Af Nanna Kalkar
I dagene d. 18.-21. november 2021 blev der afholdt et seminar for nordiske børne- og ungdomsoversættere på Island. 11 deltagere fra hhv. Norge, Sverige, Finland, Danmark og Island var mødt op for at diskutere (primært) oversat børne- og ungdomslitteratur i Nordens Hus i Reykjavik og lære kollegerne fra de andre nordiske lande at kende. Der var mange interessante indslag, som bl.a. handlede om oversættelse af humor, eksemplificeret ved oversættelsen af Stine Pilgaards Meter i sekundet til svensk. Det er dog ikke en børnebog, men den udfordrede i høj grad oversætteren, Helena Hansson, bl.a. takket være Stine Pilgaards hjemmekomponerede sange, og hertil kom en del overvejelser i forbindelse med brugen af det danske ord ”sgu”, der ikke er helt enkelt at overføre til svensk.
Herudover handlede det også om censur af børnelitteratur, og den svenske oversætter Øyvind Vågen talte varmt for, at vi ikke censurerer alt, som vi, i den tid vi lever i lige nu, ikke kan eller vil acceptere, bare fordi vi er bange for at støde nogen. Hvis vi censurerer alle anstødelige ord, udtryk og emner bort i den politiske korrektheds navn, risikerer vi at miste kontakten med vores egen historie – og de spor, vi efterlader os i litteraturen til kommende generationer, vil sande til og blive udslettet, hvis vi kun skriver ’neutrale bøger’. Ydermere er det ifølge Vågen svært at gætte, når man skriver børnebøger, hvad der om 5 eller 10 år ikke vil være acceptabelt sprog eller acceptable emner, og hvis vi lægger bånd på os selv for ikke at støde nogen fremtidige læsere, ender det med, at der til sidst ikke er andet tilbage end en renset, kedelig litteratur, som ikke siger nogen noget, hverken børn eller voksne.
Andre indslag bød bl.a. på en sammenligning mellem det at lave filmstunts og det at oversætte. Norske Ine Camilla Bjørnsten fortalte levende om sine erfaringer som stuntkvinde og drog paralleller til oversætterfaget ved at pointere, at det for både stunts og oversættelse gælder, at hvis man gør det godt, er der ingen, der lægger mærke til, hvem der står bag arbejdet, men hvis det virker kluntet og uelegant, vil ’bagmændene’ blive tydeligt fremhævet med hvad dertil hører af kritik. Det gode arbejde, og den megen research og alt det benarbejde, der ligger bag, er i begge tilfælde usynligt, hvis det lykkes.
Ud over de forskellige indlæg fra deltagerne var der samtaler mellem islandske forfattere, forlæggere og oversættere, højtlæsning af nordiske børnebøger (på originalsprog) på børnebiblioteket i Nordens Hus – et magisk sted fyldt med bøger og Mumitrolde-plakater, som skabte de rette rammer for oplæsningen af flere af de mange gode, fantasifulde bøger og fortællinger, som nordiske forfattere som Selma Lagerlöf, Tove Jansson, Astrid Lindgren, Thorbjörn Egner, Gunilla Bergström m.fl. har givet os gennem årene. – Der var flest voksne til stede, nemlig deltagerne selv, men deres glæde ved oplæsningen understregede tydeligt, hvor vigtig denne litteratur er og har været for os, der også var børn engang. De gode historier har sat sig dybe spor i de fleste, og det er stadig en fryd at få læst højt!
Cecilie Winger fra Norge holdt et oplæg om oversætterens betydning for litteraturen, og hun slog et slag for den norske oversætterforening, som har lavet flere happenings og sjove videoer, der skal gøre opmærksom på de desværre ofte oversete og underkendte oversættere. Det centrale for den norske oversætterforening er at udbrede budskabet med et glimt i øjet, så oversætterne ikke skal fremstå som klynkende, bitre individer, der hele tiden brokker sig over at blive overset, men i stedet som personer, der bare gerne vil anerkendes for det arbejde, de med stor flid og indlevelse udfører – til glæde for mange børn (og deres forældre) i Norden. Se blandt andet denne morsomme lille video på YouTube, som netop med et glimt i øjet og sans for sproglig finesse bringer budskabet på banen om oversætterens rolle, ”Translators are a waste of space“.
Seminaret bød naturligvis også på en udflugt til nogle af de smukke og spændende naturperler omkring Reykjavik, bl.a. til den lille by Eyrarbakki, hvor det også er muligt at komme på refugieophold, og til de boblende mudderkilder i Krýsuvík og den smukke sø Kleifarvatn.
Det blev et varieret og berigende seminar, der satte fokus både på oversætterkunsten, men i høj grad også på, hvad litteraturen betyder for børn. Det blev fremhævet, hvor vigtigt det er at få læst højt og dermed få muligheden for at leve sig ind i andre menneskers liv, tanker og historier. Børnelitteraturen er med til, at man som barn opdager, at man ikke er alene med sin nysgerrighed, sorg, glæde, forelskelse, savn – alle de følelser, man oplever for første gang og ofte tror, man er alene om. Som oversættere er vi med til at bringe historierne ud til børn i hele Norden og vise dem, at gode børnebøger er noget, der præger os resten af livet!
Der kom mange nye vinkler og interessante tanker og idéer i spil om oversætterhvervet, og mange gode betragtninger og erfaringer blev delt på “blandinavisk” deltagerne imellem, og netværket håber at kunne fortsætte sit virke og styrke båndene mellem nordiske oversættere ved fremtidige seminarer.
Deltagerne fra venstre: Ine Camilla Bjørnsten, Gro-Tove Sandsmark, Øyvind Vågen, Jaana Nikula, Erla E. Völudóttir, John Swedenmark, Helena Hansson, Cecilie Winger, Ylva Hellerud, Nanna Kalkar, Silje Beite Løken.
Tak til arrangørerne Silje Beite Løken og Erla Elíasdóttir Völudóttir og til Nordisk Kulturkontakt, Landsbanki Íslands og Det islandske litteraturcenter for økonomisk støtte til gennemførelse af seminaret og ikke mindst til Nordens Hus, som lagde lokaler til seminaret.