Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Egentlig havde jeg ikke intentioner om at blive oversætter. Men da jeg under et ophold i Frankrig fandt på at læse marquis de Sade, fik jeg lyst til at se, hvordan man kunne gengive den slyngede rokokosyntaks og de mange floromvundne omskrivelser i Justine et les malheurs de la vertu på dansk. Det greb om sig, så jeg en dag endte med at få udgivet romanen på dansk – den første danske oversættelse på af “den rigtige” Justine.
Så udgangspunktet for mit arbejde som oversætter var en fascination af arbejdet med at afsøge sproglige, semantiske, retoriske og grammatiske grænser i gengivelsen af fransk 1700-talslitteratur på et dansk, som giver mening for moderne læsere.
Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?
Jeg har hovedfag i dansk og arbejdede i min studietid især med metrik og verslære samt 1600-tallets litteratur – hvilket var grunden til, at jeg efter at have afsluttet mine studier på KU tog kandidatgrad (DEA) i Frankrig i dansk og fransk baroklitteratur. Min interesse for barokken og ældre litteratur har været en vigtig sproglig ressource for mig i gengivelsen af de forskellige stillag i ældre tekster.
Hvad foretrækker du at oversætte?
Jeg holder meget af at oversætte ældre litteratur, hvor jeg bliver udfordret ved at skulle trænge ind i en teksts særlige sproglige, kulturelle og filosofiske univers og for derefter at omsætte det til en tekst, der stilistisk, indholdsmæssigt og læseroplevelsesmæssigt giver mening på dansk.
Skulle det være muligt, kunne jeg snildt se mig bruge resten af min aktive oversættergerning på at oversætte fransk 1700-talslitteratur.
På det seneste har jeg dog kastet mig over amerikansk litteratur fyldt med slang og talemåder fra 1920’ernes og 1930’ernes Harlem. Selv om det er i en anden setting, er der i sproglig rigdom og stilistiske udfordringer ikke så langt, som man skulle tro, fra Harlem til Versailles …
Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?
Det var en stor glæde at arbejde med oversættelsen at F.L. Nordens Voyage d’Egypte et de Nubie fra 1755, som udkom i 2010.
Originalen – hvis tilblivelseshistorie er et helt kapitel for sig – regnes for at være 1700-tallets største danske bogværk, og oversættelsen var et særstudie i tidens forskellige stillag, fra den højt svungne stil i dedikationen til kongen til rejsedagbogens kortfattede prosa.
Forlaget Vandkunsten havde sammensat et lille team til arbejdet med at få teksten og de mange kobberstik udgivet i en smuk pragtindbinding.
Bedste oversættelse du har læst?
Det synes jeg er svært at svare på; måske er det heller ikke relevant at nævne en “bedste oversættelse”. Men jeg hørte for nogen tid siden Carsten Pharaos oplæsninger fra den hedengangne Radio24syv af noveller af Guy de Maupassant. Oversættelserne var af Loulou Lassen (1876-1947) og på et smukt og klart dansk. Det er oversættelser, som er en nydelse som oversættelser i sig selv. Og med Carsten Pharaos oplæsning, ja hvad skal man så med originalen!
Hvor oversætter du?
Jeg har en kontorplads i en tegnestue for landskabsarkitekter.
Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det?
I oversættelsen af både franske og engelske tekster, hvor man i litterær stil gerne ophober adverbielle led, ofte først i sætningen, savner jeg dette stiltræk på dansk. Det kan let komme til at virke kejtet eller krukket på dansk, hvor løsningen så bliver at erstatte disse led med relativledsætninger, hvilket til gengæld kan blive lidt forstyrrende på tekstens flow …
Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?
Ideelt set – men sådan ser arbejdsdagen jo ikke altid ud for os i det daglige – er det lysten til og glæden ved at videreformidle den begejstring, som man har oplevet i læsningen af en fremmedsproglig tekst, på dansk – i det ydmyge håb om, at ens oversættelse yder den retfærdighed efter fortjeneste.
Foto: Julie Polar de Greeve