Kvinder i oversættelse – Hieronymusdagen 2019

Af Line Beierholm Skydsgaard

Kan mænd oversætte kvindelige forfattere og omvendt? Hvordan har oversættelser af klassiske tekster farvet opfattelsen af køn, og hvorfor er nyoversættelser vigtige? Og spiller køn stadig en rolle i oversætterbranchen i dag? De og mange andre spørgsmål blev taget op til årets Hieronymusdag, hvor arrangørerne næppe kunne have valgt et mere aktuelt emne.

 

Oversætternes skytshelgen – Hieronyma?

Vanen tro samles 150 litterære oversættere, tolke, tekstere, studerende, forskere og andre sprognørder for at fejre den internationale oversætterdag den 30. september på Københavns Universitet. I løbet af dagen bliver der holdt oplæg fra forskellige praktikere, som med hver deres indgangsvinkel kaster lys over emnet kvinder i oversættelse – både når kvinden figurerer i oversatte tekster, og når hun selv står for oversættelsen. I pausen mellem oplæggene kunne deltagerne blandt andet stifte bekendtskab med et utal af oversættelser af Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe, medbragt af Jens Johansen fra Europa-Kommissionen.

Fra forskellige oplægsholdere i løbet af dagen hører vi, at der gennem tiden ofte har stået en kvindelig oversætter bag en mandlig. Og ifølge oversætter og medarrangør af Hieronymusdagen Birthe Lundsgaard er det ikke usandsynligt, at det også var tilfældet for oversætternes skytshelgen, Hieronymus, som lægger navn til dagen. En kvinde ved navn Paula assisterede nemlig Hieronymus ved oversættelsen af Vulgata – den oversættelse, der gjorde ham til oversætternes helgen.

Tilfældigvis har kunstneren Morten Schelde forud for Hieronymusdagen netop afbildet Hieronymus som kvinde, og han tillod, at billedet bliver brugt til dagen. Om kunstneren tænkte på en kvindelig udgave af Hieronymus – en Hieronyma – eller måske på Paula, da han afbildede oversætternes helgen, er uvist, men en perfekt visualisering af dagens tema, det er det. På mange måder er dagen en hyldest til de kvinder, der – måske ligesom Paula – har været usynlige i oversættelse.

Oversættelse set gennem en kønsbrille

I dagens første oplæg giver Anita Frank Goth, oversætter, kønsekspert og tidligere redaktør på KVINFO, en introduktion til, hvordan sprog og oversættelse kan forstås fra et kønsteoretisk perspektiv. Efter at have slået fast, at kønsteori og feminisme ikke er en kamp mellem kvinder og mænd, som særligt medierne ynder at gøre det til, foreslår Anita Frank Goth en analogi til at forstå køn: ”Vi har alle sammen et par kønsbriller på, som man kan sætte forskellige prismer op foran, der undersøger race, klasse, seksualitet og alder”.

Vores kønsbriller farver måden, vi opfatter køn på, og hvis vi sætter forskellige prismer op foran brillen, kan det hjælpe os til at se mere end bare køn og inddrage andre faktorer, der påvirker et menneskes liv. ”Det er absolut nødvendigt at inddrage intersektionalitetens forskellige parametre og sætte endnu flere prismer op foran vores kønsbrille, end vi tidligere har gjort. Med andre ord: Vi skal se køn i en kontekst,” forklarer Anita Frank Goth.

Intersektionalitet er en tilgang, der undersøger skæringspunkterne mellem forskellige undertrykkelsessystemer og ikke kun ser på køn, men også på parametre som klasse, alder og etnicitet. Anita Frank Goth forklarer, at ligesom vores opfattelse af omverden former vores sprog, påvirker sproget også vores opfattelse af omverden.

”Køn og intersektionalitet handler i høj grad om det sprog, vi anvender. Vi skal forsøge at undgå at falde i gammelkendte grøfter, der bekræfter tidligere patriarkalske kulturer. Det kan være en tekst, der drejer sig om kvinder, køn og ligestilling og ønsker at gøre op med patriarkalske strukturer, men alligevel kommer til at mime dem,” siger hun og uddyber med et eksempel: ”Et konkret eksempel er, når folk skriver om voldtægt. Så er der altså ikke tale om, at de involverede har sex, sådan som nogle journalister har haft en tendens til at skrive”.

