Jeg er meget glad for at blive inviteret til dette interview, for jeg har tidligere tænkt, at det var svært at spejle sig i Månedens Oversætter, når man som jeg primært oversætter genrelitteratur. Man kan let – lidt for let? – få en følelse af, at det ikke er helt ”fint” nok, fordi der ikke er samme fokus på oversættere af krimier etc. Jeg synes, fokus ofte kommer til at ligge på oversættere af smal litteratur, smalle sprog, nobelprismodtagere og den slags. Men vi er jo en kæmpe flok oversættere, der aldrig kommer i nærheden af den type opgaver – og som har det fint med det! Efter min mening skal der lægges nøjagtig samme omhu og arbejdsindsats i at lave en god dansk version af krimi, feelgood, romance etc. Men dette snævre fokus er bestemt ikke begrænset til oversætterfaget – det samme gælder for forfattere. Der er altså lidt snobberi i bogbranchen, som vi godt kunne hjælpe hinanden med at rydde op i!
Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Jeg blev oversætter ved et tilfælde – og har siden opdaget, at det også er sket sådan for mange andre oversættere. Men jeg startede som selvstændig 2006 og arbejdede udelukkende som freelance kommunikationsmedarbejder dengang. Jeg skrev artikler, hjemmesidetekster, præsentationer, brochuretekster, salgsoplæg m.m. på både dansk og engelsk, og selvom jeg i min studietid i fransk var vild med Le Clézio og drømte om at oversætte nogle af hans endnu ikke oversatte værker, forestillede jeg mig ikke, at det måske en dag kunne blive muligt at blive oversætter.
Det startede med, at jeg blev kontaktet af en netværkskollega, der sagde, at der mangledes oversættere til Harlequin-bøger, og jeg tænkte, hvorfor ikke? Så i mange år oversatte jeg Harlequins kioskbøger. Det var ikke krævende, og jeg kunne klare det hurtigt, og dermed blev honoraret okay. På cirka samme tidspunkt havde jeg startet en webshop med tøj til overvægtige børn og lavede ikke meget kommunikationsarbejde, så jeg havde brug for en ukompliceret indtægt!
Så fandt en netværkskollega og jeg på at skrive en bog sammen. Det blev til Iværksætterhåndbogen, der blev udgivet på Turbine Forlaget i 2014, og det førte også til min første ”rigtige” oversættelse, nemlig ”Mit år som dansker” af den engelske forfatter Helen Russell. Derfra tog det fart, og jeg fik flere oversættelser både fra Turbine og andre forlag.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Jeg har altid haft et godt sprogøre, så det har faldet mig let at lære nye sprog. Men rent formelt har jeg en bachelor i engelsk og fransk fra det sted, der engang hed Handelshøjskolen i Århus (der ovenikøbet også blev skrevet med ”Å” dengang). Dertil kommer suppleringsuddannelse i retorik – og en halv master – på Aarhus Universitet, hvor jeg også har læst musikvidenskab (men det har ikke meget med sprogkompetencer at gøre). Jeg tog også nogle fag på MA-niveau på handelshøjskolen efterfølgende – i blandt andet oversættelse. Jeg plejer selv at sige, at jeg hoppede lidt rundt og tog, hvad jeg syntes, var spændende …
Hvad foretrækker du at oversætte?
Jeg oversætter stort set kun fra engelsk og svensk, selvom jeg stadig har nogle erhvervsoversættelser, hvor der kan snige sig lidt norsk ind.
Men jeg har ikke de store præferencer i forhold til litterære oversættelser. Hvis blot bogen er velskrevet og interessant, så betyder genre ikke så meget for mig. Jeg oversætter næsten udelukkende genrelitteratur, og det var jeg ked af en overgang. Jeg tænkte, hvorfor får jeg ikke lov til at oversætte den smalle, interessante litteratur? Er jeg bare ikke dygtig nok? Kendt nok? Pæn nok? Men nu er jeg blevet virkelig glad for det! Jeg læser ikke så meget krimi selv og nærmest slet ikke romance. Men jeg kaster mig med glæde over en god feelgood-roman, for ligesom så mange andre holder jeg af at forsvinde lidt fra hverdagen og dens krav. (Og så har jeg selv skrevet en historisk feelgood, der gerne skulle udkomme i 2025, men det er en anden historie!)
Heldigvis arbejder jeg for nogle forlag, der er gode til at vælge dygtige forfattere og velskrevne bøger. Så jeg synes generelt, jeg er glad for ”mine” bøger og stolt af at have oversat dem.
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
Jeg må sige, at jeg stadig tænker tilbage på arbejdet med Helen Russells bog som noget helt særligt. Hun skriver bare så godt og humoristisk, at det var en fornøjelse at oversætte den. (Det er i øvrigt også den eneste af mine oversættelse, der nogensinde er blevet nævnt i en anmeldelse). En af mine seneste oversættelser var ”The People on Platform Five” – den er altså virkelig god og velskrevet. Sådan lidt ”Love Actually” i stilen med mange skæbner, der knyttes sammen på kryds og tværs. De historiske romaner af Alix Rickloff er også spændende at oversætte, og jeg lærer en masse, jeg ikke vidste i forvejen. Men som før nævnt er det vigtigste for mig, at bogen er velskrevet og underholdende.
Hvor oversætter du?
På mit hjemmekontor! Jeg har haft kontorplads ”ude i byen” i flere omgange, men jeg har en introvert side, der trives virkelig godt med at være herhjemme! Jeg sidder omgivet af reoler og skabe og kasser med gamle LP’er og begraver mig i min hule … Det er dejligt!
Fortæl om et oversættelsesproblem, og evt. om løsningen på det
Jeg har ikke et konkret problem som sådan, jeg kan komme i tanke om, men jeg må indrømme, at jeg nok er lidt ”gammel” på den måde, at jeg kan have svært ved den nyeste slang og den slags. Så der må jeg søge hjælp hos yngre mennesker. I de senere år er jeg også blevet meget opmærksom på at oversætte, så jeg ikke overtræder grænser i forhold til sprogbrug, kønsstereotyper etc.
Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
Tid og omhu – opmærksomhed på forfatterens særlige sprogtone og stil er noget af det vigtigste. Indimellem støder man jo på forfattere, hvor man er nødt til at ”rydde lidt op” – sammen med en redaktør, naturligvis, men generelt forsøger jeg at gengive forfatterens eget sprog så loyalt som muligt.