Nanna Kalkars sommerlæsning
Årets sommerferielæsning bliver af en mere genremæssigt blandet karakter end sidste år, hvor der kun var romaner på tapetet. I år vil jeg som det første bestræbe mig på at få læst Stephen Kings On Writing, som jeg i mange år gerne har villet læse. Jeg ser frem til at få indsigt i hans liv som forfatter, hans skriveproces og i, hvor han henter sin inspiration og idéer.
Før i tiden (dvs. i min 80’/90’er-ungdom) hørte King absolut ikke med til de ’fine’ amerikanske forfattere, som man med stolthed i stemmen og uden blusel kunne sige, at man havde læst. Hans bøger blev af mange dengang betragtet som værende ’dårlig smag’ og ikke ’rigtig litteratur’. Desuden har King, efter min mening, også lidt under altid at få påhæftet mærkaten ”gysets mester”, så han konstant havner i gyser-/fantasy-kategorien, selvom mange af hans bøger de seneste 15 år har taget udgangspunkt i temaer som vold mod kvinder, incest, skilsmisse, en elsket ægtefælles død, skrivekriser m.m., hvor det overnaturlige islæt er nedtonet og ikke længere står som det primære element i fortællingen. Men det kan naturligvis ofte give brydninger at skulle genreplacere værker, og bevares, Kings bøger er da uhyggelige indimellem, de er bare meget mere end det, og man må erkende, at man ofte gyser mere over, hvordan mennesker behandler hinanden, end man gør over en død kat, der bliver begravet og vender tilbage fra de døde …
Siden 2003, hvor National Book Awards tildelte King en Lifetime Achievement Award, er han omsider begyndt at opnå fortjent anerkendelse i sit hjemland for sin fremragende evne til at fortælle historier og ikke mindst for sit talent for at skabe uforglemmelige karaktertegninger, herunder især af børn, som altid er hans helte, fordi de i modsætning til de voksne har fantasien i behold.
Så jeg tør godt stå åbent frem og sige god for Stephen King, som jeg ellers i smug har dyrket i mange år som en slags guilty pleasure, og jeg glæder mig til at læse hans personlige beretning om, hvordan han har udviklet sig som forfatter, og hvilke ting i hans liv der har haft afgørende indflydelse på hans forfatterskab.
Mit andet valg falder på skønlitteratur, for ingen sommerferie uden skønlitteratur – så det bliver Dorthe Nors’ novellesamling Kort over Canada. Jeg har tidligere læst Kantslag og syntes rigtig godt om hendes lidt underspillede glimt i øjet og evne til at bruge sproget på nye måder, så jeg ser frem til at finde ud af, om jeg får samme læseoplevelse i Kort over Canada.
Mit tredje valg – og så når jeg vist ikke mere denne sommer, når der også skal ’arbejdslæses’ – falder inden for et af mine primære interessefelter, nemlig den nordiske mytologi. Det er Johan Egerkrans’ Norrænu goðin (De nordiske guder). Jeg læser den islandske udgave, som er oversat fra den svenske original af Sigurður Þór Salvarsson. Den indeholder nogle fantastisk flotte og meget fantasifulde illustrationer kreeret af Egerkrans selv, og det er også ham, der har samlet myterne og sat dem på bogform, som mange andre gennem tiden har gjort det før ham. Nordisk mytologi går tydeligvis aldrig af mode, og frem for alt bliver den ved med at inspirere kunstnere til at skabe visuelle universer, der folder de mytiske fortællinger ud, og der er da også uendeligt meget materiale at tage af.
Egerkrans’ bog er er altså et af de nyeste bud på en samling af nordiske myter – og for de interesserede findes den også i en dansk udgave (det er mig dog umuligt at finde oversætterens navn nogen steder, tsk-tsk). Myterne er omhyggeligt samlet, og gengivelsen af dem er tro mod originalteksterne, så man får et seriøst og meget smukt opslagsværk med spændende tekster, der holder sig til forlægget, og hvor fantasien får frit spil i illustrationerne.
