Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
I cirka 10 år oversatte jeg journaler fra spansk og engelsk til lægekonsulenterne på min tidligere arbejdsplads, et internationalt sygeforsikringsselskab, hvor jeg begyndte som studentermedhjælper og endte som afdelingschef. I forbindelse med at firmaet blev opkøbt, flyttede sine latinamerikaaktiviteter til Miami og følgelig lukkede ned i København, fik jeg mulighed for at sadle helt om og kastede mig i første omgang over korrekturlæsning, som jeg også tog en uddannelse i hos dygtige Kirsten Rask. Jeg nævnte min nystartede gesjæft for en daværende nabo, som arbejder på Gyldendal, og hun spurgte så, om litterær oversættelse også kunne være noget; de stod nemlig og manglede en oversætter til en spansk roman. Efter en prøveoversættelse, som af redaktøren fik stemplet ’solid’, var jeg i gang, og derefter er det gået slag i slag – foreløbig i 12 år.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Som helt lille boede jeg ad et par omgange i Andalusien med mine forældre, og som ung et år i Madrid, før jeg herhjemme begyndte at studere spansk (og retorik) på KUA. Derefter kunne jeg vedligeholde såvel spansk som engelsk på førnævnte arbejdsplads, hvor jeg endte med at tilbringe i alt 15 år.
Hvad foretrækker du at oversætte?
Det vigtigste er faktisk, at opgaverne varierer, både i forhold til sprog og genre. Men jeg er særligt glad for at oversætte sprogligt stringent litteratur fra spansk til dansk. Og der er min foreløbige – for mig måske lidt overraskende – erfaring, at latinamerikanske forfattere gør sig bedre end spanske ditto. At de skærer mere ind til benet og rammer mere præcist på deres smukke overflødighedshorn af et sprog. Jeg har i hvert fald været utroligt heldig med ’mine’ latinamerikanere, også hvad det angår.
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
Det må blive chilenske María José Ferradas debutroman, Kramp. Der kan man virkelig tale om sproglig stringens og præcision, og derudover er det en ultrakort roman (blot 124 sider), der på imponerende vis alligevel formår at komme omkring skelsættende sager som Pinochets Chile og forældre-barn-forhold. Endelig var det en bog, som jeg havde god tid til såvel at fordybe mig i som pingponge frem og tilbage med den yderst sympatiske og hjælpsomme forfatter om.
Hvad er den bedste oversættelse, du har læst?
Det kunne godt være irske Sara Baumes debutroman vælde, vokse, vakle, visne – oversat af Signe Lyng. Jeg husker, hvordan jeg under læsningen fik fornemmelsen af at labbe den i mig, af at kunne smage teksten. Lækkert. Generelt synes jeg nu, at oversættelseskvaliteten inden for mine foretrukne genrer er høj, og der skal meget til, før jeg tænker det modsatte, selvom jeg selvfølgelig også har mine kæpheste. Fx hører jeg ikke til de særligt anglicismeforskrækkede, men kommer aldrig til at forstå valget af udtryk som ’jens’, ’danskvand’, ’falckredder’ eller ’brugs’ i en tekst, hvor handlingen foregår i udlandet …
Hvor oversætter du?
Hjemme i Sydhavnen ved hæve-sænke-bordet på mit lille kontor. Af og til savner jeg nogle kollegaer og noget leben (ud over hunden og min mestendels hjemmearbejdende mand), men det må jeg få på anden vis i denne periode af mit arbejdsliv, hvor ro har vist sig vigtig.
Fortæl om et oversættelsesproblem, og evt. om løsningen på det
Jeg har for nylig oversat en vild argentinsk roman, hvor manglende kommatering udgør en pointe. Således vidste jeg fra starten, at kun ganske få kommaer skulle blive stående tilbage. Alligevel valgte jeg en art salamimetode, hvor jeg satte dem alle sammen for derefter at fjerne cirka 4000(!) fra den endelige tekst, fordi jeg vurderede, at jeg med den fremgangsmåde bedst kunne nærme mig og spejle sætningsrytmen og læsevenligheden fra den spanske originaltekst i den danske oversættelse.
Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
Rolige omgivelser og tid til at tage teksten ind, så jeg kan høre den for mit indre øre. Hjemmekontoret fungerer godt; familiehuset på Fanø endnu bedre. Jeg er ikke nogen hurtig oversætter og forsøger som regel at forhandle mig frem til lange deadlines. På den måde kan teksten få den opmærksomhed, den kræver og fortjener. Allerhelst vil jeg kunne lægge den væk for en periode for derefter at betragte den med nye øjne, men en sådan luksus hører trods alt til sjældenhederne. Og så er det vigtigt at dyrke både kilde- og målsprog. Dansk og engelsk giver jo meget sig selv både i skrift og tale, men spansk, som jeg p.t. får talt for lidt, sørger jeg for at vedligeholde gennem dels læsning, dels lytning af musik, i særdeleshed spansksproget rap. De seneste par år er jeg endda begyndt at tage til hiphopkoncerter i Spanien, men dét er en helt anden historie 😉