– Fortsættelse af Babelfiskens krediteringsundersøgelse 1. del: Medierne
Af Mette Olesen
20 skønlitterære forlag – af alle typer fra mikro- til de største – har besvaret Babelfiskens spørgsmål vedrørende oversætterkreditering. Vældig udførligt, helt kortfattet eller midt imellem, men generelt meget relevant og med stor imødekommenhed. Tak til dem!
Her bringer vi først en kort resumerende konklusion, derefter, for særligt interesserede, en (meget!) længere, nærmere gennemgang af de enkelte spørgsmål, med uddrag af forlagenes svar i vilkårlig rækkefølge.
De deltagende forlag: Forlaget Arvids, Batzer & Co, Epilog, Etcetera, Gads Forlag, Grif, Gutkind, Gyldendal, Jensen & Dalgaard, Klim, Kristeligt Dagblads Forlag, Lindhardt og Ringhof, Modtryk, Multivers, Palomar, People’s Press, Politikens Forlag, Silkefyret, Turbine, Vandkunsten.
KONKLUSION
Undersøgelsen viser først og fremmest en stor velvilje fra forlagenes side med hensyn til at synliggøre oversætterne. Særlig glædeligt er det at læse kommentarerne om at det ikke kun er i oversætternes egen, men også forlagenes og hele branchens interesse at nævne os. Når det alligevel glipper indimellem, hos nogle mere end hos andre, er det svært at sige hvorfor. Babelfisken havde forventet at det havde noget at gøre med forlagets størrelse, men det er ikke så enkelt.
Formidlingen til pressen er ifølge forlagene selv – uanset størrelse – ret konsekvent, følgelig skulle det være hos medierne at det smutter. Jf. krediteringsundersøgelsens 1. del angiver flere avisredaktører imidlertid at deres manglende oversætterkreditering skyldes manglende information fra forlagene …
Med hensyn til situationen hos netboghandlerne gør det ingen forskel om forlagene benytter sig af BogPortalen eller ej – her er det åbenbart netboghandlerne der vælger ikke at bringe oversætteroplysningen. Hvad kan der gøres ved det? En tredje krediteringsundersøgelse blandt boghandlerne? En henvendelse fra DFF/DOF? En storm af brugerhenvendelser? En redaktør sammenfatter denne situation på en måde som Babelfisken fuldstændig tilslutter sig:
Vi vil i øvrigt gerne opfordre til, at boghandlere på nettet angiver oversætternes navne. Fx oplyses mange detaljer på en bogs post på Saxo, men ikke oversætter. Vi leder ofte efter oversætternavne og må på bibliotek.dk for at finde dem.
Manglende oversætternavne på forlagenes hjemmesider er delvis forbundet med forlagets størrelse, da landets fire største forlag har systemer der automatisk forsyner hjemmesiden med den nødvendige information. Nu skulle det fungere fint mht. oversætterkreditering hos alle disse fire forlag; hos et af dem bemærkede Babelfisken at oversætterne konsekvent manglede, og henvendte sig til forlaget der straks og meget venligt svarede at det vil blive ordnet. Tusind tak for det! Oversætterne er generelt også meget synlige på de øvrige forlags hjemmesider.
De forholdsvis få forlag der nævner de sociale medier, hører til blandt de mindste, bortset fra ét af de allerstørste, men her er de små forlag generelt mest aktive og også mest opmærksomme på at få oversætteren med. Forhåbentlig vil alle forlagene fremover have større fokus på oversætterne på de sociale medier. Et andet område hvor især små og mindre forlag udviser stor åbenhed og kreativitet, er når det gælder kreditering af oversætteren på bøgernes omslag. Er en ny trend mon så småt på vej?
Ud fra forlagenes – i øvrigt meget positive – modtagelse af den nye modelkontrakt, bør det måske genovervejes hvordan forlagene kan kreditere oversætteren ved markedsføring af bogen.