Se blot ragnarok-illustrationen, hvor Odin på den ottebenede Sleipner, og med sit spyd Gungner i hånden, rider sin skæbne i møde: den rasende Fenrisulv, der har sprængt sin lænke og om lidt vil sluge den øverste gud blandt aserne. Valkyrierne kommer ridende gennem luften fra højre, direkte fra Valhal, som skimtes bag dem; Thor med Mjølner hævet til slag slås mod Midgårdsslangen, og ærkefjenderne Loke og Heimdal slås midt mellem flammerne og de faldne krigere. Det er nøjagtige lige så storslået, som det altid har været, når verden går under! God sommer!
Juliane Wammens sommerlæsning
Når de sidste punktummer er sat i diverse oversættelser, og regntøjet og solcremen er pakket om ikke så mange dage, skal der også pakkes nogle bøger. Mine ambitioner i år er ret begrænsede – belært af erfaringen ved jeg, at det oftest bliver færre eller andre bøger end dem jeg forestiller mig, som jeg rent faktisk får læst. Og i år glæder jeg mig ikke så lidt til at tømme hovedet for alt muligt, bare i et par uger.
Men der skal noget med. Jeg holder meget af uendelige, vidtforgrenede mastodontromaner, hvor man fuldstændig mister overblikket undervejs. Og det er ikke så tit, der er tid nok til at komme ordentligt ind i sådan en. Derfor vil jeg have Johan Harstads Max, Mischa og Tet-offensiven (oversat af Nete Harsberg og Lea Carlsen Ejsing) med på ferie. Jeg har stort set kun hørt gode ting om den bog, og jeg glæder mig.
Sidste år havde jeg en af mine største læseoplevelser længe med en canadisk forfatter, jeg indtil da aldrig havde hørt om, nemlig Joseph Boydens fantastiske The Orenda – om mødet mellem en fransk jesuitterpræst, en ung pige fra iroquois-stammen og en huron-kriger i 1600-tallets Canada. Bjergtagende og grum fortællekunst, glasklare & spillevende menneskeskildringer og fremragende prosa. Så selvom vejen til store skuffelser er brolagt med (alt for) store forventninger, vil jeg alligevel vove et solblændet øje og læse Boydens debutroman Three Day Road fra 2005. Endnu en fortælling om mødet mellem den såkaldt gamle og nye verden, denne gang på europæisk jord, da to unge mænd fra cree-stammen ender som soldater i Første Verdenskrigs skyttegrave.
Sommeren er også et godt tidspunkt til at genoptage gamle lidenskaber. Som teenager læste jeg med stor fornøjelse et par af Iris Murdochs bøger og blev fuldkommen opslugt af hendes sære blanding af magi og realisme, længe inden den sydamerikanske bølge af samme slags ramte. For nylig fik jeg The Sea, the Sea foræret – og ingen titel kunne vel være mere passende til sommerlæsning på stranden. Jeg glæder mig til at opdage, om hendes historier og sprog holder – og så har Murdoch i øvrigt også skrevet en roman med en oversætter som hovedperson, nemlig debuten Under the Net fra 1954. Den kan blive efterårslæsning, hvis bogen om havet ikke skuffer.
Og så vil jeg i øvrigt lade tilfældet råde. På vej rundt i sommer-Danmark støder jeg nok på noget i venners bogreoler, som jeg ikke selv havde tænkt på, eller har glemt, at jeg har tænkt på. Det skal der også være plads til.
