Fire meget veloplagte oversættere stillede op til Hieronymusdagen i Aarhus med hver deres indfaldsvinkel til temaet ”At oversætte universer”. Sara Ejersbo fortalte om, hvordan det er at oversætte et værk, Hunger Games af Suzanne Collins, som tusinder af fans venter på, og som skal være færdigt inden for en deadline, der på det nærmeste er umulig at overholde, særligt når man udsættes for alle mulige benspænd undervejs.
Svært er det også, når originalmanuskriptet samtidig skal behandles som en statshemmelighed, som der under ingen omstændigheder må lækkes noget fra, og som ikke må downloades og gemmes på computeren, ikke engang af oversætteren, som i stedet må arbejde med bogen via et link, der kun holder dokumentet åbent, så længe skærmen er aktiv.
Når det handler om engelsksprogede superbestsellere, er de danske forlag altid afhængige af at udgive på samme dato som de amerikanske/engelske forlag, for ellers risikerer man at tabe læsere, som ikke gider vente på oversættelsen, men køber den engelske i stedet, for ofte har de også set den engelsksprogede film og læser måske endda hellere bogen på originalsproget. Det kan være en stressende, men – ifølge Sara – også meget sjov proces at være med til.
Lorens Juul Madsen fortalte levende om, hvordan det har været at oversætte italienske Hugo Pratts tegnede universer, og om bevidst at vælge, at man ikke vil forholde sig til tidligere forlæg, men skabe sit eget sprogunivers – og få lov til det! Han gjorde sig overvejelser over, om det i dag er muligt at nå de yngre læsere med Hugo Pratts kendte figur Corto Maltese, eller om han kun er for gamle kendere, som har elsket det gammeldags, hårdkogte sprog og det temmelig teksttunge univers?
Hugo Pratts streg er derimod langt fra tung, men derimod imponerende let og præcis, og man fik stor lyst til at fordybe sig yderligere i nogle af de mange flotte udgaver af hans historier. Lorens gav mange gode eksempler på, hvor stor og ikke mindst sjov en udfordring det kan være for en oversætter at skulle oversætte tekst, som primært er dialogbaseret – og sammenlignede meget oplagt med genren graphic novels, som på mange måder er en udvidelse af tegneseriengenren.
Japanskoversætteren Mette Holm gav et glimrende indblik i, hvor svært det er at oversætte fra japansk under til tider vanvittige vilkår, der resulterer i tilsvarende vanvittige problemer. Det er fx svært at lade en japansk film dubbe af én person og senere forsøge at sammenkøre dubbingen med en dansk undertekstning lavet af en anden, i dette tilfælde en professionel oversætter som Mette. Personerne viste sig slet ikke at sige det samme!
Mange af dilemmaerne ved oversættelse fra et så fremmedartet sprog blev belyst; oversætteren er som regel den eneste, der kan sproget, så ingen af de andre, der er involveret i den sproglige side af filmens tilblivelsesproces, har mulighed for at forholde sig til hans/hendes overvejelser. Engelske oversættelser af japanske film kan gribe forstyrrende ind i den danske oversætters kreative proces, fordi der er mange ting, man ikke må lave om, når det én gang er oversat til engelsk, heller ikke selvom man har en bedre løsning, der passer ind i et dansk univers. Mette Holms beskrivelse af oversætterens konstante dans med redaktører, forlæggere og filmmagere var vældig underholdende og bragte blandt andet interessante spørgsmål op om, hvor stor betydning et godt redaktør-oversætter-forhold har, særligt når man oversætter fra et sprog, som ens redaktør(er) ikke kan læse.
Signe Lyng rundede på fornem vis arrangementet af med et oplæg om George R. R. Martins romanunivers, som ligger bag successerien Game of Thrones. Også hun tog fat i problemet med at oversætte noget, som dels er helt enormt populært, så man derfor har en yderst stram deadline og fans, der ånder én i nakken, og som også har ’forgængere’ i form af tidligere bøger, hvor andre oversættere allerede har bygget universet op med alt, hvad dertil hører af oversættelser af navne, steder, magiske artefakter osv. Signe fortalte levende om sine overvejelser undervejs i oversættelsesprocessen og om, hvordan man ofte tror, man har en all round-løsning, som overordnet går ud på at være konsekvent, men efter ganske få sider støder man allerede på problemer, som en nok så konsekvent holdning ikke sådan lige kan få bugt med.
Hvis jeg fx bestemmer, at jeg vil oversætte alle navne på lande og steder, hvad gør jeg så med ”The North”? ”Norden” er jo ligesom taget, og det her er jo et fantasiunivers, så det bliver noget rod, hvis tingene pludselig hedder noget, der eksisterer i den virkelige verden. Signe fik frie hænder til at skabe sin version af universet og behøvede ikke at forholde sig til forlæggene, men det er bestemt heller ikke nemt at være pioner nummer to! Det blev en tour de force i oversætterens kvaler, skiftende overvejelser og anledningsvise fuldstændigt geniale indfald og løsninger!
Alt i alt en inspirerende og tankevækkende Hieronymusdag i Aarhus, og det forlød under velkomsten, at arrangørerne regner med, at det ikke bliver sidste gang, den skal fejres i Aarhus – det er vi meget glade for at høre! Tak til dem og til de gode oplægsholdere; vi glæder os alle til at gentage succesen næste år.