Et forslag
Af Anne Marie Bjerg
Dansk Oversætterforbund, stiftet i 1944, er fra 1971 en del af Dansk Forfatterforening. Det har i dag ca. 180 medlemmer hvoraf adskillige også er forfattere i forskellige genrer.Forfatterne henvender sig med deres arbejde til offentligheden, til læserne, til kritikerne. Deres arbejde bliver modtaget, læst, debatteret, skældt ud, rost. Det eksisterer, kort sagt, i det offentlige rum.
Oversætternes arbejde, skønt lige så manifest, eksisterer på det nærmeste ikke i det offentlige rum. De allerfleste oversættere arbejder lige så dedikeret, lige så lidenskabeligt med deres oversættelser og deres sprog som forfatterne, men deres arbejde bliver i de fleste tilfælde ikke modtaget, ikke opfattet. Det er ligesom med rengøringsarbejde: Det bliver kun registreret hvis det ikke er udført ordentligt. Oversætternes arbejde må nøjes med et positivt adjektiv i ny og næ, eller med en forarget påpegning af en eller flere eklatante fejl. Eller med tavshed. Det er stort set niveauet for den danske oversættelseskritik.
Vi har gennem århundrederne udviklet sprog og begreber for litterær kritik, for kunstkritik, for musikkritik mm. Men kvalificeret analyse og vurdering af oversættelseslitteraturen findes stort set ikke. 
Grundlaget for at udvikle en værdig oversættelseskritik er naturligvis at man har en oversættelseshistorie. Det er ikke muligt at vurdere noget i et ahistorisk rum, der skal være noget at sammenligne med. 
De traditionelle litteraturhistorier og –historikere forholder sig meget forskelligt til oversættelser og oversættere, alt efter indfaldsvinkel, men altid kun summarisk og perifert.
For nogen sinde at kunne etablere en egentlig oversættelseskritik må man nødvendigvis have en viden om hvordan der tidligere er blevet oversat. Det vil sige at få besvaret følgende spørgsmål: hvilke og hvor mange (bøger, teaterstykker mm.) blev oversat hvornår, hvorfor, af hvem og hvordan? Altså en oversættelsernes og en oversætternes historie i Danmark!
En oversætterkollega gjorde for nogen tid siden opmærksom på et projekt, et initiativ der har set dagens lys i Sverige, nemlig udarbejdelsen af Svenskt översättarlexikon på nettet; adressen er:
Og her ser jeg min forestilling gjort til virkelighed – i Sverige!
Læser man her den indledende redegørelse af Lars Kleberg for hele projektets idé og opbygning og historie – påbegyndt i 1998, åbnet i 2009 – begynder man at få et begreb om hvad et tilsvarende dansk leksikon ville betyde og kunne bruges til. Her spørges: ”Hvor er oversættelseskritikken? Hvor er det sprog der ikke kun kan beskrive fejlene, men også fortjensterne? Hvem var vores forgængere?” Forfatteren Birgitta Trotzig citeres for følgende ord der også passer på danske forhold: ”Oversættelserne er simpelt hen – brutalt udtrykt – halvdelen af vores nationallitteratur.”
Dette leksikon rummer (foreløbig) biografier over afdøde svenske oversættere; karakteristik af hvordan denne eller hin oversætter adskilte sig fra andre; og, ikke mindst, bibliografier over deres arbejder. Det meste af alt dette er grundforskning! Desuden artikler om forskellige oversættelsestraditioner, herunder bibeloversættelser. Og andre artikler om oversættelsrelevante emner.
Arbejdet med etableringen af et sådant leksikon i Danmark må, ligesom i Sverige, foregå over lang tid og med en hel række forskellige medarbejdere. I virkeligheden er det et helt forskningfelt der skal opdyrkes.
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med KVINFOs historie. Kvindelitterære studier fandtes ikke før Pil Dahlerups og Nynne Kochs pionerindsats. Jeg skal ikke her gøre rede for KVINFOs historie, men blot pege på at nu eksisterer Kvindebiografisk leksikon, Nordisk kvindelitteraturhistorie for slet ikke at tale om KVINFO med bibliotek og selvstændig forskning, fuldt statsligt anerkendt og med tilskud. Alt det fandtes ikke før, det findes nu!
Set i sammenhæng med indholdet i det nu i januar 2011 afleverede indlæg fra DOF til Liebstudvalget til kulegravning af kunststøtten/Kunstrådet ligger det lige for at kæde et projekt som det her skitserede sammen med ønsket om en oversætteruddannelse i lighed med Forfatterskolen.
Havde vi her i landet en sådan uddannelse, og havde vi et (påbegyndt) oversætterleksikon, ville oversætternes og oversættelsernes anseelse vokse og vores arbejde måske få den plads i den litterære historie og i den litterære offentlighed som det fortjener.

 

Få besked ved nye indlæg!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.