Af Nanna Kalkar
9.-12. september blev der i København afholdt et seminar for oversættere af børne- og ungdomslitteratur fra hele Norden. Formålet var at sætte fokus på denne vigtige, men alt for ofte oversete, gren af de litterære oversætteres arbejde, give oversætterne mulighed for at udveksle erfaringer – og på kryds og tværs af de nordiske sprog diskutere, hvad der gør det at oversætte børnelitteratur til noget særligt, og hvorfor det er vigtigt at anerkende oversætternes arbejde og udbrede budskabet om, at litteraturen er vigtig for børns lyst til at læse, deres sproglige udvikling og deres møde med verden gennem det skrevne ord. Og at den gerne skulle danne grundlag for en lyst til at læse, der varer hele livet.
På tværs af Norden er vi som oversættere alle formet af de børnebøger, vi selv læste/fik læst højt som børn, der formede os som mennesker og stadig lever i os. Ingen af os ville have undværet Pippi, Emil, Klatremusen, Alfons Åberg, Mumitroldene og alle de andre – og takket være de litterære b&u-oversættere lever de endnu som de udødelige klassikere, de er, mens nye bøger, der forhåbentlig vil få grundlæggende betydning for nutidens børn, kommer til, så længe der er vilje til at udgive dem – og i den forbindelse er håbet naturligvis, at samarbejdet om oversættelser på tværs af de nordiske lande kan fortsætte.
Seminaret for det nordiske netværk er tidligere blevet afholdt i Torshavn, Lund, Reykjavik og Helsinki, og nu var det så blevet Danmarks tur til at være værter. Næsten alle de nordiske lande, dog med undtagelse af Grønland, var repræsenteret ved 14 deltagere fra Sverige, Norge, Finland, Island og Færøerne, samt 6 deltagere fra Danmark. Seminaret havde base i de smukke lokaler i Strandgade, som Dansk Forfatterforening venligt stillede til rådighed. Formand for Dansk Oversætterforbund, Juliane Wammen, bød velkommen og holdt et veloplagt oplæg om DOF’s arbejde og understregede betydningen af, at vi anerkender oversættelsen af børne- og ungdomslitteratur som et særskilt og vigtigt felt, der er noget i egen ret, i stedet for blot at se den som en mindre underkategori af litterær oversættelse generelt.
Efter Juliane Wammens velkomst gik det egentlige program i gang: Hver deltager skulle i løbet af seminaret holde et kort oplæg, efter forbillede fra de såkaldte TED-talks, om et selvvalgt emne, der tog udgangspunkt i så forskellige ting som: Oversættelsesmæssige udfordringer ved at oversætte børne- og ungdomslitteratur fra ét nordisk sprog til et andet; problemerne med kunstig intelligens og dens indtog (indgriben) i oversætterverdenen; børns læsevaner eller mangel på samme; censur i børnebøger; børnebogens fremtid; bibliotekernes rolle i forhold til at anspore til læsning og mange andre aktuelle emner.
I løbet af de tre dage, seminaret strakte sig over, besøgte deltagerne bl.a. Københavns Hovedbibliotek og deres imponerende kreative børneetage LÆS, hvor de fik indsigt i bibliotekets arbejde og i de – til dels temmelig nedslående – statistikker, som afslørede et generelt fald i børns lyst til at læse, hvilket naturligvis hænger sammen med, at bogen i mange tilfælde er blevet udkonkurreret af skærmen – for både børn og forældres vedkommende. Men det var opmuntrende at se, at man virkelig forsøger at gøre noget for at stimulere børnenes læselyst og er bevidste om, hvor vigtigt det er, at de kommer i kontakt med bøger, allerede fra de er helt små og stort set kun kan bide i dem.
Ligeledes besøgte deltagerne børnebogsforlaget Carlsen, hvor der bl.a. var fokus på salget af oversatte nordiske børnebøger, som klart viste, at Sverige ligger i front, når der skal sælges børnebøger til Danmark, måske grundet det man kunne kalde ’Astrid Lindgren-effekten’.
I det hele taget står det lidt sløjt til med oversatte børnebøger på det danske marked, og her kunne de finske og islandske deltagere (og oversættere af disse sprog) nikke genkendende til, at det er svært at promovere bøger på netop finsk og islandsk af den simple grund, at forlagene og redaktørerne ikke har mulighed for at læse bøgerne på originalsproget og derfor ikke viser den store interesse for dem, medmindre det er bøger, der har vundet Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris eller evt. en prestigefyldt pris i deres respektive hjemlande. Her kommer oversætternes arbejde som litterære agenter også ind i billedet, et arbejde, vi ofte frivilligt påtager os i et forsøg på at trænge igennem til forlagene og reklamere for lødige, sjove, spændende, lærerige og tankevækkende børnebøger, der burde finde vej til danske læsere. Carlsen stillede sig meget positive over for at modtage forslag fra oversættere, hvilket var glædeligt at høre.
