“Jeg bor på et bjerg”

Den kinesiske Tang-digter Hanshan udkom på dansk i slutningen af 2020. Susanne Jorn har stået for oversættelsen af 100 udvalgte digte, og her fortæller hun om både digteren og sin egen proces med oversættelsen

 

Af Susanne Jorn

Digtsamlingen Jeg bor på et bjerg (Hoff & Poulsen 2020) indeholder et udvalg med 100 digte af Hanshan i min oversættelse og med mit efterskrift. Omslagsforsidens fem kinesiske tegn for Hanshan. Jeg bor på et bjerg er kalligraferet af digteren Azhong, som bor i Shanghai.

De officielle leveår for den legendariske digter Hanshan er ca. 712-793. Altså, under Tangdynastiet (618-907), æraen for den kinesiske guldalderdigtning.

Navnet Hanshan er et pseudonym og betyder ”kolde bjerg”. Pseudonymet stammer fra bjerget Hanshan, hvor Hanshan bor alene i en hule. Bjerget ligger i provinsen Zhejiang’s amt Tiantai. I digtene ses det om, der fokuseres på personen Hanshan eller bjerget. Her står ”kolde bjerg” nemlig for Hanshan’s selv, hans hjem og hans åndelige tilstand som eneboer.

Flere oversættere til vestlige sprog vælger at oversætte Hanshan som Kolde Bjerg, men det regnes ikke for standard. Jeg hører til de oversættere, der bruger navnet Hanshan. Men også til oversætterene, der bruger tal til at nummerere digtene med, fordi Hanshan’s digte er uden titler. Og, desuden til de oversættere, der ikke deler digtene op i strofer, fordi Hanshan’s digte er uden strofer.

Hanshan anses for at være Kinas mest oversatte digter til vestlige og ikke-vestlige sprog. Digtene er blevet læst i århundreder pga. deres almenmenneskelige karakter, empati, magi og eviggyldige aktualitet. Samtidig forbliver Hanshan’s sublime digte på én gang alvorlige, ironiske og ikke mindst samfundskritiske. I øvrigt kan det siges generelt, at digtene er enkle, kollokviale, komplekse, mytiske og mystiske.

Det har aldrig været intentionen, at oversætte Hanshan’s samlede digte. Hanshan nævner selv i et digt, at han har skrevet 600 digte. Til gengæld siges det også, at over 300 af Hanshan’s digte er bevaret. I min oversættelse har jeg brugt både Quantangshi (QTS) og Sibucongkan, som begge inkluderer 311 af Hanshan’s samlede digte. Men, der findes andre udgaver som Tiantaisanshengerhe fra sekstenhundredetallet og genoptrykt, hvor 307 af Hanshan’s samlede digte medtages. Og igen i andre udgaver med tilføjelser inkluderet, ses 313 eller 315 af Hanshan’s samlede digte.

Samtidig har det kun været intentionen at oversætte fragmenter af Lüqiu Yin’s forord fra Sibucongkan til efterskriftet. Størstedelen af Hanshan’s oversættere vælger, at oversætte hele det kontroversielle forord, selvom det siges, at guvernør Lüqiu Yin ikke har levet, at hans navn ikke findes andre steder, og at Hanshan selv har skrevet forordet.

Det drejer sig m.a.o. om forordsmyter og forordsmystik. Fiktion og faktion til side, forordet er med til at skabe myterne, legenderne, mystikken og usikkerheden omkring Hanshan’s leveår. Der findes nemlig ingen officiel dokumentation for Hanshan’s eksistens. Hans rigtige navn er ukendt og anonymt.  I efterskriftet nævner jeg derfor teorier om, at der findes mindst tre Hanshan’er.

Udover Hanshan’s samlede digte er forordet også med til at gøre Hanshan og hans digterbrødre Shide og Fenggan fra Guoqingtemplet til kultfigurer. Det betyder bl.a., at Hanshan portrætteres både individuelt og sammen med Shide og Fenggan efter deres død af bl.a. kinesiske og japanske billedkunstnere. På portrætter ses Hanshan altid med en skriftrulle, Fenggan med en tiger og Shide med en kost. Her skal portrætterne af de to kinesiske billedkunstnere Yanhui (ca. 1300) og Liangkai (ca. 1140-1210) fx nævnes. Og, ikke mindst den japanske billedkunstner Ueno Jakuten (1668-1744) med hans berømte triptyk af den såkaldte Tiantaitrio.