En særlig tak til den forlægger der slutter af med at minde om noget vigtigt: Alt dette gælder i den ideelle verden; i den virkelige verden sker der fejl og forglemmelser à la “denne bog er garanteret fri for tyrkfejl …”! Det gælder også for Babelfisken. Kommentarer og rettelser af alle slags, fra alle, er derfor også velkomne her.
Herunder følger en detaljeret gennemgang af forlagenes svar på de i alt fem spørgsmål.
VIGTIGHED
De deltagende forlæggere og redaktører blev først spurgt hvor vigtigt det er for dem at oversætteren synliggøres. De svarer samstemmende at det er
vigtigt; vigtigt!; meget vigtigt; ekstrem vigtigt; yderst vigtigt; afgørende vigtigt; vigtigt/betyder meget, helt klart; naturligvis enormt vigtigt; selvfølgelig vigtigt; kan selvfølgelig kun svare ja til om det er vigtigt; vigtigt, forfatteren er selvfølgelig vigtigst, dernæst oversætteren og forlaget; afgørende; altafgørende; indlysende; selvfølgelig skal de krediteres ordentligt; Vigtigt – det er en del af det danske værk.
Et enkelt forlag svarer meget sympatisk, omend lidt uden for rammerne af spørgsmålet: Vi krediterer altid på titelblad. 🙂
Cirka halvdelen af forlagene uddyber hvorfor de synes det er så vigtigt:
Oversætteren er den, der kender bogen bedst, og tit bogens vigtigste ambassadør. Det er også ofte oversætteren, der ligefrem har foreslået udgivelsen af bogen på dansk. Vedkommende fortjener i sagens natur at blive fremhævet. […] generelt nævner vi oversætteren, og dennes bedrift, hvad det jo altid er at oversætte en bog – til en typisk meget lav timeløn – så ofte som muligt;
Oversætterne er vigtige samarbejdspartnere for os […]. Derfor er det naturligvis også vigtigt for os, at deres navne fremgår i forbindelse med udgivelsen af oversatte værker;
[Forlaget] finder at oversætteren har en afgørende betydning for værkets udgivelse på dansk hvorfor det er indlysende at oversætter nævnes;
Det er altafgørende. Det er jo takket være oversætteren, at værket overhovedet kan læses på dansk. Og det er oversætterens store arbejde, der ligger bag, så selvfølgelig skal vedkommende krediteres for det;
Vi værdsætter oversætterne og selvfølgelig skal de krediteres ordentligt i bogen og i forlagets kommunikation til omverdenen;
[Forlaget] har fra begyndelsen ønsket at anerkende oversætternes arbejde med tidssvarende aftalevilkår og tydelig kreditering.
Tre forlag peger desuden på at det ikke kun er af hensyn til oversætterne, men lige så meget til gavn for forlaget selv og forlagsbranchen generelt, at gode oversættere bør synliggøres:
Vi bruger dygtige og kompetente oversættere til vores oversatte bøger, og både for deres og vores skyld skal navnet optræde. Vi vil gerne associeres med den dygtige oversætter, og de vil (forhåbentlig) gerne associeres med [forlagets] gode udgivelser;
Det er vigtigt jeg kan være med til at formidle dygtige oversættere til kollegaer og andre i branchen, hvilket jeg ikke holder mig tilbage med!;
En god oversættelse er alfa og omega hvis en bog skal formidles optimalt.
FORMIDLING TIL HVEM?
Spørgsmål 2 vedrører hvem forlagene formidler oversætteroplysningen til. I udgangspunktet angiver cirka halvdelen at de formidler navnet til alle, altid:
Det korte svar er alle;
vi synliggør altid oversætteren ved oversatte værker. […] Vi formidler oversætterens navn i alle sammenhænge, hvor vi skriver ud om den oversatte bog. [til] alle, som vi sender information om bogen til;
Jeg husker ikke en situation, hvor vi har valgt oversætterens navn fra;
Oversætteroplysningen ligger som en standardoplysning i alle vores systemer både i huset, og dem vi sender ud;
Jeg sørger for i al mit materiale/kataloger at nævne oversætteren;
[i pressemeddelelse og] i alle andre sammenhænge hvor værket nævnes;
Oversætterens navn anføres [… ] på bogens titelside og i alt det materiale, som udgår fra forlaget; så i princippet til alle, der kommer i berøring med bogen;
Oversætterens navn nævnes […] på alt skriftligt materiale; Oversætteren [er] med i al information om værket […]
Svarene uddybes med henvisning til tre hovedområder : presse, salg, formidling til læserne – det sidste via hjemmesider, sociale medier, bibliotekerne og selve bogen.
