Den 29. august blev der afholdt generalforsamling i DOF. På grund af coronasituationen fandt den sted i Vartovs store sal for at sikre passende med luft mellem de deltagende, og forsamlingen var noget mere sluttet end sædvanligt.
DOF’s afgående formand, Ulla Lauridsen
Det store punkt på dagsordenen var formandsskiftet. Ulla Lauridsen takkede af efter knap tre år på posten – inklusive et påtvunget ekstra halvår, fordi coronaen også udsatte generalforsamlingen – og blev hyldet med klapsalver.
Hun fremhævede i sin beretning de seneste års frugtbare arbejde med Oversætterrådgivningen. Hjemmesiden er ikke kun til gavn for oversættere med kontrakt-, honorar- og rettighedsspørgsmål, men også for DOF’s bestyrelse, som gennem de mange spørgsmål, der stilles, får et bedre indblik i, hvordan vilkår og virkelighed ser ud for oversættere i dag.
”Det, jeg er mest stolt af at kunne præsentere fra min formandstid, er vores moderne modelkontrakt 2020,” fortsatte Ulla Lauridsen. ”Den er resultat af et længerevarende samarbejde imellem bestyrelsen, juristen, Morten Visby og i øvrigt forlaget Gutkind, som var med til at lægge sidste hånd på udformningen.” Forlagskontrakten ligger ligeledes tilgængelig på Oversætterrådgivningen og kan downloades her.
Efter gennemgang og enstemmig godkendelse af sidste årsregnskab og kommende års budget (også forestået af Ulla Lauridsen, da kasserer Svend Ranild desværre var forhindret), præsenterede Juliane Wammen sit kandidatur. Hendes tale havde fællesskabet som sit centrale omdrejningspunkt:
Juliane Wammen er DOF’s nye formand.
Foto: Tim Flohr Sørensen
”Fra jeg meldte mig ind i DOF i 2013, har det været et sted, der gjorde, at jeg ikke følte mig alene i mit fag. Allerførst i konkret social forstand, da jeg som nytilflytter i Aarhus fandt et helle blandt de søde mennesker til stambordet. Senere i Forfatterforeningens hovedbestyrelse, hvor det gik op for mig, hvor givende og nyttigt det er at være fælles om at kæmpe for tingene, på tværs af faggruppernes skel. For litteratur og bedre vilkår for de udøvende er vi jo alle sammen dybt optaget af. Og senere endnu i DOF-styrelsen, fra 2014, hvor jeg kunne være med til at kæmpe for oversætterne specifikt – vores kontrakter, kreditering og synlighed.
Senere har jeg været med i flere oversættelsesprojekter: Babelfisken, Hieronymusdagen, Oversætterleksikon og VerdenOversat – vis mig et projekt, og se om jeg kan holde mig fra det! – samt det internationale samarbejde i CEATL, hvor verden lige blev 29 gange større, og Kunstfondens legatudvalg, hvor litteraturens kvalitet og værdi blev afgørende, også politisk.
Alle de steder har jeg erfaret, at det er bedre, langt bedre, og stærkere, at være en del af et fællesskab. Det er en hård erkendelse, når man er et bedrevidende og introvert menneske, der faktisk helst vil have lov at passe sig selv, og mener, at det sådan set er nemmest lige at gøre tingene selv. Men det er sandt. Og jeg tror ikke, jeg er den eneste i den her forening, der har det sådan.
Vores fag bliver ofte overset – det ligger i sagens natur – og på én måde er det også helt som det skal være. Men på mange, mange andre måder er det ikke. For det er et fantastisk og inspirerende fag, der breder sig ud over og har betydning for så mange områder af litteraturens verden – sprog og kultur, møder mellem mennesker i kunsten, adgangen til andre verdner og tænkemåder. Og sagen er, at der ikke er andre end os, i den her forening, der taler vores sag for alvor, taler faget op. Det gælder på forlagene, i Kunstfonden, på sproguddannelserne, i kulturpressen og blandt kulturpolitikerne.
Jeg vil gerne have, at DOF bliver ved med at gøre lige præcis det. Vi gør det allerede, vi fortæller om faget ved enhver given lejlighed, vi får lavet nye, anstændige aftaler med forlagene, til gavn for alle, og vi husker de andre autorer på, at vi er en uomgængelig del af fødekæden, hvis vi alle sammen skal komme lidt længere ud i verden. Vi skal blive ved med at råbe højt, selvom det ligger mange af os fjernt, og vi skal være stolte af, hvad vi gør.
Og så vil jeg have, at vi skal blive ved med at være et sted, hvor man kan gå hen, når man synes, man står alene: både for at få hjælp med konkrete ting, og for at mærke den mere luftige, men så utrolig vigtige fornemmelse af sammenhold og fællesskab.
DOF er så vigtigt et sted, for faget og for mig personligt. Og derfor stiller jeg op som formand.”
Juliane Wammen blev efter håndsoprækning og fuldmagtssammentælling enstemmigt valgt til ny formand. Her fra redaktionen takker vi Ulla for alt hendes hårde arbejde og ønsker vores medredaktør Juliane tillykke og god vind med endnu et vigtigt projekt at tage sig af.