Hvordan indvirker følelsesbetonede termer på oversættelsesprocessen og på oversætternes opmærksomhed? Det har to oversættelsesforskere sat sig for at undersøge, bl.a. ved at indsamle data fra oversætteres praksis ved brug af eyetracking.
Af Kristian Tangsgaard Hvelplund og Caroline Lehr
Et tilbagevendende spørgsmål i tolkeforskningen har i mange år været, hvordan tolke påvirkes følelsesmæssigt, når de tolker personlige skildringer og øjenvidneberetninger fra krigssituationer. Tolkeforskningen har blandt andet dokumenteret, at det kan være særdeles hård kost for tolkene ved krigsforbryderdomstolen i Haag at tolke vidneudsagn og personlige beretninger om krigshandlinger og forbrydelser. Oversættelsesforskningen har også interesseret sig for spørgsmålet om følelsers indvirkning på oversættelsens proces såvel som produkt, men området har ikke fået lige så stor opmærksomhed.
Følelser og tankevirksomhed – her især forstået som kognition – har indtil for nyligt været set som to adskilte mentale egenskaber, men i de seneste årtier er man blevet klar over, at kognition og følelser er tæt knyttet til hinanden, endda indbyrdes afhængige af hinanden, og i dag betragtes følelser som en grundlæggende del af menneskelig adfærd [i]. Inden for oversættelsesforskningen har man også kunnet dokumentere, at oversætterens følelsesmæssige tilstand faktisk påvirker det færdige oversættelsesprodukt [ii].
Men spørgsmålet om følelsernes påvirkning på selve arbejdsprocessen, der ligger bag en oversættelses tilblivelse, er stadigvæk ubesvaret, og en egentlig empirisk og systematisk undersøgelse af følelsernes rolle i løbet af oversættelsesarbejdet har manglet. I al fald indtil nu. Med teknologiske værktøjer hentet fra psykologien og psykolingvistikken kan man nemlig nu komme lidt tættere på en afklaring af spørgsmålet omkring samspillet mellem oversættelse og følelser, og vi kan dermed blive lidt klogere på, hvordan og hvornår i løbet af oversætterens arbejdsproces, følelser spiller en rolle. Vi formulerede følgende brede spørgsmål, som fungerede som udgangspunkt for en eksperimentel undersøgelse:
I hvilket omfang har følelsesbetonede termer en indvirkning på oversætterens opmærksomhed i løbet af oversættelsesprocessen?
Eksperimentet: indsamling af data om oversætternes arbejdsproces
En række oversættelsesforsøg blev planlagt og gennemført på Københavns Universitet. Ti oversættere blev bedt om at oversætte tre korte engelske tekster til dansk, mens deres læseadfærd blev registreret af en eyetracker. De tre tekster er hver omkring 200 ord. Det særlige ved dem er, at de adskiller sig fra hinanden ved deres indhold af følelsesbetonede termer: én tekst kategoriseres som overvejende positiv, én som overvejende negativ og én er neutral.
Formodningen er, at tekster med forskellige såkaldte valensprofiler vil fremkalde en forskellige følelsesmæssige tilstande hos oversætteren, og disse forskelligheder vil komme til udtryk i øjenbevægelserne. En valensscore er udtryk for et ords følelsesbetonede karakter, og ord med en høj valensscore karakteriseres oftere som positive, og ord med en lav valensscore karakteriseres oftere som negative.
Valget faldt på tre tekster, der havde markant forskellige valensprofiler: den positive tekst med høj valensscore handler om Flamenco Beach i Puerto Rico, den negative tekst med en lav score handler om Khmer Rouge og folkemordet i Cambodia, mens en tredje kontroltekst uden egentlige positive eller negative ord handler om vindmølleenergi. Teksternes overordnede temaer samt deres samlede valensscore gjorde det muligt at indplacere termerne i kategorierne positiv, negativ og neutral. Vi sørgede for at teksterne var lige lange og at teksternes termer var lige hyppige, og på den måde kunne vi udelukke, at længde og ordfrekvens var årsag til eventuelle forskelle i løbet oversætternes arbejdsprocesser med teksterne.
For at kunne få et indblik i følelsesbetonede termers påvirkning på oversætternes arbejdsproces – her særligt oversætterens opmærksomhed – indsamlede vi data ved hjælp af en eyetracker. En eyetracker registrerer øjenbevægelser, og kan fastslå med ganske høj nøjagtighed, hvor man kigger hen. Koblingen mellem de observérbare målinger af øjets position og de underliggende ’usynlige’ kognitive processer hviler på den såkaldte eye-mind-antagelse [iii], som tilsiger, at der er en direkte og øjeblikkelig sammenhæng mellem, hvad man kigger på, og hvad hjernen tænker på.