Anita Frank Goth forklarer, at sprog kan have en bestemt effekt, også uagtet brugerens hensigt. Man kan sige, at ord har magt, fordi deres betydning er fastlagt gennem gentagelse. ”Når for eksempel n-ordet bliver brugt i en dansk oversættelse, kommer det ikke bare til at betyde et menneske med brun hudfarve; det kommer også til at genskabe den vold og illustrere den ulighed, som der historisk har været, og hvormed ordet er blevet brugt,” siger hun. Ifølge Anita Frank Goth er det vigtigt, at redaktører og oversættere udviser en særlig sensibilitet over for teksten og dens position og er opmærksomme på, hvordan sproget reproduceres, men også på, hvordan sproget kan være med til at gøre op med magtstrukturer. Hun opfordrer til at søge viden, når man som oversætter eller redaktør har med kønssensitive tekster at gøre: ”Det er min erfaring, at man er nødt til at have viden om køn, før man kan føre læseren sikkert igennem det her terræn.”

Vær på vagt, når en mand har oversat en kvindebog

Spiller oversætterens køn en rolle? Det spørgsmål stiller næste oplægsholder, Uwe Kjær Nissen, som er lektor i spansk og spanskamerikanske studier på Syddansk Universitet. Han mener ikke, at det er vovet at konkludere, at kvinder behandler nogle semantiske domæner anderledes end mænd.

”Allerede i 90’erne kritiserede forskere litterære oversættelser for at være for patriarkalske over for værker af kvindelige forfattere, der forsøgte at beskrive en kvindelig virkelighed,” siger Uwe Kjær Nissen og uddyber: ”Hvad angår emner som hendes egen krop, utroskab, fødsel og abort, har kvinder en vidunderlig evne til ganske ubesværet at udtrykke følelser og sindsstemninger. Man kunne måske også tilføje områder, som kvinder traditionelt har været mere optagede af end mænd som mode, makeup og måske også børn”. 

Ifølge Uwe Kjær Nissen er der mange eksempler på, at mandlige oversættere har gjort et ufyldestgørende stykke arbejde, fordi de har manglet indsigt i områder, som typisk bliver anset for ”kvindelige”. Han har medbragt en række eksempler fra den spanske oversættelse af Helen Fieldings bog Bridget Jones’ Diary, som blev udgivet i London i 1996 og senere blev filmatiseret. Det første eksempel handler om den generiske maskuline form.

På engelsk: ”The nation’s young men have been proved by surveys to be completely unmarriageable”.

På dansk: ”En statistisk undersøgelse viser, at landets unge mænd er totalt uanvendelige i giftermål”.

På spansk: ”Varios estudios han demostrado que los jóvenes ingleses son absolutamente incasables”.

 

Uwe Kjær Nissen påpeger, at den spanske oversætter har valgt at anvende den generiske maskulinhedsform ’los jóvenes ingleses’, som henviser til alle unge englændere uanset køn. Det vil sige, at det i den spanske version af bogen ikke kun er mændene, der er ”totalt uanvendelige i giftermål”, men også kvinderne.

Uwe Kjær Nissens næste eksempel, som han har lavet en illustration til, får salen til at bryde ud i latter. Eksemplet viser en frustrerende situation, som dem, der går med strømpebukser, nok kender. Bridget Jones er ved at tage et par strømpebukser på, men desværre er de skrumpet.

På engelsk: ”Pair one seems to have shrunk. Crutch is three inches above knees”.

På dansk: ”Første par åbenbart krympet. Skridtet fem centimer over knæene”.

På spansk: ”El primer par parece haber encogido, están ocho centímetros por debajo de las rodillas”.

 

På engelsk er strømpebukserne for små, så de umuligt kan blive trukket så langt op, som det er meningen, men på spansk er de blevet til en form for stumpebukser, som Uwe Kjær Nissens illustration viser.

Der er ikke kun fundet faktuelle fejl i den spanske oversættelse. Den ellers bramfrie stil i Bridget Jones’ Diary er også blev justeret af den spanske oversætter.

På engelsk: “Oh! I don’t know’ I said coyly, glancing down at the card”.

På dansk: ”Det ved jeg ikke, sagde jeg koket og så ned på kortet”.

