Ole Wahl Olsen – En moderne filhellener

Af Pia Johansen

[Artiklen blev bragt første gang i Dansk Oversætterleksikon i januar 2020. Her kan man desuden finde en fuldstændig bibliografi over Ole Wahl Olsens oversættelser. samt kildeliste til anvendt litteratur i artiklen.]

Da Ole Wahl Olsen (1939-2001) i 1958 blev matematisk student, havde han næppe forestillet sig en karriere som litterær oversætter, men straks efter sin eksamen tog han på ”dannelsesrejse” til Grækenland, hvor han blev fascineret af Grækenland – sproget, historien og først og fremmest litteraturen.

Dengang, i Athen 1958, kom han ved et tilfælde i snak med den 39-årige Antonis Samarakis, som viste sig at være forfatter. Hvor bekendt Ole Wahl Olsen i en alder af bare 19 år var med Grækenlands nyere historie, er ikke let at vide, men der kan næppe være tvivl om, at bekendtskabet med Samarakis må have hjulpet ham godt på vej. Anden verdenskrig var uhørt hård mod Grækenland, og grækernes modstandskamp var særdeles velorganiseret med en enorm national modstandsbevægelse. Den havde Samarakis været en del af, og selvom nazisterne havde dømt ham til døden, var det lykkedes ham at flygte og undslippe henrettelse. I kølvandet på krigen fulgte borgerkrig, der varede frem til 1949, og den fik Samarakis til at reflektere dybt over tilværelsen – som græker og som menneske. Man kan forestille sig, at venskabet med den unge dansker har ført til lange og dybe samtaler mellem de to om, hvordan det var at være græker i storbyen Athen anno 1958, hvor fremmedgørelse, håbløshed og uro for fremtiden var det, der først og fremmest optog forfatteren.

Samarakis blev senere oversat til adskillige sprog, og i hans første novellesamling fra 1954, Håb søges, er titelnovellen en universel fortælling om en mand, der i sin desperate søgen efter mening i tilværelsen ender med at indrykke en annonce i et dagblad, hvor han efterlyser håb. Man kan forestille sig, at Ole Wahl Olsen har fået Håb søges præsenteret af Samarakis selv, for den unge dansker besluttede sig for at lære sig nygræsk, så han kunne oversætte fortællingen til dansk. I 1961 udkom Håb søges i Ole Wahl Olsens oversættelse, og det blev begyndelsen til en omfattende oversætterkarriere.

Et næsten ukendt sprogområde

Der er ikke mange danskere, der nu om dage kan nygræsk, og det var der heller ikke tilbage i 1960’erne. Det faktum har formentlig været både en fordel og en ulempe Ole Wahl Olsen, lige som det også er i dag for oversættere af græsk litteratur. På den ene side er det et problem, når næsten ingen andre end oversætteren selv er i stand til at indkredse et bestemt sprogområdes kvalitetslitteratur, for derved er det uhyre vanskeligt at finde forlag, der ser relevansen af at udgive den i oversættelse. Derfor er oversætteren nødt til at agere redaktør på forlagenes vegne – en rolle der ikke nødvendigvis bærer frugt, selvom der er forfattere, hvis værker er både vedkommende og fængende for et dansk publikum. På den anden side er en oversætter, der er mere eller mindre alene om at kunne oversætte et bestemt sprog, efterspurgt, hvis forlagene får øje på den pågældende litteratur. Ole Wahl Olsen fik både fordelene og ulemperne at mærke.

Efter Håb søges lykkedes det Ole Wahl Olsen at få udgivet flere oversættelser fra nygræsk, for eksempel Pantelis Prevelakis’ roman Dødens sol om det humanistisk indstillede menneskes opgør med barbari og om forældede traditioner under anden verdenskrigs tyske besættelse. I 1963 udkom, i samarbejde med Poul Borum, Ole Wahl Olsens oversættelse af Udvalgte digte af Giorgos Seferis, der samme år havde modtaget nobelprisen i litteratur, og i perioden frem til 1967 udkom Ole Wahl Olsens oversættelser fortrinsvis i særtryk og i diverse tidsskrifter.

