Af Juliane Wammen
Onsdag den 30. september blev årets Hieronymusdag fejret for niende gang, atter på Københavns Universitet, og atter som et tværfagligt seminar om de krydsfelter, der er mellem forskellige typer af oversættelse – tekstning, tolkning, litteratur, kommunikation og sprog.
Årets overskrift var Oversættelse og politik, og på grund af coronasituationen blev dagen afviklet som en online-salon med et mindre, inviteret publikum. Der var god afstand mellem folk, gæsterne fik udleveret særligt individuelt pakkede godteposer og fik serveret kaffe og te af de flinke medhjælpere. Den sædvanlige messe og workshop var erstattet af tre modererede samtaler på cirka en time om forskellige politiske aspekter af oversættelsespraksisser bland tekstere, litterære oversættere og tolke i forskellige situationer. Samtalerne blev live-streamet, og udover de cirka 35 inviterede gæster så cirka 140 med rundt omkring i landet.
Gør det du er bedst til
Arrangørerne lagde ud med “Oversættelse og politik i medier”, hvor Europaredaktør på Mandag Morgen Claus Kragh, digital nyhedschef på Journalisten Andreas Marckmann Andreassen og nyhedstekster på DR Ümit Roman Öztürk. Moderator var Amalie Foss, formand for Forum for Billedmedieoversættere.
Samtalen berørte den generelle skævvridning af mediebilledet, fordi så mange journalister ikke orienterer sig bredt nok og får meget af deres viden gennem anglofone medier – bl.a. på grund af manglende sprogkundskaber. Claus Kragh illustrerede med eksempler fra bl.a. det franske valg, mens Ümit Öztürk beskrev, hvordan han i øjeblikket er den eneste tekster i Danmark, der arbejder med tyrkisksproget oversættelse. Det kan være en fordel at have sin niche, men er til gengæld hårdt ikke at have nogen kollegaer at sparre med. Og ikke mindst må det give etiske overvejelser i forhold til de vægtninger, der altid vil ligge i enhver oversættelse.
Amalie Foss, Ümit Özturk, Claus Kragh og Andreas Marckmann
Andreas Marckmann fortalte om den efterhånden ret udbredte praksis med at bruger maskiner til at generere artikler om alt fra fodbold til boligindretning. Den sproglige kvalitet er ringe og opfindsomheden lille, men der er muligvis penge at spare for redaktørerne. Marckmann mente, at vejen frem som oversættere var at fokusere på det, vi er gode til, nemlig kvaliteten. Kragh supplerede med ideen om at lave et engelsksproget nyhedsmedie, som dækkede de nordiske lande – fordi “alle er jo interesserede i at lære noget af vores velfungerende samfund, men ingen ved, hvad der foregår, hvis vi insisterer på vores nordiske sprog”.
Både Kragh og Marckmann fokuserede stort set udelukkende på forbrugervinklen i kampen for at bevare den mangfoldighed i nyhedsdækningen, som er afgørende for ægte oplysning og demokratisk debat på et sobert niveau. Mulige statslige tiltag eller en ændret sprogpolitik blev ikke nævnt.
Alle må hjælpe til
I samtalen om “Litterær oversættelse som kulturpolitik” deltog direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Karen Skovgaard-Petersen, formand for Dansk PEN og oversætter Per Øhrgaard og redaktionschef for oversat skønlitteratur på forlaget Gyldendal Andrea Fehlauer. Moderator var lektor i italiensk og oversætter Hanne Jansen. Samtalen drejede sig især om, hvordan man sikrer en fortsat mangfoldighed i udgivelsen af oversat (skøn)litteratur på dansk.
Hanne Jansen, Andrea Fehlauer, Per Øhrgaard og Karen Skovgaard-Petersen
Bogmarkedet er presset af store udenlandske aktører som bl.a. Amazon, hvor bøger på engelsk kan købes meget billigt, og hvor det derfor kan være vanskeligt at forsvare udgifterne til oversættelse og redaktion fra andre sprog. Det presser både oversættelser fra engelsk, fordi læserne tit mener at kunne læse bogen lige så godt på originalsproget, men også mangfoldigheden af de sprog, der udgives fra. Karen Skovgaard bidrog med et historisk perspektiv ved at forklare, hvordan Holberg bl.a. havde slået til lyd for en nyskrivning af litteratur på dansk, frem for “kun” at oversætte de klassikerne fra antikken. Andrea Fehlauer appellerede til, at alle, også oversætterne, var med til at kæmpe for den sproglige og kulturelle mangfoldighed i de skønlitterære udgivelser, og hun hyldede mikroforlagene for deres mod til at prøve nye veje og tage chancer.
