Statens Kunstfonds litterære projektstøtte

Den 5. september kl. 14 kan man søge Kunstfondens projektstøtteudvalg for litteratur om støtte til rejser, litterære arrangementer, formidling og mentorstøtte, udgivelsesstøtte og støtte til prøveoversættelser (de to sidstnævnte kun for forlæggere). Støtte til udgivelse af oversættelser fra andre nordiske sprog skal søges gennem de respektive landes støtteordninger – se her.

Det er godt at være i god tid, så eventuelle spørgsmål kan afklares ved henvendelse til Kunstfondens medarbejdere.

 

Autorkontoen: frist, ny pulje og undersøgelse

Den årlige frist for at søge midler fra Autorkontoen, som administreres af Dansk Forfatterforening, er i år d. 5. september kl. 12. Oversættere, forfattere og illustratorer, der har udgivet mindst ét værk på et forlag med en redaktion uafhængig af dem selv, kan søge om arbejds- og rejselegater og om midler til arrangementer og projekter. Se mere om betingelserne for ansøgninger og om de forskellige puljer her.

Ny pulje under Autorkontoen

Som noget nyt er der afsat en særpulje under Pulje B til projekter for den gruppe af forfattere i Danmark, der skriver på et andet sprog end dansk. Støtte herfra kan søges af såvel enkeltpersoner som grupper med en vis tilknytning til reelle litterære kredsløb i Danmark. Formålet kan være alt fra oplæsningsarrangementer og mindre fællesudgivelser til formidlingstiltag og netværksetablering. Se mere her.

Undersøgelse af fordeling af Autorkontoens midler

I løbet af foråret har Dansk Forfatterforening foretaget en undersøgelse af fordelingen af midler fra Autorkontoen. Det blev gjort i forlængelse af en lignende undersøgelse af fordelingen af midler fra de legater, som Forfatterforeningen uddeler, se mere om det her.

Undersøgelsen af Autorkontoen viste en rimelig spredning på køn, alder og forlag, hvorimod den geografiske spredning var mindre udtalt. Læs mere om undersøgelsen her.

 

 

 

 

Få besked ved nye indlæg!
Dette felt er krævet

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.