Til det formål nævner fire af de adspurgte forlag deres ”database” eller”system”:
vores forlagssystem, som er sat op til at fodre alle kanaler […] med oversætterkreditering;
Oversætteren står i vores database, så snart en titel bliver oprettet heri, og er dermed med i al information om værket lige fra pressebrev, på pressesite og vores hjemmeside til boghandlerdata;
Vores forlagssystem fodrer hjemmeside, onlineboghandlere, BogPortalen etc., og det er også herfra oplysningerne trækkes til kataloger, pressetekster og andre metatekster. Her er oplysningene tilgængelige så snart vi har indgået kontrakt med oversætter;
Oversætteroplysningen ligger som en standardoplysning i alle vores systemer både i huset, og dem vi sender ud. […] Vi er et forlag af en størrelse der gør, at vores systemer skal kunne den slags, så det ikke ligger hos den enkelte medarbejder;
Det sidste citat herover tyder på at det er blandt de store forlag, at et sådant system findes – citaterne stammer netop fra fire af landets største.
Pressen
Hvad angår formidlingen til pressen, melder ét forlag klart og tydeligt ud: Vi sætter ikke oversætterens navn på pressemeddelelser, og generelt bruger vi sjældent oversætteren i PR-sammenhænge. Alle de andre deltagere i undersøgelsen svarer at de nævner oversætteren i deres pressemateriale, til litteraturredaktionerne og/eller anmelderne. En forlægger præciserer: – så de ikke har nogen undskyldning for at undlade at nævne oversætterens navn i forbindelse med omtale eller anmeldelse af en oversat bog. En anden tilføjer: Ved kontakt med journalister beder forlaget om at oversætters navn nævnes.
En enkelt forlægger minder i øvrigt om at oversætternavnet også bør formidles til arrangører af forfatterarrangementer, oplæsning, litteraturfestivaler m.v. … Ja!
Salg: boghandlerne, modelkontrakten
Tre forlag nævner, uden at præcisere hvem modtageren er, at oversætteren synliggøres i forbindelse med salg generelt, i markedsførings- og salgsmateriale overalt hvor det er relevant. Det vil næsten altid være relevant; i salgsmaterialet; [til] alle salgskanaler
Mere specifikt kan kan oversætterens navn jf. følgende svar optræde sammen med boginfo sendt direkte til fysiske boghandler:
til forhandlerne (i vores salgsmateriale);
på salgsark til boghandlerne;
i markedsføringssmateriale der stilles til rådighed for boghandlere til eksempelvis kataloger;
[oversætternavnet står altid i vores] data til boghandlen; Pressemeddelelsen går ud ikke bare til pressen, men også til boghandlerne;
oversætterens navn [indgår] i salgspræsentationer, som vores salgsansvarlige bruger til at indsælge bøgerne hos boghandlerne.
Vedrørende salg håbede Babelfisken især at få opklaret hvordan oversætteroplysningen når ud til netboghandlerne – eller rettere sagt hvorfor den så sjældent når derud! Det var derfor en stor oplevelse for Babelfiskens udsendte at blive præsenteret for fænomenet BogPortalen! En salgsportal som informationen om bøgerne sendes igennem ud til boghandlerne og derfra videre til læserne – forhåbentlig med oversætterens navn.
BogPortalen nævnes af i alt 4 forlag, fra det største over to mellemstore til en enkvindesvirksomhed; det afhænger altså ikke af forlagets størrelse, om det bruger BogPortalen. Og selvom de andre forlag ikke nævner portalen, kan de selvfølgelig også tænkes at anvende den.
