Af Christen Bonde
Om at være oversætter – interview med Anne Marie Bjerg
Anne Marie Bjerg har oversat bøger fra amerikansk, engelsk og svensk i 50 år. I alt har hun oversat godt 100 bøger – den samlede liste kan ses her. Desuden har hun selv skrevet en del, herunder essayet På dansk ved … Et essay om litterær oversættelse (2007), romanen Vandfødt (2000), novellesamlingen Friste livet og andre moralske historier (1985) og den personlige historie Kærlig hilsen, Signe – en historie (1979). I juni modtog hun velfortjent Dansk Forfatterforenings Hæderslegat.
Hvorfor kastede du dig i sin tid over oversættergerningen?
”I sin tid – det var i slutningen af 1960’erne, da jeg stadig læste dansk på Københavns Universitet – fik jeg ved tilfældighedernes spil af redaktør Vagn Grosen (1924-2004), Gyldendal, tilbudt en romanoversættelse fra engelsk. Jeg var kommet under vejr med den elementære sprogfryd, der lå i at finde de rigtige ord, den rigtige vending, på dansk i spillet mellem det fremmede sprog, her engelsk, og mit modersmål, dansk. Og denne min første oversættelse faldt åbenbart i god jord på forlaget, så jeg fik tilbudt endnu en opgave. Og så var jeg i gang. Med at lære at oversætte litteratur.
I arbejdet med mine første oversættelser, efterhånden fra engelsk, amerikansk og svensk, kom jeg til at samarbejde med redaktør Tove Hansen (1934-2005). Hun viste sig at være den sparringspartner, jeg havde brug for. Dygtig, sprogbevidst, vidende. Hun respekterede mit arbejde, mine løsninger på det ‘rigtige’ ord. ‘Du må oversætte, hvordan pokker du vil. Det må bare ikke være forkert!’ Hvilket naturligvis fik mig til at tænke mig om en ekstra gang, når jeg valgte ord, ofte et andet, end hun havde foreslået. Og lige så ofte hendes forslag. Men intet besserwisseri hos hende! At jeg efterhånden vovede at stole på min egen sprogfornemmelse, er langt hen ad vejen hendes fortjeneste.”
Du har oversat ret forskelligartede bøger i din lange karriere. Hvordan opdager du de udenlandske bøger, som du oversætter?
”Jeg har ikke ‘opdaget’ ret mange af de bøger jeg i tidens løb har oversat. Det har været diverse forlags valg, for det er forlagene som sidder med overblikket over, hvad der udkommer på diverse sprog og har føling med litteraturen og markedet herhjemme. Men jeg har været så heldig at komme til at oversætte gode forfatterskaber, og har så fået lov til at følge med som oversætter når der kom en ny bog. Desuden har jeg været nogenlunde jævnaldrende med nogle af forfatterne, Per Wästberg, Göran Tunström, Theodor Kallifatides, Agneta Pleijel, Kerstin Ekman, for eksempel. Som oversætter bliver man fortrolig med ‘sine’ forfatteres virkelighedsunivers og, ikke mindst, med deres sproglige univers. Og opgaven bliver derfor så vidt muligt at skabe en tekst der på mit eget sprog er ligeværdig med forfatterens, matcher den hvad angår sproglig og menneskelig og kunstnerisk rigdom.
Til dato har jeg genoversat så godt som hele Selma Lagerlöfs (1858-1940) forfatterskab. Jeg begyndte i 1983. Igen en tilfældighed. Der skulle laves en tv-serie i Sverige over hendes Löwensköld-trilogi. Derfor skulle romanerne (gen)oversættes, og den oversætter som fik opgaven tilbudt, sagde nej tak, men foreslog Gyldendal at bruge mig i stedet. Jeg sagde ja, og det blev for mig indgangen til et halvt liv i Selma Lagerlöfs til stadighed opmuntrende og krævende selskab.”
Hvad er den mest interessante bog du har arbejdet med som oversætter?
