Deres foretrukne oversættelse og hvorfor.
I begyndelsen var ordet, og det kom ind gennem øret, og det kunne være Juleevangeliet eller Anders And, men der var ikke tale om ’oversættelse’ – det var bare sådan, det var, og det var skønt!
Og det er stadig sådan, at det gerne må virke, som om oversættelsen er originaludgaven, og når man så ved, at det er en oversættelse, og man kender og elsker originalen, og det stadigvæk virker, så er det… ja, så er det for eksempel Kjeld Elfelts oversættelse af Alice in Wonderland. (”… sagde hertuginden og borede sin lille spidse hage ned i skulderen på Alice.”)
Hvilken slags bøger foretrækker De at læse/oversætte?
Det er faldet i min lod at oversætte ikke så lidt mainstream-litteratur, som det hedder på godt dansk, og således bliver mit behov for at læse de brede romaner så nogenlunde dækket. Jeg er begyndt at sætte mere og mere pris på smalle bøger (her i bogstaveligste forstand) ‒ sådan nogle små finurlige størrelser som f. eks. Tomas Espedal skriver. Eller essay- og artikelsamlinger. Christopher Hitchens’ Arguably. Howard Jacobson: Whatever It Is, I Don’t Like It. Kan anbefales, hvis man kan lide velskrivende, grumpy old men. Den af mine egne oversættelser, jeg er stoltest af, måske også fordi jeg selv fandt den, er Geoff Dyers Af rent raseri – En bog i skyggen af D.H.Lawrence. Han er så morsom, som kun de store melankolikere er det.(Her er en anden af hans bogtitler: Yoga for People Who Can’t be Bothered to Do It.) Desværre slog Dyer ikke an i Danmark – det skyldes forhåbentlig ikke oversættelsen.
Det primære træk ved Deres oversætterkarakter?
Jeg vil gerne tro om mig selv, at jeg er indfølende, men usentimental.
Hvor oversætter De?
Hjemme, ved skrivebordet, som er nødt til at stå med front mod vinduet, hvorfor jeg er nødt til at arbejde for nedrullet gardin – derfor er fotografiet lidt misvisende, men som man kan se, hører vinduespudsning ikke til blandt mine overspringshandlinger. Udsigten er ellers ganske dejlig.
Deres største fejl?
Hm… Jo, og så sporer jeg en vis mangel på systematik inden for it-området hos mig selv, som jeg i øvrigt ikke gør så meget ved.
Hvilken litteratur afskyr De frem for alt?
Det er vel kun manualer, selvhjælpsbøger og politiske pamfletter, jeg direkte afskyr. Men jeg har ikke så stor overbærenhed med sprogforarmede forfattere, der har taget påstanden ”action speaks louder than words” lidt for bogstaveligt. Eller omvendt, med forfattere, der bedriver ord, men lader hånt om handlingen.
Deres foretrukne helt/-inde i litteraturen?
Estrid Otts ’Bjørne-Kari’- en rask pige, der kan stå på ski, skyde bjørne og tale uretten midt imod. Men egentlig er helten vel digteren, som taler gennem sine personer og lader dem sige og gøre store og sære ting. Snarere Shakespeare end Cordelia, nærmere Jane Austen end Elizabeth Bennet.
Deres helte i det virkelige liv?
Hverdagens. Any time.
Hvilken bog/forfatter kunne De tænke Dem at oversætte, dersom tid, færdigheder og rettigheder tillod det?
Jeg ser mig selv sidde i Trastevere, i et højloftet rum med florlette gardiner og udsigt til Villa Farnesina, og bakse frydefuldt med Elizabeth Bowens A Time in Rome fra 1959. Og så måtte jeg jo af og til tage en afstikker over på den anden side af floden for at vandre i forfatterens fodspor og forsøge at se Rom med hendes skarpe og kompetente blik.
Deres sindsstemning netop nu?
Nu, nu eller nu? Fortrøstningsfuld, stabilt svingende.
Deres devise?
Jeg har flere, men ingen, der er udsprunget af mit arbejdsliv, så lad mig her benytte lejligheden til at mindes min gamle mester, boghandler Staffeldt, og hans kampråb: ”Der er kun én vej, og det er fremad!” Godt at holde sig for øje (øre?), hvis man sidder med en genstridig oversættelse.