omhu og respekt for forfatterens værk er væsentlig. Andre forudsætninger er nysgerrighed, et vist detektivisk gen, lyst til at grave og kontakte fagpersoner, foreninger og instanser, adgang til hjælpemidler, herunder helt centralt til det uvurderlige ordnet.dk og Den Danske Ordbog, som er i fare for at miste sin bevilling på finansloven.
Tak, det var meget oplysende!
Det er så RÆDSOMT med risikoen for at miste Den Danske Ordbog – og så forstemmende, at vi skal bilde os ind, at de folkevalgte repræsentanter taler på vegne af nationen, når de nægter at støtte et anker for DANSK. vh