Eyetrackeren registrerer således såkaldte øjenfikseringer, der måles i millisekunder, samt pupillernes størrelse, som måles i millimeter. Længere fikseringer tolkes ofte som udtryk for, at noget kræver mere opmærksomhed og dermed er mere kognitivt belastende end kortere fikseringer. Ændringer i pupillernes størrelse kan også være udtryk for en ændring i kognitiv belastning, hvor store pupiller antyder, at noget er kognitivt krævende, mens små pupiller antyder det omvendte. Samlet set udgør fikseringerne og pupillerne en stærk målemetode, der hjælper os til at forstå sammenhænge mellem oversættelse og følelser i løbet af oversættelsesprocessen. For at sikre en solid analyse af disse eyetrackingdata benyttede vi både beskrivende statistik til at beskrive forskelle i fikseringslængder og pupilstørrelser og såkaldt statistisk inferens for at undersøge, om disse forskelle er tilfældige eller ej – det vil sige om de er signifikante.
Positive og negative indtryk påvirker oversættelsesprocessen forskelligt
Følelsesbetonede termer er ret almindelige udfordringer i mange slags tekster. Oversætteren må håndtere og oversætte disse termer præcist og idiomatisk og i overensstemmelse med måltekstens formål. Mange tekster byder på termer og temaer, der medvirker til at give teksten en negativ, positiv eller blandet valensprofil, og en varieret mængde teksttyper, alt lige fra skønlitteratur og faglitteratur til undertekster, rummer i større eller mindre grad oversættelsesproblemer, der har en følelsesbetonet karakter: grusomme skildringer af et mord i en krimi, præcise og detaljerede beskrivelser af en retslægelig obduktion og festlige scener i en komedieserie. Alle rummer de følelsesbetonede termer med forskellige valensscore, der fortjener en præcis og idiomatisk bearbejdning på målsproget. Og her kommer oversætterens opmærksomme bearbejdning af kilde- og måltekst ind i billedet, hvor den vellykkede afkodning og genskabelse af kildetekstens følelsesbetonede betydningspotentialer kræver såvel erkendelse af kildetekstens indhold som en kritisk refleksion over oversættelsens mulige løsninger.
I vores analyser kiggede vi nærmere på, hvordan oversætternes øjenbevægelser ændrer sig i løbet af denne proces med at afkode kildetekst og genskabe betydning på målsproget: helt konkret, så var vi interesserede i at finde ud af, om oversætternes øjenfikseringer er kortere eller længere, og om pupillerne er større eller mindre, når man arbejder med tekst, der har et følelsesbetonet indhold sammenlignet med tekst, der ikke har et følelsesbetonet indhold. Vores undersøgelse viser entydigt, at tekster med et følelsesbetonet indhold påvirker måden, hvorpå oversættere fordeler deres opmærksomhed og dermed deres kognitive ressourcer.
I vores analyse bemærkede vi to interessante mønstre, der var fælles for alle undersøgelsens ti oversættere. Det første mønster vi bemærkede var, at når oversættere læser kildeteksten med et overvejende positivt indhold, så er fikseringerne markant (og signifikant) længere end når oversætterne læse kildeteksten med et overvejende negativt indhold. Det betyder altså, at den positive kildetekste, man skal til at oversætte, påvirker oversætteren mere end en tilsvarende negativ kildetekst. Man kan sige, at oversætterens opmærksom skærpes, når det drejer sig om den positive tekst.
En øget opmærksomhed i forbindelse med positive genstande er faktisk beskrevet i psykologien, hvor det kognitive, eller eksekutive, system styrkes og arbejder mere effektivt og hurtigere i mødet med positive indtryk [iv]. Overført til oversættelsessituationen, så er kildetekstens positive elementer med til at bringe de eksekutive funktioner i spil, der er relevante for oversættelse – herunder især opmærksomhedskontrol og planlægning – og det manifesterer sig således i længere fikseringer.
Omvendt forholder det sig, når oversættelsen skal nedfældes på målsproget. Det andet mønster vi bemærkede i vores undersøgelse var nemlig, at oversætternes øjenfikseringer er markant (og signifikant) kortere i produktionen af en oversættelse med et positivt indhold, end når oversætteren skal formulere et overvejende negativt indhold. Samtidig så vi, at pupillerne var markant og signifikant mindre i produktionen af den positive tekst i forhold til den negative. Disse to indikatorer peger i retningen af, at oversætterens opmærksomhed er mere skærpet, når den negative måltekst produceres og skrives, sammenlignet med når den positive måltekst produceres og skrives.
Psykologien har en forklaring på, hvad der kan være årsag til denne øgede opmærksomhed i arbejdet med den overvejende negative måltekst. Mennesket har nemlig en naturbestemt tilbøjelighed til underbevidst at lade opmærksomheden blive tiltrukket af negative indtryk [v]. Denne automatiske agtpågivenhed – automatic vigilance – hvor negative indtryk er med til at styrke de kognitive funktioner, er en naturlig konsekvens af evolutionen, hvor effektiv opmærksomhedskontrol til stadighed har været en nødvendighed for overlevelse.