Det er også værd at hylde, men man må håbe, at lidt af det mod smitter af på de større forlag, som jo har væsentlige større muskler hvad angår markedsføring og netværk. Og som derved har nemmere ved at nå bredere ud. Måske mangler der også en større forståelse for og respekt for den sproglige og kulturelle mangfoldighed i uddannelsessystemet – hvilket igen taler for en mere aktiv sprogpolitik, så læserne tidligt opdrages til større nysgerrighed. Det er nok heller ikke til at komme uden om bedre støtteordninger til litteratur fra mindre sprog, hvis vi stadig skal have den slags tilgængeligt på dansk i fremtiden.
Kontekst er altafgørende
Dagens sidste samtale “Sprogpolitiske barrierer og kanaler for kommunikation” blev afholdt på engelsk med titlen “Language policies: Communication channels and barriers”. Her deltog Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, fundraiser Sharda Sekaran fra Translators Without Borders og adjunkt Marta Kirilova fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU. Moderator var konsulent Jørgen Christian Wind Nielsen fra Forbundet Kommunikation & Sprog.
Jørgen Christian Wind Nielsen, Marta Kirilova, Sharda Shekaran og Morten Sodemann
Marta Kirilova er i gang med et forskningsprojekt om tolkning i den offentlige sektor, og hun forklarede, hvordan der mangler forståelse for, at tolke har brug for en stærk forståelse af og indføring i konteksten, hvis de skal udføre deres arbejde ordentligt. Det er ikke nok at kunne de leksikalske dele af et sprog, hvis man ikke forstår, hvad der foregår på det ikke-sproglige niveau. Det kender Morten Sodemann til i sin praksis, hvor han forsøger at uddanne tolke i at forstå de kulturelle referencerammer for både patient og læge i samtalerne i sundhedsvæsnet.
Begges anbefalinger kan koges ned til, at man bruger god tid på at uddanne tolkene inden for det specifikke fagområde og desuden giver dem en større sikkerhed i ansættelsen. Det tager naturligvis længere tid, men man undgår potentielt livstruende misforståelser inden for fx sundhedsvæsnet og retssystemet. Sharda Sherakan genkendte problematikken fra sit arbejde organisationen Translators Without Borders, hvor oversættere stiller deres viden til rådighed for mennesker i katastrofe- og krisesituationer. Alle tre forklarede desuden, hvordan det er en stor fordel, at man kan engagere tolke via videolinks, så den enkelte tolk kan udnytte sit kompetenceområde til fulde og ikke bruge en masse unødig tid på at rejse.
Tak for i år
På samme måde må man sige, at det på årets Hieronymusdag var muligt at få endnu flere deltagere end vanligt til at se med via livestreamingen. Samtalerne blev desuden optaget og ligger tilgængelige til syn eller gensyn via YouTube her, eller de kan ses enkeltvis ved at trykke på overskrifterne i programmet på Hieronymusdagens hjemmeside.
Babelfisken takker for invitationen og det meget vellykkede arrangement, som trods omstændighederne var både tankevækkende og inspirerende. Trods alt håber vi dog, at der til næste år igen bliver mulighed for en dag med lidt større bevægelsesfrihed mellem gæsterne. Men online-delen er absolut værd at holde fast i, så også folk langt fra København kan følge med.
De flinke medhjælpere: Freja Skotte Friis-Holm, Siri Rønne Christiansen, Siri Nordborg Møller og Marie Matilde Stasig Mørk.
Arrangørgruppen bag Hieronymusdagen består af Hanne Jansen og Siri Rønne Christiansen fra Københavns Universitet, Amalie Foss fra Forum for Billedmedieoversættere, Jørgen Christian Wind Nielsen fra Kommunikation & Sprog og Birthe Lundsgaard fra Dansk Oversætterforbund.
Hieronymusdagen støttes af Forbundet Kommunikation og Sprog, Dansk Oversætterforbund, Forum for Billedmedieoversættere, Subline, Dansk Journalistforbund, Københavns Universitets Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og Statens Kunstfond.
Jeg tvivler ikke på den konkurrence danske oversættelser må stå op imod så længe danskerne bliver stadigt bedre til at læse og forstå engelsk og derfor gerne foretrækker at købe engelske originalværker f.eks. i UK via Abebooks.
Af grunde, der er mig ubekendte, har et betydeligt antal engelske boghandlere dog her gennem de seneste måneder hævet deres fragtpriser dramatisk. Fragtprisen for en alm. paperback er i mange tilfælde hævet fra £ 4.9 op til min. £ 16 og ikke så få forlanger nu mellem £ 20 og £ 55 – det kan alt andet lige ikke andet end fratage enhver køber lysten til at handle ved udsigten til at blive opkrævet mellem 150 og 550 DKR. i fragt.
Hvad der sker efter UK´s endelige BREXIT pr. ult. 2020 … og Amazons indtog på det danske marked … ja ??