DOF’s Ærespris til Erik Skyum-Nielsen

Babelfisken bringer de taler der blev holdt ved overrækkelsen af Dansk Oversætterforbunds Ærespris til Erik Skyum-Nielsen den 22. marts 2017

Vi starter her med først medlem af DOF’s bestyrelse, Kim Lembek, dernæst Islands ambassadør i Danmark, Benedikt Jónsson

Kære gæster!

Det er mig en stor glæde på vegne af bestyrelsen for Dansk Oversætterforbund at kunne byde alle hjerteligt velkommen til overrækkelsen af Dansk Oversætterforbunds Ærespris (også kaldt DOF’s Store oversætterpris, når vi har brug for at booste selvværdet).

Æresprisen er en hæderkronet pris, som siden 1945 er blevet tildelt en lang række af landets ypperste oversættere ved en årlig prisoverrækkelse. Og selv om DOF virkelig har så helt ufattelig meget at give, så må uddelingen af Æresprisen siges at være et af Forbundets flagskibe. Prisen er – som der stod på prøv lykken-kortet om modtagelsen af Matadorlegatet – på stor 75.000,- kr. – og er ligesom matadorlegatet skattefrit.

Prisoverrækkelsen ville ikke kunne lade sig gøre uden en hjælpende hånd – så lad os få overstået rulleteksterne: En stor tak fra DOF’ bestyrelse til: Statens Kunstfond: Afsat midler til prisen, Kulturstyrelsen: Finansiering af traktement – og ikke mindst Den islandske ambassade, som leverer disse perfekte rammer til dagens prisoverrækkelse.

For DOF’s Ærespris for 2016 tilfalder nemlig oversætter Erik Skyum-Nielsen. Erik tildeles prisen for i mere end fyrre år at have beriget den dansksprogede litteratur med en lang række islandske værker, til stor glæde for både Island og et litteraturelskende dansk publikum. Prismodtageren er om noget et levende bevis på, at oversættelse er en form for kulturel byttehandel.

Men dagen i dag er ikke kun vigtig for prismodtageren og DOF. Den markerer også en officiel blåstempling af oversættelseskunstens helt naturlige plads i det kulturelle landskab.

Dagens oversætter er en rigtig prissluger. Tildelingen af Dansk Oversætterforbunds Ærespris ligger i smuk forlængelse af, at Erik i 2015 modtog en fornem islandsk kulturpris, som uddeles til en oversætter, ”som har medvirket til at udbrede kendskabet til islandsk litteratur uden for landets grænser” og i 2016 blev tildelt Den Letterstedtske forenings nordiske oversætterpris. I en vis forstand bliver en oversætter også en del af sit eller sine kildesprog. Men Erik er mig bekendt den eneste oversætter, som har opnået den store hæder at få tildelt sit eget navn i det land, hvis sprog han oversætter fra: Eiríkur í skýjunum (betyder ordret: Den evigt rige i skyerne). Dette illustrerer om noget, i hvor høj kurs du står i dit kildesprogs land, og Æresprisen er et velfortjent udtryk for en ros og en anerkendelse til skyerne!

Derimod gør prisen dig næppe evigt rig. Jeg kender i øvrigt ingen anden erhvervsgruppe end oversætterstanden, hvor det så markant giver sig tilkende, at det er nogen andet end kroner og ører, der driver værket. Eller som vi af og til i oversætterkredse i et anfald af galgenhumor siger: Vi passer vores arbejde på trods af lønnen!

Måske er det der andet, netop det Erik i forbindelse med anden prisoverrækkelse har kaldt for ”Oversættelsens glæder”. Ordene var titlen på en takketale, som du i øvrigt afsluttede med følgende meget præcise iagttagelser af oversætterens lod:

”Man kan godt blive lidt høj af at oversætte – og samtidig føle sorg og savn ved tanken om alt det, man desværre ikke fik med. Men bliver man høj – og det sker ganske ofte – gør det egentlig ikke så meget, at man ikke bliver rig. Med mindre man altså har det held at modtage en oversætterpris.”

Kære Erik den Heldige … Hjertelig tillykke med prisen …

Kære Erik, kære gæster,

Vi er samlet her i dag for at fejre Erik Skyum Nielsen, som velfortjent har modtaget Dansk Oversættersforbunds Ærespris for sit uvurderlige arbejde. Erik har siden han startede sin karriere i 1976 oversat over 60 islandske og færøske værker. Blandt andet hele Einar Már Guðmundssons samlede forfatterskab, værker af Thor Vilhjálmsson og Gyrðir Eliasson, Gerður Kristný samt mange flere af Islands største forfattere.

Den islandske nation har altid haft sit helt eget sprog som ikke mange læser, et sprog, som samtidig er rigt og poetisk, og tilhører en nation, der har leveret en uvurderlig arv til verdenslitteraturen. Derfor er en oversætter som Erik Skyum særlig vigtig for denne nation. Vores sprog er en kæmpeudfordring for oversættere, og derfor kan vi islændinge faktisk prise os lykkelige for de mange dygtige og produktive danske oversættere, vi har.

Erik Skyum Nielsen er en person, som har haft enorm betydning med hensyn til at fremme islandsk litteratur i Danmark. Det siger sig selv, hvor kolossalt vigtig en opgave oversætteren har, når det drejer sig om en lille isoleret nation langt ud i Nordatlanten. Oversætteren åbner en hel ny verden for litteraturen. Der er ingen tvivl om, at oversætteren på en måde giver et kunstnerisk værk et andet liv.

Selvom der ikke hersker tvivl om, hvor vigtigt dette arbejde er, så sker der tit det underlige at oversætteren på en måde bliver usynlig. Vi kan være enige om, at det at skrive en god roman er et hårdt arbejde. Men oversætteren skal ikke kun skrive, han skal gennem sit arbejde gøre noget, som er lige så svært, hvis ikke endnu sværere. Han er nødt til at indfange forfatterens sprog og identificere sig med forfatterens tankegang. Der skal noget ekstra til for at gøre det 100 procent, man skal ikke kun beherske det sprog, man oversætter fra, man skal også genkende stemningen i værket, det vil sige have en forståelse for den kultur, værket udspringer af, og lægge alt dét på læserens bord. Uden at den hverken får for lidt eller for meget.

Erik Skyum har beskrevet sig selv i oversætterens rolle som ”forfatterens ambassadør og læserens tjener.” Dette er en fin beskrivelse, og fra ambassadør til ambassadør vil jeg gerne sige hjerteligt til lykke. På vegne af den islandske litteraturverden vil jeg takke for dit trofaste arbejde gennem tiderne. Det kan ikke undervurderes, hvor vigtigt det er for vores forfattere at have en ambassadør som Erik Skyum Nielsen.

Til sidst vil jeg råbe højt hurra og skåle for Erik …