En forlægger anbefaler nævnelse på BogPortalen, som jo sender information direkte videre til netboghandlerne. Ikke sjældent har jeg set en bog hos en netboghandel og undret mig over, hvem der mon har oversat!
En anden forklarer: Derudover registrerer jeg navnet i boghandlernes salgsportal BogPortalen i et særligt felt, ”bogens oversætter”. Det betyder, at navnet fremgår, når boghandleren går ind og bestiller bogen, og det er samme oplysninger, der ryger ud i netboghandlerne.
En tredje: Vi oplyser [oversætternavnet] i metadata i BogPortalen og i PubHub, men om de enkelte onlineplatforme trækker den oplysning med over, er op til dem.
Det sidste citat herover er særlig interessant: Selvom forlagene informerer om oversætten via BogPortalen, er der åbenbart ingen garanti for at netboghandlerne bruger informationen og formidler navnet videre.
Mht markedsføring er det i øvrigt interessant at læse forlagenes svar på spørgsmål 5 som vedrører den nye modelkontrakt (mere herom senere): Hvordan forholder forlaget sig til en eventuel forpligtelse til at anføre oversætterens navn i markedsførings- og/eller pressemateriale? Her nævnes nemlig nogle vanskeligheder med oversætterkreditering og marketing:
[oversætterens navn oplyses] Ikke i vores markedsføringsmateriale (på plakater, i annoncer etc) medmindre der bringes tekstuddrag, så gør vi;
Hvis det [… ] drejer sig om decideret marketingsmateriale, fx annoncer, bannerreklamer, katalogtekster hvor pladsen er stærkt begrænset, føler forlaget sig ikke forpligtet til at nævne oversætterens navn;
Mht markedsføringsmateriale såsom annoncer har jeg måske lidt svært ved at se det i praksis – de er jo som regel billedbårne uden så meget tekst eller mere ”teknisk” info;
Det kan dog blive svært i praksis at gøre det i alt markedsføringsmateriale;
I markedsføringsmateriale er det sværere at forpligte sig på, at navnet altid skal indgå – fx vil det ikke fungere i de fleste trykte annoncer, men kan fungere godt i markedsføring i opslag (men generelt ikke i stories osv) på de sociale medier.
Mere om modelkontrakten senere …
Læserne: hjemmesider, sociale medier, biblioteker, bogen
Hjemmesider
Forlagenes hjemmesider (med tilhørende nyhedsbreve) fungerer som ”elektroniske kataloger” hvor bøgerne præsenteres, og oftest også som butik hvorfra bøgerne kan bestilles direkte. Hjemmesiden er dermed et oplagt sted at formidle oversætternavnet direkte til læserne.
Halvdelen af de adspurgte svarer at oversætteren synliggøres via hjemmesiden – og det sker ganske rigtigt meget konsekvent hos disse forlag. Derudover nævner seks forlag ikke deres hjemmeside, men åbenbart ved en forglemmelse, for de husker også altid – eller næsten altid – oversætternavnene her.
En af forlæggerne benytter endda hjemmesiden til ekstra fremhævelse af oversætteren: På hjemmesiden er der desuden en kategori der hedder ”Oversættere” hvor forlagets oversættere beskrives kort.
En forlagsredaktør svarer lidt hurtigt: derudover viser vi [oversætters navn] på vores hjemmeside under den pågældende titel. Det gør forlaget ganske rigtigt … men kun indimellem.
To mikroforlag nævner slet ikke oversætterne på deres hjemmeside:
Hos det ene synes det at være i tråd med følgende overvejelser hos forlæggeren:
jeg tænker som udgangspunkt mest på mine kolleger, og folk i branchen, og ikke så meget læserne. Mener det må være væsentligt at oversættere bliver belyst ift. tanke om flere opgaver (ikke at det er helt uden betydning, at en læser kender en oversætter, men tænker umiddelbart det første er vigtigere).
