Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Jeg havde egentlig aldrig overvejet at blive oversætter, men jeg har elsket at læse, lige fra jeg knækkede læsekoden. Da det skete, havde jeg et par år, hvor jeg var på biblioteket en gang om ugen og lånte en stor stak bøger, og så lå jeg ellers på min seng og læste bøger og Anders And hver eftermiddag efter skole. I den periode var jeg vist ikke særlig interesseret i at lege med andre børn, den verden der havde åbnet sig for mig med bøgerne, syntes jeg var mere interessant. Siden er jeg dog heldigvis blevet mere social.
Da jeg for efterhånden mange år siden arbejdede som markedsanalytiker på den italienske stats handelskontor i København, havde jeg jævnligt oversættelsesopgaver, så det var vel starten på det. Da vi så fik vores nu voksne søn, fik jeg brug for mere fleksibilitet i min hverdag og begyndte at oversætte kioskromaner. Det passede mig rigtig godt, at jeg kunne sidde hjemme og oversætte. De sidste mange år har det dog været alle mulige andre typer romaner, jeg har oversat fra engelsk, italiensk og svensk. I 2008 fik jeg mulighed for at prøve kræfter med at lave operatekster til Det Kongelige. Teater, som på det tidspunkt arrangerede et internt kursus, hvor vi var to deltagere – Ida Elling Magnus og jeg. Vi blev lært op af Wenzel de Neergaard, som har lavet tekster, siden teatret fik det første tekstanlæg i 80’erne.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Jeg har læst fransk og italiensk på CBS, dengang det stadig hed Handelshøjskolen, og så har jeg opholdt mig sammenlagt fire år i Italien, hvor jeg tog en uddannelse som beklædningsdesigner og senere arbejdede som designer. Al undervisning på designskolen foregik på italiensk og samtidig fulgte jeg et sprogkursus på Istituto Dante Aligheri. Svensk har jeg lært, fordi jeg tog nogle kurser og arbejdede i Stockholm i en periode. Senere har jeg taget en del kurser på ÅU på Italiensk Sprog og Kultur på KUA, bl.a. i oversættelse.
Mht. operateksterne er det en forudsætning, at man kan læse noder og også er lidt musikalsk. Jeg er matematisk-musisk student. I gymnasiet sang jeg i kor, og jeg spillede klaver i mange år, da jeg var barn og ung.
Hvad foretrækker du at oversætte?
Jeg er rigtig glad for at oversætte både operalibrettoer og romaner. Jeg kan godt lide afvekslingen, da det er meget forskellige opgaver.
Når jeg laver operatekster, laver jeg teksterne, inden jeg har set opsætningen, men følger så sceneprøverne, hvor jeg retter dem til, så de ord, jeg bruger i teksterne passer til opsætningen, og pauserne får den rette længde. Kender jeg ikke operaen særlig godt i forvejen, lytter jeg først til den rigtig mange gange, og kender jeg den i forvejen, lytter jeg den igennem nogle gange alligevel. Det er min opgave at sætte cues i en klavernode, så tekstafvikleren kan se, hvornår den enkelte tekst skal komme. De skal gerne komme, så det virker så naturligt som muligt rent musikalsk. Når jeg synes, at jeg er tilstrækkelig godt inde i musikken, sætter jeg cues i noden, og derefter oversætter jeg og laver teksterne. Det er ret begrænset, hvor mange tegn, der kan stå på tekstanlægget, og publikum skal kunne nå at læse dem i løbet af forholdsvis kort tid, så det kan somme tider være lidt af et puslespil, at få det hele til at gå op, og man er ofte nødt til at skære ret meget væk. Men samtidig skal der være en rød tråd, da teksterne jo skal være en hjælp for publikum til at forstå handlingen.
Hvilken opera/bog har du været mest glad for at arbejde med?
Jeg ved ikke, om jeg kan sige, hvilken opera, jeg har været mest glad for at arbejde med, for det er altid spændende, når man går i gang med en ny, og det er en fornøjelse at følge prøverne. Men det var rigtig spændende og meget udfordrende at lave tekster til Nixon in China, da den handler om en historisk begivenhed, og jeg var nødt at sætte mig ind i omstændighederne omkring Nixons besøg i Kina. Og Puccinis Il Trittico var også rigtig fascinerende, da den faktisk er tre ret forskellige operaer i én. Men jeg føler mig meget heldig og privilegeret over at have så afvekslende opgaver, og at nogle af dem indebærer, at jeg skal sidde i en teatersal eller udendørs i Opera Hedeland om sommeren og følge operaprøverne. Og jeg bliver aldrig træt af at se den samme opera mange gange, jeg synes tværtimod, at det er trist, når jeg har været til premieren og ikke skal gense en given opsætning igen.
Mht. bøger er der også rigtig mange, jeg har været glad for at oversætte. Jeg når som oftest at læse bøgerne et par gange på originalsproget, før og imens jeg er i gang med oversættelsen, så ligesom med operaerne kan jeg sommetider ærgre mig over, at jeg ikke længere skal være ’i selskab med’ en bestemt romankarakter, når jeg er færdig med oversættelsen. Men jeg har bl.a. været rigtig glad for Viola Ardones bøger Drengen fra Napoli, Oliva Denaro og tredje bind i trilogien – Et stort under – som udkommer i foråret 2025.
Hvad er den bedste oversættelse, du har læst?
Jeg tror ikke, at jeg kan sige, hvilken oversættelse jeg har læst, der har været den bedste. Hvis jeg læser en oversat bog, har jeg jo ikke læst den på originalsproget. Men jeg er fuld af beundring for Mette Holms oversættelser af Murakami. Hun evner i allerhøjeste grad at oversætte, så bøgerne virker, som om de er skrevet på dansk, og formidle kulturforskellene, så de virker helt naturlige. Men jeg synes jeg generelt, at sproget i mange af de oversatte bøger, jeg læser, er godt og virker naturligt.
Hvor oversætter du?
Jeg oversætter hjemme i vores lejlighed på Østerbro og i vores sommerhus på Bornholm. På Østerbro står mit skrivebord med udsigt til vores ret kedelige gård, men heldigvis også himlen, da vi bor på fjerde sal. På Bornholm har jeg en smuk udsigt fra skrivebordet – grantræer, et dramatisk, nedlagt stenbrud og en bid af havet.
Fortæl om et oversættelsesproblem, og evt. om løsningen på det
Hvis jeg har et problem med at oversætte et specifikt ord, en sætning eller et begreb, prøver jeg at finde ud af, hvilke ord eller begreber, der måske vil være mest dækkende på dansk, og så ’parkerer’ jeg det for en stund, men tænker så over det, når jeg laver mad, går tur osv. Som regel kommer jeg på en løsning, når jeg har haft lidt ro til at tænke.
Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
Dygtige forfattere. Gode sprogkundskaber og lyst til at undersøge de ting, man ikke har den nødvendige viden om i forvejen. Dygtige redaktører. Dygtige korrekturlæsere.
Jeg vil gerne give stafetten videre til Lorens Juul Madsen, som jeg for år tilbage har haft som underviser i oversættelse på universitetet. Han oversætter italienske romaner, tegneserier og desuden dagbladsartikler. Jeg synes, at han er interessant, fordi han oversætter så mange forskellige genrer, og så er han dygtig.