På spansk: ”¡No lo sé! – dije con timidez, bajando la mirada para leer la nota-“.

 

I den spanske oversættelse bliver ’coyly’ ikke til ’koket’, men i stedet til ’genert’. Uwe Kjær Nissen påpeger, at oversætteren i det eksempel skriver en stereotyp opfattelse af, hvordan kvinder bør være, ind i Bridget Jones’ karakter.

Det næste eksempel fylder igen salen med latter.

På engelsk: ”I’m not married because I’m a singleton […] Singletons, I shouted happily. Hurray for the singletons”.

På dansk. “Jeg er ikke gift, fordi jeg er en Singleton […] Singletonner! råbte jeg glad. Hurra for Singletonnerne!”

På spansk: “No estoy casada porque soy una tía fallada […] ¡Falladas! – grité llena de felicidad- ¡Vivan las falladas!”

 

Uwe Kjær Nissen forklarer, at vi på dansk er så heldige, at vi kan undlade at oversætte ordet ’singleton’ og i stedet beholde det engelske udtryk, som henviser til single-personer, som foretrækker at bo alene. Den spanske oversætter har valgt at oversætte ’singleton’ til ’fallada’, som betyder ’taber’, og på den måde udøver oversætteren altså en vis korrektion.

Ifølge Uwe Kjær Nissen er det ikke kun den spanske oversættelse af Bridget Jones’ Diary, der har givet anledning til kritik: ”Ariane Böckler oversatte den første af Helen Fieldings bøger om Bridget Jones til tysk, og hun var meget uenig i, at titlen, Bridget Jones’ Diary, blev oversat til ’Schokolade zum Frühstuck’ eller på dansk ’Chokolade til morgenmad’,” fortæller han, og det endte med, at forlaget valgte en anden oversætter til nummer to bog. ”I stedet valgte forlaget Isabel Ingendaay. Således står der i hvert fald i bogen. Men ved nærmere undersøgelse finder man ud af, at navnet er et synonym, som dækker over navnet Marcus Ingendaay,” siger Uwe Kjær Nissen og fortæller videre: ”Forlaget må utvivlsomt have ment, at det nok var bedst, at en bog, der i den grad beskriver kvindeproblematikker, blev oversat af en kvinde”.

Uwe Kjær Nissens eksempelrige oplæg har vist, at køn i oversættelse i den grad spiller en rolle og kan skabe en række problematikker: ”Manglende refleksion i forhold til generisk maskulin form og dermed også en ”formandskning” af teksten, manglende viden om begreber, der specifikt er relateret til kvinder, derunder krop og tøj, fastholdelse af stereotype forestillinger om kvinders fremtræden og undgåelse af mere bramfrie udtryk ved kvindelige aktører,” nævner Uwe Kjær Nissen blandt andet. Afslutningsvis kommer han med en anbefaling, når det handler om køn og oversættelse: ”Måske er det for hårdt, men under alle omstændigheder vil jeg afslutte med at sige: Vær på vagt, når en mand har oversat en kvindebog”.

Ingen objektiv oversættelse

Inspirationen til årets Hieronymusdag udsprang af, at Homers Odysseen for første gang nogensinde er blevet oversat til engelsk af en kvinde. Næste taler, oversætter og medarrangør af Hieronymusdagen Juliane Wammen, fortæller om Emily Wilsons nyoversættelse af det klassiske værk, som kaster nyt lys på velkendte scener og figurer. Ifølge Juliane Wammen var Wilson optaget af at nuancere nogle af de figurer, der optræder i Odysseen, som hun syntes tidligere havde fået en stedmoderlig behandling.

”Hun mener, at der i forlægget er en stor mulitperspektivisme med en masse nuancer og personer, der har forskellige perspektiver på teksten, men som er blevet underspillet i oversættelser, måske fordi der har været en tradition for et helteepos,” siger Juliane Wammen.

Nogle af de figurer, Emily Wilson har valgt at fremstille på en ny måde, er de piger, som i tidligere engelske oversættelser er blevet kaldt ”maids”. De hjælper Odysseus’ kone, Penelope, med at holde hendes bejlere på afstand. Penelope bruger pigerne til at spionere på bejlerne, hvilket involverer, at de går i seng med dem. ”Ordet ’maid’ antyder, at de her piger har et valg – at de er tjenestepiger – men de er sådan set slaver. Wilson har konsekvent oversat det til slaver i stedet for tjenestepiger eller hofdamer, som de nogle gange er blevet til,” forklarer Juliane Wammen.