Det indikerer også, at Hanshan’s digte spredes uden for Kina i århundreder, og at de oversættes til ikke-vestlige sprog som japansk og koreansk.

Et tidligt eksempel på en vestlig oversættelse er Gary Snyder’s 24 Hanshandigte, der udkommer første gang i tidsskriftet Evergreen Review nr. 2, 1958. Oversættelserne bevirker, at Hanshan’s digte får opmærksomhed i USA, og især af The Beat Generation. Men, der sker faktisk også det, at Hanshan’s digte for alvor bliver kendt globalt i 1965, da Cyril Birch inkluderer Snyder’s 24 oversættelser i The Anthology of Chinese Literature, bd.1.

Jeg har aldrig oversat andet end digte. Med Hanshan fokuseres der på 100 digte, oversat fra klassisk kinesisk. Satsningen går så vidt muligt ud på, at være absolut tro mod originalen. Min oversættelse følger derfor trofast originalen linje for linje, uden at blive til ord-for-ord digte eller pidgindanske digte. Det betyder, at intentionen med sproget i udvalget er, at skabe digte af Hanshan på nudansk.

Rækkefølgen af udvalgets 100 Hanshandigte kommer fra QTS. Det betyder, at det første digt i udvalget er det første digt i QTS. Og, at det sidste digt i udvalget er det sidste digt i QTS. Samtidig har jeg i rækkefølgen satset på de overordnede temaer ud fra de 311 samlede digte af Hanshan i QTS.

I min oversættelse bruger jeg fem grundregler:

• Står der ikke et pronomen i en kinesisk Hanshanlinje, kommer der heller ikke til at stå et pronomen i den tilsvarende danske Hanshanlinje.
• Står der en tvetydighed i en kinesisk Hanshanlinje, bruges tvetydigheden i den tilsvarende danske Hanshanlinje.
• Står der en flertydighed i en kinesisk Hanshanlinje, bruges flertydigheden i den tilsvarende danske Hanshanlinje.
• Står der et 心 (xīn) i en kinesisk Hanshanlinje, bruges betydningen ”hjerte” eller ”sind” i den tilsvarende danske Hanshanlinje ud fra konteksten.
• Står der en reduplikation i en kinesisk Hanshanlinje, kommer reduplikationen til at stå i den tilsvarende danske Hanshanlinje. Samtidig undgås så vidt muligt bindestreger i reduplikationerne.

Ved at gentage det samme kinesiske tegn to gange i en linje på kinesisk, og ved at gentage det samme ord to gange i en linje på dansk, forstærkes ikke kun pointen, men selvsagt også Hanshandigtets enkle rytme, magiske musik og fortryllende efterklang.

I QTS inkluderes to Hanshandigte med usædvanlig mange reduplikationer. Hanshandigt nr. 16 har nemlig otte reduplikationer i begyndelsen af hver linje. Og, Hanshandigt nr. 46 har otte reduplikationer i slutningen af hver linje, som her:

Sidder tit alene overvældet overvældet                        獨坐常忽忽

mens følelser og tanker myldrer myldrer                     情懷何悠悠

Bjergets talje   skyer sidder tæt-tæt                              山腰雲縵縵

dalens mund   vinden sukker sukker                             谷口風颼颼

Gibboner kommer   træer svajer svajer                        猿來樹裊裊

fugle dukker op   skovenes tjirp-tjirp                            鳥入林啾啾

Tiden løber   tindingehårene ej-ej                                 時催鬢颯颯

året slutter med forfald nej-nej                                     歲盡老惆惆

Til gengæld er de tre mellemrum mellem visse ord i linjerne mit eget valg som litterær oversætter. Det betyder, at ordet eller ordene efter mellemrummet får særlig opmærksomhed.  Mellemrummene skal betragtes som pauser inden for musik. De udtrykker også den vigtige ”tomhed” i Hanshan’s digte, fordi de under ét bærer tydeligt præg af zenbuddhisme, buddhisme og daoisme. Hanshan’s transcendentale tilværelse som eneboer på bjerget Hanshan præger nemlig digtene, som er overvejende buddhistiske.