Grækenlands omtumlede historie

Det har helt sikkert ikke været let for Ole Wahl Olsen at få lov til at videreformidle nygræsk litteratur, som han virkelig brændte for, men ironisk nok blev han hjulpet på vej af tragiske omstændigheder. Den græske borgerkrig i kølvandet på anden verdenskrig skyldtes de allieredes indblanding i græske forhold, som betød, at venstrefløjen ikke kun var blevet berøvet den indflydelse, antallet af sympatisører faktisk berettigede den til. Tværtimod iværksatte skiftende, voldsomt højreorienterede regeringer et sandt terrorregime, som forfulgte sine politiske modstandere med fængslinger, interneringslejre og fratagelse af rettigheder. Nogle af de forfattere, der var blandt de forfulgte, fik Ole Wahl Olsen øje på, for eksempel digteren Jiannis Ritsos.

I Danmark var interessen for, hvad der foregik i Grækenland, meget begrænset, men i 1963 udgav Halfdan Rasmussen, Ivan Malinowski og Erik Stinus Med solen i ryggen – et værk der skulle dokumentere de faktiske forhold for den almindelige befolkning i Grækenland, Portugal og Spanien. Her bidrog Ole Wahl Olsen med oversættelse af et uddrag af Ritsos’ digt Træet i fængslet og kvinderne.

Udviklingen i Grækenland forværredes, og den 21. april 1967 tog en stærkt højreorienteret militærjunta magten ved et kup og indførte diktatur. Denne begivenhed indvarslede dårlige tider for Grækenland, men – ironisk nok – gode tider for Ole Wahl Olsens oversætterkarriere. Han var uden tvivl dybt chokeret over, at det land, han var kommet til at holde mere og mere af, var faldet i fascisters hænder, og i de små ti år, der var gået, siden han først var kommet til Grækenland, havde han både lært græsk og sat sig ind i Grækenlands omtumlede historie siden landets oprettelse som kongedømme i 1832. I Danmark engagerede mange sig i fordømmelsen af det græske militærdiktatur, og ud over oplysninger om den politiske situation i landet øgedes interessen naturligt nok også for Grækenlands samtidige kultur, herunder litteraturen. Dét var en god anledning for Ole Wahl Olsen til at manifestere sig som oversætter, ikke mindst via det litterære tidsskrift Vindrosen, som i 1967 udgav et særnummer om Grækenland med Ole Wahl Olsens oversættelser af prosa af bl.a. Nikos Engonopoulos og Sotiris Patatzis og lyrik af f.eks. Jiannis Ritsos og Odysseas Elytis, der senere, i 1979, modtog nobelprisen i litteratur.

Det politiske engagement

I begyndelsen af sit oversættervirke hentede Ole Wahl Olsen sproglig hjælp i oversættelser af græsk litteratur til for eksempel engelsk, men han tog undervisning i nygræsk og blev efterhånden i stand til ved egen hjælp at oversætte direkte fra græsk. Som en af de eneste danskere, der kunne nygræsk, og med sit engagement i forholdene i Grækenland, kom Ole Wahl Olsen hurtigt til at fungere som sprogligt mellemled mellem grækere og danskere, ligesom det var ham, Danmarks Radio konsulterede for at få en aktuel kommentar til, hvad der foregik i Grækenland. Han fungerede bl.a. som tolk og som sproglig konsulent for den græske ambassades presseattache, og på den måde kunne han udvide sit dansk-græske netværk, ikke mindst via Den danske komité for demokrati i Grækenland. Derigennem assisterede Ole Wahl Olsen, når græske politikere og kulturpersonligheder i eksil, som for eksempel Andreas Papandreou og Mikis Theodorakis, besøgte Danmark.

