Det litterære Østersønetværk, Baltic Sea Library, vil hjælpe yngre oversættere med mentorstøtte og netværk
I et nyt initiativ inviterer Baltic Sea Library og Litorina Folkhögskola yngre og nystartede oversættere fra Østersøregionen til et firedages seminar på skolen i Karlskrona i den anden uge i oktober i år. De præcise datoer er ikke fastlagt endnu. Deltagerne skal oversætte tekster fra regionen i fællesskab, med deltagelse af erfarne oversættere, der fungerer som mentorer.
Seminarets tema er specifikt regionens historie, særligt tiden under Den Kolde Krig, men deltagerne er velkomne til at foreslå deres egne tekster. Seminaret afsluttes med et offentligt oplæsningsarrangement og en udgivelse af de oversatte tekster i Baltic Sea Librarys online bibliotek.
Hvem kan deltage?
Ansøgere skal oversætte fra eller til et sprog fra Østersøregionen i kombination med et hvilket som helst andet sprog. Man skal være i begyndelsen af sin karriere, og oversættere under 35 år vil blive prioriteret. Arbejdssprogene er engelsk og tysk. Deltagelse i seminaret er gratis, ligesom der er gratis kost og dækning af rejseudgifter. Arrangørerne forsøger at finde midler til også at dække opholdsomkostninger.
Yderligere oplysninger om seminaret og kriterier for ansøgere kan findes her. Fristen for ansøgning er d. 15. august.