Essentielt for min oversættelsesteknik er også, at jeg lader Hanshan’s digte tale for sig selv, og tilføjer med vilje kun fodnoter i meget lille omfang. Det betyder m.a.o., at min oversættelse ikke er en akademisk oversættelse.

På den måde lægges grundstenen til Hanshan’s unikke digterstemme. Om det så her er en fordel eller en ulempe at være digter som mig, er en helt anden historie.

Omvendt findes der indirekte oversættelser af kinesiske digte. Altså, kinesiske digte oversat fra vestlige sprog som tysk, fransk og engelsk til dansk. Disse kinesiske gendigtninger på dansk har været udgivet i årtier, og bliver det stadig.

Her skal bogværket Jadefløjten. Nogle kinesiske digte nævnes, som et sjældent eksempel på et udvalg af 20 kærlighedsdigte fra Tangdynastiet. Førsteudgaven trykkes i 12 litografiske eksemplarer på Grafisk skole, og udgives på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, 1940 (1943). Tangdigtene er oversat fra fransk af Asger Jørgensen – alias Asger Jorn, med navneskift i august, 1945. På hver eneste original litografisk side ses Asger Jørgensens kalligraferede skønskrift med små bogstaver af én kinesisk gendigtning sammen med ét af hans billeder. De kinesiske digteres navne, og den franske oversætters navn er bare ikke nævnt i bogværket.

I 1970 udkommer så et udvalg på fransk, dansk, engelsk og kinesisk, hvor de førnævnte gendigtninger med Asger Jorns 20 litografier genbruges: LA FLÛTE DE JADE  / JADEFLØJTEN / THE JADE FLUTE / 玉笛 (yù dí).  Projektet går ud på at bibeholde Franz Toussaint’s franske oversættelser. Desuden, at Kirsten Tabuchi oversætter de 20 digte fra Jadefløjten. Nogle kinesiske digte til pidginengelsk, som Walasse Ting så oversætter tilbage til kinesisk. Walasse Ting benytter forskelligartet kalligrafi. Digtene på de fire sprog med nye billeder af Asger Jorn og Walasse Ting er spredt ud over siderne. I sin franske slutbemærkning nævner Asger Jorn, at Franz Troussaint’s franske oversættelse er fascinerende, og at han selv har ”transposées” digtene til dansk. Men, de kinesiske digteres navne er heller ikke nævnt nogen steder i denne udgave. Ud over forlaget ”ERKER” og ”JORN/TING” på bogryggen nævnes ordet ”CHINOISERIES”. Dette eksperimenterende bogværk med Jorn/Ting ”kineserier” betragtes i sin helhed som en sproglig modifikation. Og, hvis Walasse Tings kalligrafi sidestilles med Azhong’s fra omslagsforsiden til Jeg bor på et bjerg, kan sporene fra den årtusindgamle kinesiske kalligrafitradition tydeligt ses begge steder.

Mit oversættelsesarbejde med Hanshan’s 100 digte har været en uudsigelig rejse ind i Verdenspoesien, eksempelvis udtrykt i Hanshan’s digt nr. 53:

Besøger en prominent buddhistmunk                           閑自訪高僧

hvor bjergtåger ligger i titusind titusind lag                 煙山萬萬層

Mesteren peger på hjemvejen                                         師親指歸路

hvor en rund månelampe hænger   ned                         月掛一輪燈

 

---

Susanne Jorn er digter med akademisk baggrund i både sinologien og litteraturvidenskaben. Hun har boet i Japan og har oversat både kinesisk og japansk lyrik til dansk. Hun er i øvrigt datter af billedkunstneren Asger Jorn (1914-1973), som nævnes i artiklen.

Hanshan. Jeg bor på et bjerg udkom på forlaget Hoff & Poulsen den 20. november, 2020.

¤¤¤

Artiklen blev oprindelig trykt i Kinabladet nr. 87, 2021, i en lidt anden version og er gengivet med venlig tilladelse fra forfatteren og bladets redaktion. Der hvor der afviges fra gængs tegnsætning, er det efter forfatterens ønske.