”Det er svært at pege på en enkelt bog, men noget at det sjoveste jeg har oversat, er Erica Jongs Fear of Flying/Luft under vingerne (1973 da. 1975) dels fordi den er så frejdigt velskrevet, dels fordi jeg følte mig på omgangshøjde med hele kvindebevægelsens erfarings- og erkendelsesgrundlag, også sprogligt. Efterhånden synes jeg – og det følger måske med alderen – at klassikeroversættelser er særligt interessante at arbejde med. Ud over Selma Lagerlöfs værker har jeg oversat enkelte værker af Virginia Woolf: The Waves/Bølgerne (1931 da. 1994) og af James Joyce: Dubliners/Dublinfolk (1914 da. 1988) og A Portrait of the Artist as a Young Man/Portræt af kunstneren som ung mand (1916 da. 2009). Hvilket dansk sprog kan bringe den fortidige tekst frem til nutiden uden at forråde fortiden? Det er der naturligvis ikke noget enkelt eller endegyldigt svar på. Tænk bare på diskussionen om H.C. Andersens eventyr: Hvordan skal de ‘oversættes’ til nudansk, hvis de skal moderniseres?
En af de mest interessante opgaver og udgivelser, jeg på eget initiativ har arbejdet med, er den svenske klassiker Skogekär Bergbos 101 kærlighedsdigte i sonetsamlingen Wenerid fra 1680 (da. 2014). Ud over at begribe hvad der stod i teksten – svensk fra 1600-tallet er nok lige så vanskeligt at læse som dansk fra samme tid – var det formelle, den bundne form, som skulle overholdes til punkt og prikke, den virkelige opgave. Uden formen ingen poesi! Udfordringen gjaldt også min egen sproglige formåen. Jeg ville ikke have kunnet gennemføre denne oversættelse uden de mange års forudgående oversættelseserfaring.
Det uden sammenligning mest udfordrende forfatterskab, jeg har oversat, er Kerstin Ekmans. At oversætte kræver en veludviklet sproglig lydhørhed og fantasi, hendes sprog ligner ingen andens. Desuden kræver det, at man erhverver sig viden om svensk historie, samfundsudvikling, natur, geografi, kulturliv, litteraturhistorie – og botanik. At oversætte Kerstin Ekman er som at gå i skole, sætte sig ved den lærdes fødder og tage imod og søge at forvalte, det vil sige finde de rigtige danske ord for hendes svenske.”
¤ Hvordan er det at leve af at være litterær oversætter?
”Litterær oversættelse er en kunstart i egen ret, selv om de fleste litterære oversættere kvier sig ved at udnævne sig selv til ‘kunstnere’. Men landets bevilgende myndigheder, jeg tænker på Kunstfonden og Kulturministeriet, anerkender dog vores arbejde som hørende til kunstarterne, i og med at de tildeler oversættere diverse stipendier og nogle få af os livsvarig kunstnerydelse på lige fod med forfatterne og udøverne af alle de andre kunstarter.
Desuden må det ikke glemmes, at de allerfleste oversættere, også jeg, arbejder freelance uden f.eks. de sociale goder, der hedder betalt ferie, løn under sygdom, pension. Og hvis så betalingen for indsatsen var storslået, eller til at leve af, hvad den ikke er – for de allerfleste gælder det, at de må have andet arbejde eller en forsørgende ægtefælle for at klare sig økonomisk. Mit eget forløb som oversætter gennem 50 år kan måske, i mine svar på dine spørgsmål, tage sig ud som et snorlige, målrettet forløb. Sådan forholder det sig ikke. Jeg har aldrig været ansat nogen steder som oversætter, jeg har arbejdet og fægtet mig frem, kontrakt for kontrakt, opgave for opgave. Ligesom mine kolleger.”
Du modtog i juni Dansk Forfatterforenings Hæderslegat – hjertelig tillykke med det! Hvad betyder det for dig at modtage denne pris?
”Den største hæder man kan få, er den som ens kolleger tildeler én! Derfor tabte jeg næsten mælet, da Dansk Forfatterforenings formand ringede til mig og meddelte mig tildelingen. Og jeg blev så glad, så glad og taknemmelig, da budskabet først var trængt igennem.”
—-
Interviewet blev oprindeligt bragt i BogMarkedet 9. august 2018. I Babelfiskens version er spørgsmålet om oversætternes arbejdsvilkår (markeret med ¤) tilføjet.