Der blev også tid til et besøg på Nørrebro Bibliotek, samt hos Slots- og Kulturstyrelsen, som bl.a. fortalte om legater og støtteordninger til fremme af både dansk og nordisk børne- og ungdomslitteratur. Det fremgik af deltagernes spørgsmål og kommentarer, at det er nedslående svært for danske oversættere af b&u-litteratur at få arbejdslegater og ikke mindst anerkendelse i form af hædersbevisninger. I flere af de andre nordiske lande gør de meget mere ud af deres børnebogsoversættere og har selvstændige priser, der uddeles til dem, der udmærker sig inden for feltet, og dét kunne vi lære noget af i Danmark, hvis vi ønsker at fremme deres arbejde og gøre dem mere synlige.
Sidst, men absolut ikke mindst, besøgte deltagerne Nordatlantens Brygge, hvor kommunikationschef Birgir Thor Møller viste rundt og fortalte om huset og dets historie. Rundvisningen gled direkte over i et arrangement på Bryggens femte sal med børnebogsforfatter og oversætter Martin Glaz Serup, der i yderst veloplagt stil fortalte om sin bog Hvis du møder en bjørn og om sine arbejdsprocesser. Oplægget blev rundet af med en samtale med oversætter Thomas Harder, hvor Martin gav et både levende, morsomt og meget inspirerende indblik i, hvordan han og hans medforfatter, finlandssvenske Malin Kivelä, arbejdede med teksten på hver sit sprog.
Et bærende element under alle de afholdte seminarer er deltagernes egne oplæg, fordi det igennem dem er muligt at udveksle viden og erfaring i bred forstand, men også at dykke ned i særlige oversættelsesproblematikker mellem de nordiske sprog, få inspiration af andre landes litteratur, og ikke mindst at diskutere det altid interessante emne om, hvad der går og ikke går at præsentere børn i de nordiske lande for.
Kan en bog om bare numser fx sælge i alle lande, eller er det for grænseoverskridende, når illustrationerne faktisk viser forskellige nøgne kroppe? Er det mest danske børn, der synes, at bandeord er sjove? Er det for groft at udgive en bog, der handler om en mand, der forsøger at tage livet af en plagsom kat, eller for dystert at skrive om en kat, der stræber sin ejer efter livet? Hvorfor er det danske ord ”romkugler” kontroversielt at have med i en finsk oversættelse, når det optræder i undertitlen på en børnebog (afsløring: det er rommen, der er synderen), hvorfor bliver nogle færinger stødt over en oversat børnebog, hvor en ung pige skriver dagbog og gentagne gange bruger ordet ”fuck”? Hvem skal egentlig bestemme, hvad der er ’for grænseoverskridende’, og har oversætterne noget at sige i den diskussion? Og hvorfor er det forskelligt fra land til land, hvad forlagene (og oversætterne) mener er godt for børnene at læse?
Seminaret bød på et væld af gode diskussioner og udveksling af erfaring og viden, og trods de ofte nedslående statistikker om børns dalende læselyst, var det positivt at se så mange gode tiltag rundt omkring, der utvetydigt udtrykker et ønske om at øge læseglæden. Og ikke mindst var det opmuntrende at blive bekræftet i, at oversættere stadig kæmper for at udbrede den nordiske børne- og ungdomslitteratur landene imellem og finder stor glæde og mening i dette arbejde.
Tak til de danske arrangører af seminaret: Lene Ewald Hesel, Thomas Harder, René Semberlund Jensen og Nanna Kalkar.
Og en stor tak til de fonde og foreninger, der velvilligt bidrog til at muliggøre afholdelsen af seminaret:
Dansk Forfatterforening & Dansk Oversætterforbund
Autorkontoen
Statens Kunstfond
Letterstedska Föreningen
Stiftelsen Clara Lachmanns Fond för Befrämjande av den Skandinaviska Samkänslan
Gustaf Packaléns Mindefond og Fondet for dansk-svensk samarbejde
Arrangementet med Martin Glaz Serup blev støttet af Statens Kunstfond