Årets Nobelprismodtager i litteratur er den franske forfatter Patrick Modiano.
Gyldendals Store danske åbne Encyklopædi skriver følgende: ”Patrick Modiano, f. 1945, fransk forfatter. Patrick Modiano debuterede med La Place de l’Étoile (1968) og nåede et stort publikum med de følgende romaner, som udspiller sig i besættelsestidens Paris, bl.a. La Ronde de nuit (1969) og Les Boulevards de ceinture (1972, da. Forstædernes boulevarder, s.å.). Med besættelsen som en flimrende baggrund, hvor traditionelle venne- og fjendebilleder ofte skifter plads, indfanger disse romaner med psykologisk og stilistisk præcision en omflakkende søgen efter fortid og identitet. Denne søgen anskues under nye synsvinkler i de senere romaner, bl.a. Rue des boutiques obscures (Goncourt-pris 1978), Fleurs de ruine (1992, da. Askeblomster, 1994) og Dora Bruder (1997), hvor netop de flimrende bevidsthedsbilleder udgør personens identitet.Med en samling på tre noveller, Des inconnues (1999, Ukendte kvinder), viste Patrick Modiano på ny sin evne til med meget få midler at skabe suggererende fortidsglimt og hensætte sine personer i en fundamental usikkerhed.”
I oversættelse findes følgende titler:
Forstædernes boulevarder, Gyldendal i 1974 på dansk ved Jens Juhl Jensen
Askeblomster, Per Kofoed i 1994 på dansk ved Frants Iver Gundelach
Hjertelig tillykke til Patrick Modiano og hans danske forlag og oversættere.