Den anden forlægger har på sit nystartede forlag hidtil kun udgivet to udenlandske værker – hvis oversætter ikke nævnes på hjemmesiden, ifølge forlæggerens eget udsagn af misforstået beskedenhed fordi oversætteren er ham selv J
Sociale medier
Af de i alt otte forlag der nævner de sociale medier, hører ét til landets største, et er mellemstort, de øvrige mikro-/ små forlag. To af dem tager forbehold for forglemmelser:
Generelt halter vi lidt mere på de sociale medier […] Her kan det glippe;
[oversætteren nævnes] på sociale medier i forbindelse med egne opslag (som hovedregel, undtagelser kan forekomme);
Jeg gør det ikke hver eneste gang jeg laver et opslag, eks. på insta, men gør det som minimum altid når et værk skal lanceres!
Jf ovenfor om modelkontrakten nævner det mellemstore forlag at oversætternavnet
kan fungere godt i markedsføring i opslag (men generelt ikke i stories osv) på de sociale medier.
Endelig er én forlægger meget opmærksom:
Og endelig nævnes oversætteren også i opslag på de sociale medier. Det er meget, meget ærgerligt, at det ofte glemmes (eller bevidst udelades?) i medierne – jeg gør alt, hvad jeg kan, for at formidle det.
Bibliotekerne
Bibliotekerne er selvfølgelig enormt vigtige som steder hvor oversætterens navn, via deres kataloger på nettet, kan formidles videre til læserne.
Bøgere sendes helt præcist til DBC, Dansk Bibliotekscenter, som registrerer titlerne med tilhørende information til nationalbibliografien/bogfortegnelsen.
En forlægger er så venlig at uddybe:
Specifikt i forhold til bibliotekerne: Her er det dansk bogfortegnelse, der registrerer oplysningerne om bogen i deres system ud fra det fysiske eksemplar, de modtager. Jeg har aldrig været ude for, at oversætteren er blevet glemt her.
En anden svarer at hun formidler oversætternavnet til Nationalbibliografien – som den danske bogfortegnelse er en del af, og en tredje: Bibliotekerne modtager bog til registrering, så sørger de selv for resten.
Et fysisk eksemplar af bogen skal åbenbart sendes til bibliotekerne. Hvis det vil sige at oversætterinformation ikke kan formidles automatisk via de store forlags ”systemer”, betyder det at forlagene alligevel husker det: Ni af de 20 forlag nævner eksplicit at de sender oversætternavnet sammen med den øvrige boginfo til bibliotekerne, men formidlingen til bibliotekerne er sandsynligvis underforstået hos de øvrige, for det er stadig på www.kb.dk, www.library.au.dk og www.bibliotek.dk at man stort set altid kan finde oversætteroplysningen når alt andet glipper.
Bogen
Men frem for alt er det via den fysiske bog at oversætteren synliggøres for læseren, i og med at vedkommendes navn trykkes i selve bogen. Undersøgelsens spørgsmål 4 angår placeringen af oversætterens navn i eller på bogen, dvs hvorvidt forlagene nævner oversætteren andre steder end på titelbladet og/eller i kolofonen (som generelt påkrævet ifølge kontrakten) – fx på bogens omslag.
De fleste forlag begrænser sig stadig til bogens titelblad og kolofon, enkelte uddyber:
Jeg synes stadig ubetinget, at det er forfatteren, der skal belyses. Det skriver jeg ikke for at negligere en oversætters arbejde […] forfatteren er den vigtigste person at formidle på et omslag til læseren […] mens det som sagt stadig er et forlags ansvar at formidle, hvor dygtige [oversætterne] er, og fremhæve deres prisværdige arbejde;
jeg synes ikke om at oversætterens navn optræder på bogens forside, bogen er forfatterens værk;
Nogle er ikke helt afvisende over for andre muligheder:
Brug af oversætterens navn på omslaget er en angelsaksisk tradition […] Vi har ikke umiddelbart planer om at gøre dette […], men der kan være enkelte tilfælde, hvor det giver mening;
Der kan være lidt forskellig tradition inden for børnelitteratur, nonfiktion og skønlitteratur;
I visse tilfælde vælger vi at lade oversætterens navn fremgå af omslaget. Dette er dog ikke standardpraksis;
Yes, hvis særlige forhold taler for det,som fx at oversætteren har skrevet forord.