Penelopes slavepiger bliver i slutningen af eposet beordret hængt af Odysseus’ søn Telemachos, fordi de har bragt skam over huset. ”De fleste engelske oversættelser har oversat et græsk ord [δμωαί], som fortælleren i bogen bruger om slavepigerne, og som er ret neutralt, til ’slut’ eller ’whore’. Så udover at pigernes handlinger bliver moralsk fordømt af Telemachos som figur, fordømmer fortælleren samtidig de her piger,” siger Juliane Wammen.

Emily Wilsons mål var ifølge Juliane Wammen både at gøre teksten mere tilgængelig for et moderne publikum, men også at være mere tro mod forlægget og redde figurer fra tidligere tiders uerkendte fordomme og stereotyper. På den måde bruger Emily Wilson oversættelsen af klassikeren til at give et nyt syn på, hvordan man så på kvinder dengang, forklarer Juliane Wammen og tilføjer afslutningsvis: ”For hende handler det altså ikke om at lave en objektiv oversættelse, som er den rigtige, men om at være bevidst om de fordomme, hun selv har og det sted, hun taler fra”.

En kønsbevidst oversætters køn har ikke meget at sige

Fra græsk til nordisk mytologi – dagens næste oplæg handler om oversættelsen af Hávamál eller Den Højes Tale, et eddadigt fra vikingetiden, der vejleder om alt fra, hvordan man holder et ordentligt hjem til venskab og anstændig opførsel og er et billede på datidens samfund. Den norske forfatter og skribent Kristin Fridtun har undersøgt, hvorvidt oversætternes køn – alle mænd – har påvirket måden, hvorpå kvinder er blevet fremstillet i de norske og danske oversættelser af Hávamál. Hendes konklusion: både ja og nej.

”Jeg fandt en del tilfælde, hvor oversættelsen fokuserer på kvindernes ydre kvaliteter og fremstiller dem som mandens ejendom, medens originalteksten fokuserer på kvindernes indre kvaliteter og fremstiller dem som selvstændige individer. Med andre ord: Originalteksten fra middelalderen har undertiden et mere moderne syn på kvinder end mange af oversættelserne!” siger Kristin Fridtun.

For eksempel er adjektivet ”god” både blevet oversat til ”fager” eller på dansk ”smuk”, og ”søt” eller ”sød”, når det er blevet brugt til at beskrive en kvinde, forklarer hun. Og i bogen Guder, Helte og Godtfolk grænser en illustration af en nøgen kvinde liggende på et dyreskind til det pornografiske. ”Kunne en kvindelig oversætter og illustrator have gjort noget lignende? Måske. Men kunne en kvindelig oversætter med feministiske briller på have gjort noget lignende? Nej,” siger Kristin Fridtun.

Efter at have studeret forskellige oversættelser af Hávamál, konkluderer hun, at den, der er kommet bedst ud af det, er Rolf Stavnem, hvis oversættelse af eddadigtene udkom i 2018. ”Kvindefremstillingerne i hans oversættelse er i tråd med fremstillingerne i originalen. Det indikerer, at oversætterens køn ikke har så meget at sige, så længe hen er kønsbevidst,” afslutter Kristin Fridtun.

Fra ”mandig og brav” til ”fremragende og ædelmodig” kvinde

Sagaerne bliver typisk kaldt ”mandelitteratur”, da det overvejende er mændenes kultur i sagatiden, der på dramatisk vis skildres. Men kvinden er til stede i de originale tekster og også i højere grad, end i tidligere oversættelser. Det fortæller lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet Annette Lassen, som har været med til at nyoversætte og redigere både oldtidssagaerne og islændingesagaerne.

”Typisk for de ældre oversættelser er, at der bliver skåret. Skjaldekvad, irrelevante oplysninger og slægtsoptegnelser bliver skåret væk, men det kan også være kvindelige personer eller kvinders egen beskrivelse af deres følelsesliv, der fravælges,” siger hun og forklarer videre, at sagaoversættelse – som al klassikeroversættelse – afspejler periodens sprogpolitiske holdning, smag og ideologi.