Det fokus, der under militærdiktaturen 1967-1974 var på Grækenland, satte skub i Ole Wahl Olsens oversætteraktiviteter, men midt i glæden over at kunne bidrage til udbredelsen af kendskabet til moderne græsk litteratur må Ole Wahl Olsen have været trist. Der er ingen tvivl om, at han identificerede sig med den del af den græske befolkning, hvis rettigheder, vilkår og fremtidsudsigter altid var fortvivlende, og det gav han udtryk for i sit valg af forfattere.

I 1969 udgav Gyldendal Ole Wahl Olsens oversættelse af Vasilis Vasilikos’ roman Fotografierne, og i 1970 udkom Mirakelmagerne – en antologi med ti moderne græske forfatteres i alt 23 noveller udvalgt og oversat af Ole Wahl Olsen. Alle forfatterne i antologien hørte til på den politiske venstrefløj, og novellernes temaer var alle koncentreret om det græske folks lidelser, fattigdom og undertrykkelse, men også håb og længsler. Det arbejde var et resultatet af, at han samme år var blevet tildelt en engangsydelse fra Statens Kunstfond, og den blev efterfulgt af adskillige flere engangsydelser, et rejselegat, et arbejdslegat og et treårigt stipendium.

Man kan forestille sig, at Ole Wahl Olsen betragtede sit oversættervirke som en integreret del af sin kamp for retfærdighed for Grækenland og grækerne, der efter hans opfattelse blev ignoreret, misforstået og urimeligt behandlet. Dét fremgår af hans forord til værket Græske legender, der udkom 1971:

“Hvad kender vi egentlig til [grækeren]? I skolen har vi lært om det gamle Grækenland. Vi ved måske også noget om Det byzantinske Kejserrige (…) måske ved vi endog, at denne stormagt kom til en sørgelig ende med den turko-asiatiske invasion i det 14. og 15. århundrede. Men forstår vi til fulde, hvordan det græske folk kunne eksistere efter 4-500 års fremmed besættelse og forfølgelse?

Vi ved måske også, at Grækenland atter blev en selvstændig stat af navn dengang i begyndelsen af det forrige århundrede, men at det aldrig blev det af gavn. Men ved vi, hvordan og hvorfor det græske folk reagerede på denne splittede virkelighed?

Vi ved måske, at det græske folk først gennem modstandskampen mod den tyske besættelse af landet under den anden verdenskrig kom til at opleve en «national renaissance». Men ved vi, hvordan det reagerede på de allierede forrædere, i hvilket omfang og hvorfor? (…). Hvorfor synes dette folk at tåle en hver ydmygelse i dyb resignation (…)?”

Ole Wahl Olsen besad stor viden om Grækenland, både aktuelt, kulturelt og historisk. Næsten alle hans oversættelser er suppleret med uddybende forord eller efterskrifter om det pågældende forfatterskab og den historisk-kulturelle kontekst, det enkelte værk refererer til. Han opholdt sig ofte i Grækenland i længere perioder, hvor han var i personlig kontakt til de forfattere, han oversatte. Mange af oversættelserne blev forsynet med omfattende noter om personnavne, geografiske steder og begivenheder, særligt i Mikis Theodorakis’ Dagbog (1973). Sin viden om Grækenland demonstrerede Ole Wahl Olsen også gennem avisartikler og debatindlæg om politiske og kulturelle forhold i Grækenland i årene under militærdiktaturet, og også her var det tydeligt, hvor han selv stod politisk.

Kollegaernes anerkendelse

Efter militærjuntaens fald i 1974 blev der længere mellem udgivelser af moderne græske litteratur, og Ole Wahl Olsen har utvivlsom måttet yde en stor indsats i sit netværk for at overbevise forlag om, at moderne græsk litteratur fortsat fortjente at blive oversat. Derfor har det helt sikkert været opmuntrende for ham, at hans bidrag senere blev anerkendt i Grækenland i form af en medalje, en pris og et legatophold i Delfi. Umiddelbart før sin død blev han desuden tildelt Eleni Nakou-prisen for sit bidrag til at gøre moderne græsk litteratur tilgængelig for et dansk publikum.

