Signe Lyng – irske sommerglæder med meget mere
Jeg har fra skrivebordet været en del i Irland og Nordirland her i foråret. Den ø er evigt fascinerende: De mange århundreders konfliktstof, der præger både nord og syd, er så sammensat og facetteret og forvitret og forvredet, at man kan blive ved og ved med at læse. Det har jeg aldrig tid til at gøre nok, når jeg oversætter, så jeg skriver ned, hvad jeg falder over undervejs, og gemmer de bedste fund til sommerferien.
I år glæder jeg mig mest til John McGaherns Amongst Women, om en republikansk veteran fra den irske borgerkrig og hans plagede alderdom på landet med sin familie. Første linje lyder:
As he weakened, Moran became afraid of his daughters.
Det er da en start, der giver en lyst til at gå i gang med det samme! (og får det til at klø i oversætterfingrene).
Men jeg vil også gerne have plads til Iris Murdochs The Black Prince, som jeg aldrig har fået læst, og som spiller en rolle i en bog, jeg snart har oversat. Og Maeve Brennans Dublin-noveller fra midten af forrige århundrede. Og Kathleen Murrays The Deadwood Encore, fordi Irland åbenbart har lidt af et moment med magisk realisme. Nå, ja, og så vil jeg gerne finde plads til Tiller, Balle og Gospodinov. Og Heinrich Bölls irske dagbog. Det griber uvægerlig om sig, men det er jo det vidunderlige ved sommerferie. Man skal bare håbe på lange eftermiddagsbyger og glæde sig over, at man har så meget godt at vælge imellem!
Juliane Wammen – naturlige forbindelser og en blodig klassiker
Menneskets forhold til naturen er centralt i årets sommerlæsning, sådan lidt ved et tilfælde. Eller måske fordi det bliver tydeligere og tydeligere, at det ofte er et misforhold, både praktisk og mentalt. Der er noget helt skævt i vores omgang med det, som vi ikke selv har fabrikeret. Men selv hvis man skal anlægge en mere positiv og mindre generaliserende tone, er det for mig endeløst fascinerende at undersøge det forhold, fra alle vinkler.
Der er den eksplorative vinkel, med fx The Invention of Nature af Andrea Wulf (for nylig udgivet på dansk ved Nanna Lund), Gathering Moss af Robin Wall Kimmerer, The Secret Life of Plants af Peter Tompkins eller The Living Mountain af Nan Shephard (også just oversat af Kirstine Ersbøll Meyhoff og Eva V. Ersbøll, der er vores forhold til naturen som fødegiver og nytteobjekt (fx fårebonden James Rebanks‘ bøger, som jeg selv har været så lykkelig at oversætte) eller vores komplekse forhold til hus- og kæledyr (The Companion Species Manifesto af Donna Haraway og The Lives of Animals af J.M. Coetzee). At de nævnte forfattere skriver, så det gnistrer af saft og kraft, og tænker tanker, der rykker rundt på de fastlåste forestillinger om verden, gør det kun bedre.
Så denne sommer vil jeg læse Sacred Nature (kommet på dansk som Naturen hellige kraft ved Lone Østerlind) af eks-nonnen og religionsforskeren Karen Armstrong, om hvordan naturen har brug for en gen-helliggørelse. Det kunne godt gå hen og blive noget forblommet sniksnak. Men Armstrongs livsprojekt med at forsøge at finde fælles gods, så religionerne kan tale sammen i fred og fordragelighed, gør i hvert fald hendes tanker om naturen værd at undersøge.
Så vil jeg også læse den lille bog Landsyge af sociologuddannede Nikolaj Schultz. Det er en slags rejsedagbog, hvor en ung mand ender i en eksistentiel krise som følge af klimaforandringerne, og indtrykket fra de første par sider er alt andet end en sociologisk undersøgelse. Det er en tæt og lovende tekst., som spørger, hvad “menneskets individuelle og kollektive vilkår er i en tid, hvor jorden ryster under os?” Jeg er spændt på, om bogen har et slags svar.
Men, det er trods alt også værd at gå i kødet på menneskers forhold til andre mennesker gennem litteraturen, så med i kufferten kommer desuden Blood Meridian af nyligt afdøde Cormac McCarthy (den danske oversættelse fra 2013 er af Jan Hansen). Den har ligget længe og ventet, og jeg ved stadig ikke, om jeg tør gå ind i McCarthys verden lige der. Hvis det hele bliver for voldsomt, trækker jeg mig tilbage til det univers af drager og eventyr, jeg er kommet til at dele med min søn – og læser Tui T. Sutherlands aldeles glimrende fantasy-epos-prequel Darkstalker. Her er det menneskene, der er kæle- og foderdyr. Ikke noget uinteressant perspektiv heller.
Babelfsken ønsker alle en god sommer, og god læsning!
Tak for mange gode titler og forfatternavne. John McGahren, Maeve Brennan og Kathleen Murray, og så bestemt også Donna Haraway og hendes bog “The Companion Species” (jeg har en kat der er akkurat magen til den på billedet) skal der kigges på.