Helt så endegyldigt er det dog ikke for oversætteren, men det er tydeligt, at det tekstnære, indlevelsesrige og kognitivt krævende arbejde med skabelsen af en oversættelses måltekst, hvor oversætteren skal formulere sætninger, der handler om tortur, vold og sultedød, har en markant indvirkning på oversætterens fordeling af opmærksomhed. Den følelsesbetonede tekst kan således være følelsesmæssigt krævende, i en grad, så det påvirker ikke blot oversættelsesprocessen, men også oversættelsesproduktet.
Følelser, oversættelsesprocessen og oversættelsesproduktet
Ud fra vores undersøgelse ved vi nu, at oversætternes læsning af kildeteksten og oversætterens arbejde med målteksten påvirkes af tekstens følelsesbetonede profil. Derfor er det oplagt at stille spørgsmålet, om også produktet påvirkes når nu processen påvirkes. Så mere konkret, kræver den vellykkede oversættelse en oversætter, der er særligt opmærksom på tekstens følelsesbetonede karaktertræk, eller endda besidder en højere følelsesmæssig intelligens?
En anden oplagt og interessant undersøgelse er oversætternes personlighedstyper. Man ved fra andre studier, at oversætterens personlighedstyper [vi] har en indvirkning på oversættelsesproduktet, men vi ved intet om, hvordan forskellige personlighedstyper arbejder med kildetekst og måltekst, og om forskellige personlighedstyper arbejder forskelligt med følelsesbetonede tekster. Dette spørgsmål kunne ligeledes være interessant at undersøge nærmere i fremtidige undersøgelser, der involverer ikke blot oversættelsesprocessen, men også oversættelsesproduktet.
Vi vil gerne takke alle oversætterne, der deltog i dataindsamlingen, for at stille deres tid og ekspertise til rådighed.
Kristian Tangsgaard Hvelplund er lektor i engelsk på Københavns Universitet. Han fik sin ph.d. i oversættelsesstudier fra Copenhagen Business School i 2010. I sin forskning interesserer han sig for oversætterens arbejdsproces og de kognitive processer, der knytter sig til oversættelse. Hans forskning er eksperimentel og bygger især på data indsamlet ved hjælp af eyetracking og keylogging.
Caroline Lehr er leder af oversættelsesafdelingen på ZHAW Institute of Translation and Interpreting i Schweiz. Hun fik sin ph.d. fra University of Geneva og gennemførte post doc-ophold på Copenhagen Business School og University College London. I sin forskning interesserer hun sig for oversætteres kompetenceprofiler, MT-færdigheder og psykologiske aspekter ved oversættelse og teknologiunderstøttet kommunikation.
[i] Loewenstein og Lerner 2003; Pfister og Böhm 2008
[ii] Lehr 2014; Rojo og Ramos Caro 2016; Hubscher-Davidson 2017
[iii] Just og Carpenter 1980
[iv] Fredrickson og Branigan 2005
[v] Pratto og John 1991
[vi] Hubscher-Davidson 2009
Kilder
- Fredrickson, B.L. og C.A. Branigan. 2005. “Positive emotions broaden the scope of attention and thought-action repertoires.” Cognition and Emotion 19 (3): 313–332.
- Hubscher-Davidson, S. 2009. “Personal diversity and diverse personalities in translation: a study of individual differences.” Perspectives 17 (3): 175–192.
- Hubscher-Davidson, S. 2017. Translation and Emotion: A Psychological Perspective. New York: Routledge.
- Just, M.A. og P.A. Carpenter. 1980. “A theory of reading: From eye fixations to comprehension.” Psychological Review 87 (4): 329–354.
- Lehr, C. 2014. The Influence of Emotion on Language Performance. Ph.d-afhandling, University of Geneva, Geneva.
- Loewenstein, G. og J.S. Lerner. 2003. “The role of affect in decision-making.” I Handbook of Affective Sciences, R. Davidson, K.R. Scherer og H. Goldsmith (redaktører), 619–642. New York: Oxford University Press.
- Pfister, H.R og G. Böhm. 2008. “The multiplicity of emotions: A framework of emotional functions in decision-making.” Judgment and Decision-making 3 (1): 5–17.
- Pratto, F. og O.P. John. 1991. “Automatic vigilance. The attention-grabbing power of negative social information.” Journal of Personality and Social Psychology 61 (3): 380–391.
- Rojo, A.M. og M. Ramos Caro. 2016. “Can emotion stir translation skill? Defining the impact of positive and negative emotions on translation performance.” I Reembedding Translation Process Research, R. Muñoz (redaktør), 107–130. Amsterdam: John Benjamins.
Portrætfotos: Hvelplund (c) Københavns Universitet. Lehr (c) ZHAW