Efter flere års forhandlinger er forlaget Gyldendal og Dansk Oversætterforbund nået til enighed om en ny fælles oversættelseskontrakt
De danske forlag har ikke en fælles standardkontrakt for oversættelsesaftaler, som bruges af alle. Der findes heldigvis fælles standarder og skabeloner, der minder om hinanden, men det kan være svært for den enkelte oversætter – eller den enkelte redaktør og forlægger, især hvis man fx er mikroforlægger uden juridisk ekspertise – at finde rundt i rettigheder og pligter i de enkelte kontrakter.
Det kræver både tid og ressourcer, og det kan ofte skabe misforståelser mellem redaktør og oversætter, allerede inden oversættelsesarbejdet er gået i gang.
Bland andet derfor har Dansk Oversætterforbund udviklet en modelkontrakt i samarbejde med forlaget Gutkind, og den bruges af mange større og mindre forlag, sommetider med mindre ændringer. Oversætterforbundet har desuden en rådgivningstjeneste, hvor medlemmer og ikkemedlemmer kan få vejledning om netop kontrakter.
Og nu har DOF og landets absolut største forlag, Gyldendal, altså indgået en aftale om en standardkontrakt, som oversættere, der arbejder for Gyldendal og forlagets imprints, fremover som udgangspunkt vil blive præsenteret for.
I kontrakten bliver der blandt andet indført gensidigt forpligtende paragraffer angående brugen af generativ AI, den ofte forvirrende gamle paragraf om redigeringsfasen bliver opdateret, og en mere realistisk og respektfuld paragraf om håndtering af uenigheder mellem redaktør og oversætter bliver indført.
Og så vil oversætteren fremover have ret til 50 % af den indtægt, forlaget får, hvis de videresælger oversættelsen til tredjepart.
Den nye kontrakt skal gerne klargøre rettigheder og forpligtelser, når der indgås aftale om en oversættelsesopgave, forbedre vilkår og forståelse på afgørende punkter og fremtidige kontraktforhandlinger mellem forlag og oversætter enklere for begge parter.
Babelfisken krydser fingre for, at kontrakten opfylder sit formål og ønsker tillykke med den nye aftale!