I en ganske kort periode i brugte Ole Wahl Olsen sine oversættermeritter som underviser på den nu nedlagte uddannelse i moderne græsk (Grækenlandsstudier) ved Københavns Universitet, men udgivelser fra hans hånd blev der færre og færre af. Mens der i de første 12 år (1962-1974) var udkommet hele 83 græske romaner, noveller og digte oversat af Ole Wahl Olsen, var det efter demokratiets genindførelse i Grækenland gået kraftigt tilbage for antallet af oversættelser. I de efterfølgende 18 år (1975-1988) blev det til cirka én udgivelse pr. år, og siden kun en enkelt: Primadonnaen af Sotiris Patatzis, der udkom i 1994 og blev Ole Wahl Olsens sidste. Romanen, som er en humoristisk skildring af det græske borgerskab under anden verdenskrig, er desværre ikke forsynet med nogen introduktion eller efterskrift, men genren tyder på, at Ole Wahl Olsen har ment, at danske læsere, gennem hans tidligere omhyggelige ”oplysningsarbejde”, måtte være tilstrækkeligt skolet i græske forhold til at kunne afkode romanens kontekst og budskab.

Et varigt bidrag

Det er ingen tvivl om, at Ole Wahl Olsen har bidraget til en bedre dansk forståelse af Grækenland og grækerne, men siden hans omfattende arbejde med at udbrede græsk samtidslitteratur i Danmark er der gået over en menneskealder med kun ganske få titler fra den græske litteraturskat. Det er ærgerligt, for dels er der meget moderne græsk litteratur, som også i dag fortjener opmærksomhed i Danmark, og dels har den græske virkelighed, som Ole Wahl Olsen nåede at give danskerne et indblik i, ændret sig radikalt inden for de ca. 30 år, der er gået siden. Et opdateret syn på den græske virkelighed i form af oversættelser af nutidens fremtrædende græske forfattere er tiltrængt og så småt på vej.

Ole Wahl Olsen stiftede ikke familie og var en meget privat person, som det er vanskeligt at finde personlige oplysninger om, men som nævnt er der grund til at antage, at de græske værker, der udkom i hans oversættelse, er blevet udvalgt af ham selv, fordi ingen forlagsredaktører har haft det sproglige potentiale til selv at kunne orientere sig inden for græsk samtidslitteratur. For at portrættere Ole Wahl Olsen er man derfor primær henvist til hans oversættervirke og de litterære valg, han traf, som må have afspejlet hans passioner, hans interesser og hans holdninger.

Et hurtigt blik på den lange liste af forfattere og titler, som Ole Wahl Olsen oversatte, viser at han var en mand med stor kærlighed til Grækenland og det græske folk, og med en dybfølt interesse for og omfattende research af de forfatterskaber han oversatte. Han havde fingeren på pulsen med hensyn til, hvad der rørte sig, navnlig i den progressive litterære lejr i Grækenland. Ole Wahl Olsen efterlod sig en del uudgivne oversættelser, som desværre er gået tabt.

Det var Ole Wahl Olsens ønske, at hans private bogsamling, efter hans død, skulle overgå til Dansk Oversætterforbund, som i øvrigt i 1985 tildelte ham Dansk Oversætterforbunds Ærespris.

---

Pia Johansen, f. 1960, uddannet cand.mag. i moderne græsk. Oversætter af moderne græsk litteratur og tolk & oversætter i moderne græsk, senest Fredy Germanos‘  Tereza, der kom i marts i år på Det Poetiske Bureau.

Underviser i moderne græsk sprog, litteratur, kultur og historie på Københavns og Aarhus universiteter fra 1993 til 2018. Pia Johansen har tidligere skrevet om oversættelse af græsk litteratur på Babelfisken her.