Og nogle overvejer faktisk at gøre det til fast praksis at nævne oversætteren på omslaget/omslagsflappen:
når det giver mening layoutmæssigt, placerer vi også gerne oversætterens navn på bogens omslag. […] Og det er afgjort noget, vi vil forholde os aktivt til muligheden for i fremtiden. Til tider kan det af praktiske hensyn være svært at få plads til oversætterens navn på forsiden.[…] Men det vil ofte være tilfældet hos os;
Det er under overvejelse at sætte navnet på omslaget (forside eller flaptekst), i og med at det er en ret fin måde at gøre oversætteren mere synlig på;
Vi er lige for nylig gået i gang med at bringe ”Om oversætteren”-tekster i oversatte romaner, i den udstrækning oversætteren selv ønsker det, og vil om nogen tid evaluere, om det fungerer godt.
To forlag gør det allerede konsekvent:
[Forlaget] krediterer oversætteren på kolofonsiden og på omslagsflappen (her med korte biografiske oplysninger);
Ud over det som kontrakten forpligter til, har [forlaget] siden 2019 haft den faste praksis at nævne oversætter på forsiden af omslaget, ligesom der på bageste flap er en kort beskrivelse af henholdvis forfatter og oversætter.
En forsigtigt spirende trend for ”alternativ oversætterkreditering”?
MODELKONTRAKTEN
Spørgsmålet var følgende:
”Dansk Oversætterforbund og Dansk Forfatterforening har for nylig udarbejdet en ny modelkontrakt, ifølge hvilken forlaget bl.a. forpligter sig til at anføre oversætterens navn i markedsførings- og/eller pressemateriale (paragraf 7 i kontrakten). Kan du sige, hvordan [forlaget] forholder sig til en sådan forpligtelse?”
Én svarer kort og godt: Vi fastholder vores egen praksis.
En forlægger er helt enig i princippet,
men en forpligtelse til ALTID og uden hensyn til kontekst at anføre oversætterens navn overalt, vil vi nødig påtage os.
Og generelt forholder forlagene sig meget positivt til den nye modelkontrakt (se dog ovenfor under Salg: boghandlerne, modelkontrakten):
Det vil vi i udgangspunktet se positivt på;
det synes kun naturligt og positivt, at denne tilføjelse til modelkontrakten er kommet til – selvfølgelig skal oversætteren nævnes i sådanne sammenhænge;
Absolut positiv;
Det er en udmærket idé der kan medvirke til at det bliver stadig sjældnere at det ikke sker automatisk, eller at det helt glemmes.
Nogle forlag er endda parate til at tage kontrakten/dens krediteringsprincip i anvendelse med det samme:
Jeg og [forlaget] har ingen reservationer i forhold til en sådan forpligtelse, jvf paragraf 7 i den ny modelkontrakt, som vi for nylig har taget i anvendelse mhp udgivelser af oversat litteratur fremover;
Jeg er først bekendt med dette nu, men bruger den gerne, og forpligter mig gerne til dette;
Det synes jeg, lyder rigtig fint og rimeligt. Det vil blive implementeret i vores kontrakter fremover.
Og næsten endnu bedre: Et forlag er måske blevet ”omvendt”, nemlig det der (jf ovenfor vedr. formidling til pressen) svarede: Vi sætter ikke oversætternavn på pressemeddelelser, og generelt bruger vi sjældent oversætteren i PR-sammenhænge, svarer her:
Den nye modelkontrakt fra DOF er helt ny for mig (tak for at gøre opmærksom på den!) Hvad paragraf 7.1 angår vil vi nok ikke være afvisende for at nævne oversætteren i vores pressemeddelelser.
To svarer at de allerede følger de nævnte principper.