Marie Groth Bastiansens sommerlæsning
Jeg er i øjeblikket i gang med at læse argentinske Samanta Schweblins novellesamling, Fugle i munden, som er oversat til dansk af Peter Adolphsen. Schweblin gæstede tilbage i 2017 Louisiana Literature, hvor hun præsenterede sin roman, Redningsafstand, der netop var udkommet på dansk på det tidspunkt – ligeledes oversat af Peter Adolphsen. Jeg købte bogen på festivalen, læste den vældig hurtigt og var solgt. Schweblins univers udfolder sig et sted på grænsen mellem det realistiske og det magiske. Det er dystert, uhyggeligt og virkelig dragende. Schweblin er blevet beskrevet som vore dages Kafka eller litteraturens svar på David Lynch. Her i juni var jeg så heldig at opleve hende endnu en gang – denne gang til LiteratureXchange i Aarhus, hvor hun talte med Peter Adolphsen om novellesamlingen Fugle i munden, der udkom på dansk her i april.
Så jeg indleder min sommerferie med denne bog, der endda også ligner en rigtig sommerbog med sine farverige sommerfugle på omslaget.
Fra en argentiner til en anden. Jeg vil nemlig også gerne bruge min sommerferie på at genlæse Jorge Luis Borges, der netop har inspireret Samanta Schweblin. Sammen med Gabriel García Márquez var Borges med til at grundlægge den latinamerikanske magiske realisme, og udover Schweblin har også Paul Auster, Umberto Eco, Michel Foucault samt hjemlige Svend Aage Madsen og Per Højholt ladet sig inspirere af hans betydelige forfatterskab. Borges udforsker fiktionens grænser og efterlader konstant læseren i tvivl om, hvad der er fiktion, og hvad der er virkelighed. Jeg vil især gerne genlæse novellerne Bogen af sand (oversat af Morten Søndergaard), Aleffen og Biblioteket i Babel (begge oversat af Peter Poulsen).
Her på mit bord har der de sidste par måneder ligget en lille rød bog og ventet på mig. I forbindelse med udstillingen om den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba på Statens Museum for Kunst her i foråret købte jeg denne samling af breve, som hun skrev til kunsthistoriker Troels Andersen i perioden fra 1960 og frem til sin død i 1984, og som er samlet under titlen Ingen skaber alene. Ferlov Mancoba troede på fællesskab på tværs af kulturer, og netop den vision gennemsyrede hendes kunst og liv. ”Kun i kraft af hinanden kan vi leve og ingen skaber alene”, skriver hun blandt andet et sted. Det var en meget fin og rørende udstilling, og jeg har glædet mig til at få tid til at læse hendes breve og komme nærmere ind på livet af den fantastiske kunstner.
Jeg håber også at få tid til at læse en bog, jeg lige har købt. Det er japanske Sayaka Muratas internationale bestseller, Døgnkioskmennesket, der netop er udkommet på forlaget GRIF, og som er oversat af Mette Holm. Den lyder simpelthen så fantastisk: ”Keiko er 36 år gammel. Hun har aldrig haft en kæreste, og hun har arbejdet i den samme døgnkiosk i 18 år. Hendes familie vil så gerne have, at hun får et bedre job. Hendes venner undrer sig over, at hun ikke gifter sig. Men Keiko ved godt selv, hvad hun har det bedst med, og hun ønsker ikke at få sit tætte forhold til døgnkiosken spoleret.”
God sommer!
Mette Olesens sommerlæsning
– kommer forsinket her fordi min sommerferie i år er udskudt til august, men som sædvanlig kommer jeg til Danmark, og som sædvanlig har jeg tænkt mig at overforbruge de danske kommunebiblioteker for at læse så meget som muligt på dansk.
I øvrigt har jeg endnu ingen titler på programmet og vil derfor bede Babelfiskens læsere om hjælp. Skønlitteratur, nyere eller ældre, af danske forfattere eller danske oversættere – som kan skrive! – hvad skal jeg læse??
Har mest læst kvindelige forfattere på det seneste, så meget gerne noget skrevet af mænd. Måske Kaspar Colling Nielsens eller Kim Blæsbjergs seneste (kunne godt lide både Den danske borgerkrig 2018-24 og Rådhusklatreren) eller Theis Ørntoft … eller hvad synes I?
Alle forslag er velkomne!
På forhånd tak for jeres tips og rigtig god sommer!