En dansk roman var nomineret, da PEN America i fredags uddelte sine årlige litteraturpriser, hvoraf to går til oversættelser til engelsk
Hvert år siden 1963 har den amerikanske afdeling af PEN uddelt en række litteraturpriser til værker udgivet inden for det seneste år. I år var forfatter, skuespiller og tidligere Obama-taleskriver Kal Penn vært for prisshowet, der fandt sted i New Yorks The Town Hall, hvor elleve priser blev uddelt.
Årets pris for oversættelsen af en digtsamling til engelsk, PEN Award for Poetry in Translation, gik til Paula Ilabaca Nuñez‘ The Loose Pearl, oversat fra spansk af Daniel Borzutzky. Med prisen følger 3000 dollars.

Komiker, manuskriptforfatter og skuespiller Tina Fey modtog desuden æresprisen PEN/Mike Nichols Writing for Performance Award og holdt i den anledning aftenens morsomste tale, som man kan læse og høre her.
Stort tillykke til alle prismodtagerne.