”Kun cirka halvdelen af oldtidssagaerne har været oversat til dansk før, og det er sagaer, som i højere grad handler om kvinder og kvindelige trolde, som er nogle ret obskøne væsner, hvad der nok er en af grundene til, at man har fravalgt dem,” fortæller Annette Lassen.

Hun har været med til at redigere nyoversættelsen af Njals saga, og i den er nogle strofer, som hidtil er blevet udeladt, for første gang inkluderet. ”Der er nogle strofer, hvor en kvinde fortæller om sit mislykkede ægteskab med en ret heftig seksuel metaforik. Det har samtlige oversættere skåret væk indtil videre, men de er kommet med i den nye oversættelse, hvor vi altså ikke skærer i forhold til originalen,” siger Annette Lassen.

Hun fortæller også om et særligt ord, der ofte optræder i Njals saga, som beskriver en person med en særlig integritet eller ære og ofte oversættes til ’hædersmand’. Men hvad så, når hædersmanden er en kvinde? Ordet bliver for eksempel brugt om Njals kone, Bergtora. ”I 1841 oversatte N. M. Petersen det til ’hans kone Bergtora, en mandig og brav kvinde’. Ludvig Holstein oversatte det i 1930 til, at ’hun var en dygtig kone i sit hus, højsindet og retlinet’. Martin Larsen får det i 1955 til, at hun har en ’retlinet personlighed’, og i 2014 vælger Kim Lembek det mere kønsneutrale ’en fremragende og ædelmodig kvinde’,” forklarer Annette Lassen og illustrerer herved, hvordan tidens syn afspejles i den oversatte tekst.

Kampen om at være skabt i Guds billede

Med forskellige oversættelser og tolkninger af Bibelen i hånden er der blevet kæmpet for og imod kvindens ret til at være skabt i Guds billede. Gitte Buch-Hansen, lektor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet ved Afdelingen for Bibelsk Eksegese, fortæller om en særlig case, nemlig Paulus’ Brev til Galaterne 3:28, som er blevet kaldt identitetspolitikkens Magna Carta.

”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus,” står der i Paulus’ brev til galaterne.

Ifølge Gitte Buch-Hansen har den tekst haft kolossal betydning, blandt andet i forhold til at give kvinder adgang til præsteembedet. Men hvis teksten entydigt siger, at alle mennesker – mand og kvinde – er én i Gud, hvorfor er de mest bibeltro blandt præsterne så imod kvindelige præster? ”Det handler om, at man kan spænde Paulus op imod Paulus med en anden tekst, som måske er en af de mest kendte fra de pauletiske breve. Ifølge den skal kvinder tie stille og faktisk også bære tørklæde i de hellige forsamlinger,” forklarer Gitte Buch-Hansen.

Den tolkning af Bibelen, som siger, at kvinden er underordnet manden, har ifølge Gitte Buch-Hansen været herskende helt op til slutningen af 1800-tallet. ”Vi skal faktisk op i slutningen af det 19. århundrede, inden kvinden bliver skabt i Guds billede. Det gør hun, fordi der begynder at ske noget udefra. Det er ’first wave feminism’ og rettighedsbevægelserne, der går ind og skubber til forståelsen af bibelteksterne og starter kampen om at få lov at være gudbilledlig,” siger hun og uddyber: ”Det, der står i Galaterbrevet, får social betydning som noget, der kan bruges i rettighedsbevægelserne, for eksempel for kvindelige præster”.

I den kamp blev Paulus’ brev til galaterne vigtig, fordi ifølge den er mand og kvinde én i Gud. Dog kan Gitte Buch-Hansen fortælle, at hvis man ser nærmere på Paulus’ brev står der ikke ’mand og kvinde’, men ’mandligt og kvindeligt’. Man kan argumentere for, at den historisk korrekte oversættelse ikke taler for kvindens kamp for at være gudbilledlig, men imod, og det rejser et dilemma, forklarer Gitte Bich Hansen: ”Spørgsmålet er: Når det har haft så stor betydning, skal man da ikke holde fast i ’mand og kvinde’, selvom der i grundteksterne står noget andet?”. Selvom det er nærliggende at svare ’ja!’ til det spørgsmål, har Gitte Buch-Hansen afslutningsvis en interessant pointe, der kunne tale for den historisk korrekte oversættelse af Galaterbrevet 3:28: ”Det non-binære køn dukker i dag op overalt, og nu har vi faktisk en kanonisk tekst her, der siger, at i Kristus findes der ikke mandligt og kvindeligt”.