Endelig svarer en af de drivende kræfter bag modelkontrakten:
[Forlaget] har spillet en aktiv rolle i udarbejdelsen af den nye modelkontrakt, og vi føler os således særligt forpligtede til at efterleve dens anvisninger.
To forlæggere kommenterer modelkontrakten således:
Jeg har netop nu læst paragraf 7 igennem, og jeg finder specificeringen “herunder ved udsendelse til anmeldere og bogbloggere samt forlagets egne opslag på hjemmeside” ganske relevant, da “markedsføringsmateriale” alene er bredt og svært at afgrænse […] Det er denne forlægger der fortsætter: Man kunne oplagt også tilføje nævnelse på Bogportalen […];
Det hilser vi principielt velkomment, dog med en tilføjelse i parentes: Men hvad skal sanktionen ved en undtagelsesvis forglemmelse mon være?
– interessante overvejelser som hermed sendes videre til kontraktmagerne!
KREDITERINGSANSVARLIG PÅ FORLAGET?
Endelig bad Babelfisken forlagene om at beskrive proceduren på forlaget mht oversætterkreditering – hvem på forlaget er ansvarlig for at oversætterens navn når ud til de forskellige?
Det giver sig selv mht enmands-/kvindes-forlagene, og gælder også på de andre små forlag at ansvaret ligger hos forlæggeren, eller i et tilfælde Forlæggerne (vi er kun to J);
Andre svarer:
Vi er et temmelig lille forlag, og som forlægger er det overordnede ansvar mit, og jeg ser da typisk al ekstern kommunikation igennem. Kun nyhedsbreve og opdateringer på de sociale medier kan til tider ryge afsted uden en grundig gennemgang fra min side, og det er også oftest her, nævnelsen af oversætteren kan glippe, da de typisk skrives af studentermedhjælpen eller en praktikant med et mere perifert kendskab til bogen. Men generelt synes jeg, vi alle er gode til at huske det;
Vi er et lille forlag, og vi laver alt selv. Jeg procucerer alle bøger, min redaktør står for hjemmeside og nyhedsbreve;
Forlæggeren på et enmandsforlag påpeger: Selv på et lille forlag bør der være en presseansvarlig person […]
En anden tilføjer: Forlaget består jo i praksis af en enkelt person, så det er ikke relevant. Men en fast rutine er en vigtig del af at få oversætternavnet med altid; f.eks. ved faste skabeloner for pessemeddelelser;
De største forlag henviser til deres førnævnte ”forlagssystemer” eller database hvorfra al information sendes ud – se under FORMIDLING TIL HVEM? Her fremgår det bl.a. at den slags system generelt findes hos de største forlag, jf redaktøren der svarede
Vi er et forlag af en størrelse der gør, at vores systemer skal kunne den slags, så det ikke ligger hos den enkelte medarbejder.
En redaktør på et mellemstort forlag henviser måske også til et sådant system i sit svar:
Oversætterens navn er en standardpost på vores pressemeddelelser, som altid sendes med en ny udgivelse til pressen og DBC. De udfærdiges af bogens redaktør. Derudover indgår oversætterens navn i salgspræsentationer, som vores salgsansvarlige bruger til at indsælge bøgerne hos boghandlerne.
De øvrige mellemstore og store forlag svarer mere forskelligt på hvem der har ansvaret for oversætterkrediteringen:
Både redaktører, pressemedarbejdere og administrativt ansatte
Vi er blot fem medarbejdere, så det er et både individuelt og fælles ansvar i forlængelse af de enkelte medarbejderes respektive arbejdsområder (presse, redaktion osv.);
Den enkelte redaktør og presseafdeling;
Redaktøren af bogen;
Titlens redaktør står for formidling af navnet i bogen samt salgsmaterialet, mens webredaktøren står for info på hjemmesiden;
Jf de meget varierede svar er der altså ingen almen forlagspraksis på dette område, hvilket måske er medvirkende til en lidt tilfældig formidling af oversætterinformationen?
Igen mange tak til alle der deltog!
Trackbacks/Pingbacks