Månedens oversætter: Kim Lembek

Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?

Der var nok tale om en god blanding af held, tilfældigheder og aktiv, opsøgende indsats. Jeg indsendte i tidernes morgen et forslag til en oversættelse af en islandsk roman til Rosinante. Desuden kendte nogen i min omgangskreds en redaktør på forlaget (de omtalte mig uden at vide, at jeg havde indsendt et forslag til en oversættelse). Og samtidig stod omtalte forlag og havde brug for at få af-/bekræftet deres indtryk af en dårligt oversat roman fra islandsk. Det var den! Med til historien hører også, at to oversættere fra islandsk døde med kort mellemrum. Sådan går det nogle gange – den enes død, dens anden brød.    

Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?

Jeg er cand.mag. i dansk og islandsk fra Københavns og Islands Universitet. Og her kommer så svaret på første spørgsmåls hvorfor? Hvad kan man ellers blive med den fagkombination? Den skulle senere vise sig at være optimal for mig i mit arbejde som oversætter af islandsk litteratur.

Hvad foretrækker du at oversætte?

Jeg har ikke nogen deciderede præferencer, så længe kildesproget er islandsk. Dog vil jeg altid foretrække en stramt komponeret islandsk saga frem for en avisartikel om det islandske bankkrak i 2008. Generelt foretrækker jeg den udfordring, der ligger i litterære tekster. Set fra en strengt økonomisk synsvinkel foretrækker jeg at oversætte islandske værker, som er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, fondsstøttede udgivelser (f.eks. den store sagaudgivelse) og dramatik/filmmanuskripter, fordi honoraret i alle disse tilfælde er langt mere anstændigt, end det oversættere normalt får tilbudt hos danske forlag.

Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?

Den er svær! Men hvis jeg må kombinere glæde med fortvivlelse, så må det være Njals saga. Om den saga gælder, hvad digteren Simon Grotrian engang har sagt om Bibelen: ”En tekst uden én eneste slap linje.” At oversætte denne mere end 700 år gamle tekst er forbundet med så dyb en frustration over konstant at balancere mellem betydningstab og overfortolkning på grund af den tidsmæssige afstand. Til gengæld er lykkefølelsen desto større, når man føler, at man tilsyneladende har haft held til at bygge bro mellem fortid og nutid.

Bedste oversættelse du har læst?

Her må jeg nok vedkende mig min forkærlighed for vedkommende og levende oversættelser af ældre litteratur. Otto Steen Dues oversættelse af Vergils Æneiden fra 1996 var en kæmpe læseoplevelse og på mange måder en stor inspirationskilde for en oversætter, der selv fordansker ældre klassikere. Dues fordanskning af den romerske klassiker udstråler et enormt sprogligt overskud og en smittende oversætterglæde.

Hvor oversætter du?

Først og fremmest siddende eller stående ved mit private skrivebord i København. Ofte lægger jeg dog vejen omkring Den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet i Njalsgade. Der er altid et ledigt arbejdsbord, og biblioteket er veludstyret. Især gør jeg stor brug af mine såkaldte ’levende’ ordbøger på stedet. På Samlingen er der ansat et antal islændinge på et projekt, der kaldes ONP (Ordbog over det Norrøne Prosasprog), og de har ofte et kvalificeret svar på oversættelsesproblemer, både når det gælder ældre og moderne islandsk. Men i realiteten kan jeg oversætte alle steder, hvor der er netadgang. I dag ligger alle relevante ordbøger på nettet, og oftest har jeg den islandske tekst på en pdf på min iPad. Som oversætter i dag kan man være meget mobil uden at skulle slæbe rundt på tunge bøger.  

Fortæl om et oversætterproblem og evt. om løsningen på det

At oversætte den islandske forfatter Hallgrímur Helgason (kendt for romanen Kvinden ved 1000°) kræver bl.a. en form for, skal vi kalde det, fantasifuld løssluppenhed. Helgason er en hylende morsom forfatter, og ofte ligger humoren i uoversættelige ordspil. En måde at løse det problem på er at indsætte en ordleg et andet sted i teksten i nærheden af det uoversættelige ordspil og dermed opnå en humoristisk effekt. På islandsk hedder ’uden for landegrænserne’ ’utan landssteinanna’ (egl. ’uden for landets sten’). Men i stedet for at bruge det almindelige ord ’landegrænser’ i oversættelse oversatte jeg til ”I virkeligheden havde ingen sider af islandsk kultur fundet vej ud over vandegrænserne bortset fra et par bøger af Halldor Laxness, som var blevet oversat til tysk …”. Det giver god mening i forbindelse med en ø.

Hvad mener du, er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?

Her kan jeg jo kun tale for mig selv, og faktisk er der nok tale om et samspil af flere faktorer. Først og fremmest skal man kunne holde sit eget selskab ud i flere timer i træk. Og så skal man ikke lade sig overraske af, at man måske ikke altid har styr på sit modersmål. Min erfaring er, at det generelt ikke er kildesproget, der er det store problem, men målsproget. Hvad angår personlige egenskaber falder ord som tålmodighed, akribi, sprogfornemmelse og beslutsomhed mig ind. Og så bør en oversætter så vidt muligt forsøge at holde sig sprogligt ajour.

For mit eget vedkommende er jeg overbevist om, at jeg gennem årene er blevet en langt bedre oversætter fra islandsk efter talrige ophold og rejser i Island og efter at have knyttet mere eller mindre personlige venskaber med de islandske forfattere, jeg oversætter. At holde sig bredt orienteret om det land, hvis sprog man oversætter fra, og have gode samarbejdsrelationer til de forfattere, man oversætter, giver med garanti bedre oversættelser. Så er jeg også i den heldige situation oftest at få feedback på mine oversættelser i kraft at de mange foredrag, jeg holder om sagaer og moderne islandsk litteratur. At blive rost er en stærkt motiverende faktor, der uden tvivl i længden giver bedre oversættelser. Oversættelsers kvalitet er naturligvis også betinget af de arbejdsforhold, forlag og samfund tilbyder oversættere. I stedet for at forringe vilkårene for oversætternes arbejde burde forlagene være mere forhandlingsvillige. Det er f.eks. stærkt demotiverende, at det kan falde et forlag ind, at et arkhonorar skal være det samme gennem fem år. Til gengæld er det i den grad motiverende – og det sker heldigvis tit – når man som oversætter har en redaktør, der brænder lige så meget for oversættelsen som oversætteren. Endelig er der ingen tvivl om, at oversættelser kunne blive endnu bedre, hvis man i samfundet mødte en højere grad af forståelse for og anerkendelse af oversætternes arbejde og deres betydning.

Jeg vil i den sammenhæng blot nævne, at oversættere i Island generelt nyder langt større anerkendelse end i Danmark. Det giver sig bl.a. udslag i, at man på Den islandske Forfatterforenings hjemmeside kan finde vejledende oversættertakster, der løbende bliver indeksreguleret, og som er kategoriseret efter tekstens sværhedsgrad og oversætterens erfarenhed.