Historien om kommapigen og Dansk Oversætterforbund

I historien om, hvordan Dansk Oversætterforbund blev stiftet i 1944, spiller kvinder eller såkaldte kommapiger en afgørende rolle. Den historie fortæller Morten Visby, oversætter og tidligere formand for Dansk Oversætterforbund. Ifølge ham kom den oversatte litteratur op igennem 20’erne og 30’erne til at fylde mere, end den havde gjort tidligere, og det interesserede man sig for i forfatterkredse.

”Mange forfattere havde et bierhverv som oversættere, fordi de allerede dengang havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen,” siger Morten Visby og fortæller videre, at der i 1943 opstod en skandale, som involverede forfatteren Hakon Stangerup og hans oversættelse af en svensk roman. ”Hakon Stangerup var en mand med mange fjender under besættelsen. Der var vist noget med, at han var lidt for venlig over for tyskerne, men hvad, der nok var mere udslagsgivende, var, at han var glad for at hænge andre anmeldere ud ved navn,” siger Morten Visby.

Uheldigvis for Hakon Stangerup fandt hans ærkefjende, Emil Frederiksen, en fejl i hans oversættelse af en svensk roman. ”Men det var værre end det, for Emil Frederiksen havde en kraftig mistanke om, at det ikke var Hakon Stangerup, der havde oversat bogen. Det var det heller ikke. Det var en nemlig en kommapige,” afslører Morten Visby. Derfor skrev Emil Frederiksen en anmeldelse af oversættelsen, hvori han argumenterede for, at det ikke kunne passe, at Hakon Stangerup med sit indgående kendskab til det svenske sprog og litteratur kunne lave sådan en åndssvag fejl. ”Så begyndte formiddagspressen at interessere sig for det og gå i flæsket på Stangerup,” siger Morten Visby og fortæller, at det resulterede i, at Stangerup udsendte et dementi via Ritzau i 1943, hvor han slog fast én gang for alle, at han selvfølgelig var oversætter af værket. ”Men formiddagsjournalisterne blev ved med at bore, og på et tidspunkt var Hakon Stangerup nødt til at udsende en ny meddelelse, hvor han indrømmede, at det forrige dementi var løgn, og at han ikke selv havde oversat bogen, men at han havde brugt en ”dame”,” fortæller Morten Visby.

Sagen udløste en æresdomstol i Dansk Journalistforbund, og ultimativt resulterede det i, at Dansk Oversætterforbund blev oprettet. Og det var forfatterne rigtig kede af ifølge Morten Visby: ”Forfatterne følte, at de kunne miste deres biindtægt til kommapigerne. Og så syntes de også, at kommapigerne var dårlige til at oversætte, fordi de var damer,” forklarer han.

Blandt andre var forlæggeren Poul Westermann modstander af, at Oversætterforbundet blev stiftet. Han mente ikke, at det var nødvendigt for oversættere at have deres egen brancheorganisation. ”Han siger for eksempel, at hvis man skal have oversat en god, folkelig roman, så kan man nøjes med et ’flinkt pigebarn’, som kan skrive ’folkeligt dansk, sætte kommaer og slå op i et leksikon’,” fortæller Morten Visby og uddyber: ”Der er en forestilling om, at kommapigen mekanisk kan konvertere teksten, men at det først bliver til litteratur, når en mandlig forfatter har skrevet det igennem og gør det til et litterært, helstøbt værk”.

At kigge på historien om Dansk Oversætterforbund kan sige noget om, hvordan man så på oversættelse på den tid. Og Morten Visby mener, at man også kan få indtryk af, hvordan det har været at være aktiv kvindelig oversætter:  ”Der har været en høj grad af ringeagt for de kvindelige oversætteres professionalisme, men der har også været et marked, som man kunne agere i, og hvor man kunne etablere sig selv som en selvstændig litterær stemme”.

