Fra nytår bliver de fem medlemmer af Statens Kunstfonds legatudvalg for litteratur skiftet ud. Blandt de nye medlemmer er to oversættere (m.m.).

Legatudvalget under Statens Kunstfond, der hvert år uddeler arbejdslegater til oversættere, forfattere og illustratorer, består af fem medlemmer, som udskiftes hvert fjerde år. De tre af medlemmerne udpeges af Statens Kunstfonds repræsentantskab, og de resterende to af kulturministeren. I sidste uge blev det meddelt, hvilke tre personer, der bliver en del af udvalget de næste fire år

Det drejer sig om oversætter og forfatter Rasmus Hastrup, oversætter og forfatter og Shadi Angelina Bazeghi og forfatter Merete Pryds Helle. Alle tre er velestimerede udøvende kunstnere inden for hver deres områder, og på Babefisken er vi selvfølgelig ekstra glade for, at minimum to af udvalgsmedlemmerne fremover har oversættelse som et af deres litterære udtryksformer.

Derudover er det værd at glædes over, at det stadig, og forhåbentlig længe endnu primært er udøvende kunstnere, der sidder i Kunstfondens 12 udvalg og at der er tale om frie støttemidler, som gives på baggrund af hidtidige meritter og løfte om fremtidige.Det er desuden værd at bemærke, at de tre nye medlemmer er blevet fundet efter et såkaldt “open call”, hvor mulige kandidater selv kunne søge om at være med. At det er lykkedes at finde så højt kvalificerede kandidater, vidner om, at denne metode til at finde nye medlemmer, tilsyneladende har været effektiv.

Når kulturministeren inden årets udgang har udpeget de resterende to medlemmer, vil der blive udpeget en leder af udvalget. Vi glæder os til at se, hvordan udvalget endelige udformning bliver.

Få besked ved nye indlæg!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.