Af Lotte Jansen
Den 9. december 2019 blev VerdenOversat.dk sat i søen for at fejre Dansk Oversætterforbunds 75-års jubilæum. Uge for uge har vi præsenteret udvalgte værker, der er blevet oversat til dansk i årene fra 1944 frem til 2019. Nu knap to år senere er vi nået til vejs ende: Vores 75-års kavalkade er slut. Godt 390 titler, 290 forfattere, omkring 320 oversættere og cirka 50 lande er det blevet til.
Det har været en fantastisk tur gennem et udsnit af verdenslitteraturen. Vi kan ikke sige, at vi nødvendigvis har præsenteret et fuldstændig repræsentativt udvalg af den litteratur, der er oversat i Danmark, men måske vi ikke har ramt helt ved siden af: Verden er ikke ligeligt oversat, og vi ville gerne have kunnet præsenteret mere litteratur fra fjerne og fremmede egne – der er langt op til verdens knap 200 stater.
Vores rejse rundt i litteraturen ville ikke kunne have ladet sig gøre uden de mange gode folk, der venligt og begejstret har bidraget med tekster. Oversættere, forfattere, litteraturforskere, -kritikere, -elskere, der har skrevet om deres læsning, oplevelse, oversættelse m.m. af værker, fra Albert Camus’ Den fremmede (1944), Haldor Laxness’ Kæmpeliv i Nord (1955), John le Carrés Spionen der kom ind fra kulden (1964), Marie Cardinals Ord som forløser (1979), Salman Rushdies De sataniske vers (1989), J.K. Rowlings Harry Potter og de vises sten (1998), George Eliots Middlemarch (2006) til Gilgamesh (2019). Stor tak til alle, der har villet være med.
VerdenOversat.dk holder en pause, men håber at vende tilbage og kunne præsentere mere god litteratur i gode danske oversættelser!
Indtil da –
Fortsat god læsning
En nyoversættelse af 1001 nats eventyr fra arabisk ( eller er det persisk?) ville ilkr være af vejen. Mohens Blisens udmærkede oversættelde skrte jo fra fransk. Mvh. Karl Verner
Den findes skam allerede, i 2013 kom de samlede fortællinger, oversat fra arabisk af Ellen Wulff. Og et enkelt bind fra fransk af Kim Witthoff. Se mere om det her: https://www.verdenoversat.dk/2013-tusind-og-en-nat/
Først vil jeg takke VerdenOversat mange gange for det store arbejde som til nu har været til stor glæde, alt imens det giver en lille bekymring, at VerdenOversat HÅBER at kunne vende tilbage??
Jeg har dog et spørgsmål vedr. oversættelser, en gåde for mig, som redaktionen, måske en læser kan opklare for mig. Det drejer sig on de ældre forfattere som Balzac, Diderot og George Sand, som det er svært at finde synderlig mange oversættelser af. På engelsk finder jeg 20-binds værker af Balzac, på dansk højest 6 – 7 bind på dansk, nogle ganske få af Diderot, f.eks. Fatalisten, og næsten ingenting af George Sand. Har disse forfattere ikke fundet interesse blandt danske læsere?
Kære Peter Stig Sørensen
Det er et rigtig godt spørgsmål! Og også en gåde for mig. Svaret synes at ligge hos de store, danske forlag som har en stor del af ansvaret, for det er nok ikke mere gådefuldt end at det som sædvanlig handler om penge: Selvom vi er mange læsere der savner klassikeroversættelser, er en 1800-tals-roman sjældent en bestseller. Og selvom man kan mene at det er de store forlag, der bør have råd til det, er det faktisk især de mindre forlag eller mikroforlagene vi kan takke for de få, nye klassikeroversættelser der dog udkommer.
Et bekymrende fænomen, nemlig at store forlag til gengæld udgiver gamle oversættelser forklædt som nye, er for nylig kommet i mediernes søgelys, efter Tine Roesens kritik af Lindhardt og Ringhofs genudgivelse af en Dostojevskijoversættelse fra 1887. Det kommer der snart mere om her på Babelfisken, så hæng på!
Venlig hilsen Mette Olesen, Babelfiskens redaktion
Kære Mette Olesen,
Tak for din kommentar til mit ÅBNE spørgsmål om hvorfor vi ikke ser flere oversættelser af de gamle klassikere. Hvad angår Balzac, Diderot og George Sand har jeg længe højt og lavt søgt i landets antikvariater efter ældre (gamle) oversættelser, og er her kun stødt på et beskedent udvalg, dvs., et stort antal af kun få bind. Til gengæld finder man et meget stort antal oversættelser af de 27 bind udgivet af Charles Dickens.
Og ja, jeg er enig i, at det er en bekymrende “trend” at gamle oversættelser promoveres som nye, hvad der, som du skriver, er et spørgsmål om penge. Jeg har dog også en (lille) anke omkring visse nyoversættelser, eksempelvis den sidste nye udgivelse af: “På sporet af den tabte tid” af Marcel Proust. Det er, når man moderniserer sproget i en sådan grad, at det, set med mine øjne, taber sin magi. Indledningen på den oprindelige udgave af “Vejen til Swann” lyder: “I lange tider gik jeg tidligt til ro” – et udsagn, en sætning, der straks vækker alle mine sanser, derved at min fantasi åbnes på fuldt gab og således for mig skaber en stemning af noget dybere og mere sigende end indledningen i den nye oversættelse (Swanns verden) af samme sætning: “I lang tid gik jeg tidligt i seng” – som for mig er et fladt og ligegyldigt hverdagsudsagn. Så er det jeg tænker, at målgruppen må være unge og yngre læsere, som er mere vant med krimier, sci fi og fantacy – og som søger et quick fix snarere end langsom fordybelse. Om sidstnævnte oversættelse er den mest korrekte i forhold til originalen, ved jeg dog ikke. At en oversætter bør være påpasselig med ikke at fjerne sig for meget væk fra originalen, er jeg absolut enig i. Jeg føler for at oversættelsen bør være tekstnær, men dog uden at sproget samtidigt “nufordanskes” i en sådan grad at der benyttes nutidige trendy udtryk og vendinger, der ikke eksisterede da romanen i sin tid blev forfattet, ej heller så stemningen af dengang forsvinder. Men never mind – jeg er af en ældre årgang og har ikke så megen feeling med hvad unge og yngre læsere af i dag kan fristes til at læse.