Køn i teksterbranchen

Dagens sidste oplægsholder stiller spørgsmålet: Spiller køn en rolle i oversætterbranchen i dag? Amalie Foss er formand for Forum for Billedmedieoversættere (FBO) og har for at forsøge at svare på sit eget spørgsmål lavet en spørgeskemaundersøgelse bestående af ét spørgsmål: ”Har du oplevet, at dit køn spillede en rolle i forbindelse med dit arbejde i teksterbranchen?”.

Amalie Foss fik i alt 54 svar på sin undersøgelse, og ud af dem svarede to tredjedele, at de aldrig havde oplevet, at deres køn spillede en rolle i forbindelse med deres arbejde. 17 ud af de 54 svarede andet end nej, og af dem var en håndfuld mænd og resten kvinder. Blandt de respondenter, der ikke har oplevet, at deres køn spiller en rolle, skriver en kvinde: ”Nej, jeg har ikke oplevet det, og jeg laver fortrinsvis teknikudsendelser, altså klassiske mandeprogrammer”. En anden skriver: ”Det har jeg aldrig oplevet, men der har været talt om ”kvindesprog” og ”mandesprog””.

Amalie Foss fortæller, at en respondent kom ind på, at der ikke er nogen overenskomst, der fremmer ligestilling i teksterbranchen. Ifølge respondenten gør manglen på overenskomst og lovgivning det umuligt at være ambitiøs, når man er kvinde og har børn. En anden kvindelig respondent skriver: ”Jeg har oplevet at få tildelt frygtelige programmer som ’Supernanny’, fordi jeg er kvinde. Andre opgaver som modeprogrammer og kjoleprogrammer kan jeg kun gisne om, at jeg har fået på grund af mit køn, men det har aldrig været udtalt”.

I tråd med den ovenstående respondent har en anden svaret: ”Jeg har ofte stået langt nede i køen til opgaver, som var actionprægede eller havde grov humor, selvom jeg følte, jeg kunne løfte opgaven lige så godt som en mand”. Ud fra besvarelserne kan det konkluderes, at den største gruppe siger, at de aldrig har oplevet, at deres køn spillede en rolle i deres arbejde. Dog påpeger Amalie Foss, at dem, der siger, at det har de oplevet det, udtrykker det meget tydeligt. Som afslutning på sit oplæg og på Hieronymusdagen 2019 kommer Amalie Foss med en opfordring: ”Jeg synes, at de her besvarelser er nok til, at det er tankevækkende. Så hvis der er nogen, der føler for at lave en kvalitativ interviewundersøgelse, så synes jeg, at det er en super idé”.

Hieronymusdagen 2019 viser, at vi lever i en tid, hvor der bliver skubbet til opfattelserne af køn, og hvor mange er klar over vigtigheden af at være opmærksom på og kritisk over for deres egen position, når de oversætter. Selvom mandens verdenssyn har domineret i oversættelse op igennem historien, sidder man efter dagens oplæg tilbage med en følelse af, at kvinder er godt på vej til at få den plads i oversættelse, som de fortjener.

 

Fotos: Jørgen Christian Wind Nielsen, Pia Wind og Juliane Wammen

---

Line Skydsgaard, f. 1993, er studerende på Københavns Universitet. Ved siden af studiet arbejder hun hos fagforeningen Kommunikation og Sprog, hvor hun blandt andet skriver artikler til studentermedlemmerne, som kan findes her. En forkortet udgave af denne artikel blev bragt i Forfatteren nr. 4/19.

Arrangørgruppen bag Hieronymusdagen består af Hanne Jansen og Siri Rønne Christiansen fra Københavns Universitet, Amalie Foss fra Forum for Billedmedieoversættere, Jørgen Christian Wind Nielsen fra Kommunikation & Sprog og Birthe Lundsgaard og Juliane Wammen fra Dansk Oversætterforbund.

Hieronymusdagen støttes gavmildt af Forbundet Kommunikation og Sprog, Dansk Oversætterforbund, Forum for Billedmedieoversættere, Autorkontoen under Dansk Forfatterforening, Subline, Dansk Journalistforbund, Københavns Universitets Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og Statens Kunstfond. Tak til alle sponsorer, bidragydere og frivillige for vedvarende at støtte arrangementet.